tirsdag den 31. december 2013

Focaccia m. krydderurter og løg

Så er det i aften, at året går på hæld….! Sikke tiden er gået. Vi havde oprindeligt de store nytårsplaner, som desværre gik i vasken - kæresten og jeg er derfor blevet enige om, at der hviler en nytårsforbandelse over os :P Nå men, mine forældre var som altid så søde og dejlige at tilbyde os at være dér, og det takkede vi ja til. Vi bliver i alt 10 og de andre skal have en overdådig fiskeanretning til forret, men det spiser hverken kæresten eller jeg, derfor medbringer jeg selv en lækker suppe og dertil lidt brød. Brødet bliver dette lækre Focacciabrød m. krydderurter og løg - og da jeg nu har lavet en bradepande regner jeg med, at der også er rigeligt til hovedretten :)

Herhjemme kalder vi Focaccia for 'Fiumisini brød' - og til det hører sig faktisk en ret morsom historie. Kæresten og jeg var i foråret på kærestetur til Rom. Om dagen vadede vi byen rundt og om aftenen slog vi os ned på de forskellige restauranter. Een aften bestilte vi lidt focaccia brød til forret, Spaghetti Bolognese til hovedret (dessereten husker jeg ikke), og kæresten og jeg var i vores ekstra gode hjørne bestilte sådan en hel liter lokalbrygget vin til maden… Dumdristigt ville nogen måske mene :P Den søde ejer i restauranten blev svært begejstret for bestillingen og skænkede os den største kande kan kunne finde…..af den værste rødvin jeg har smagt i mit liv :P Den søde ejer var så begejstret, at vi ikke kunne få os selv til at levne så stor en kande, og vi gav os derfor i kast med rødvinen.. Jeg fik et par glas og kæresten en 8-9 stykker, og så begav vi os hjem ad…. godt berusede - med ham under armen valsede vi gennem Roms gader og pludselig - helt ud af det blå - udbryder kæresten med den skønneste berusede og halv-læspende stemme: "Det var da noget meget godt fiumisini brød" :P Han kunne selvfølgelig ikke helt huske navnet på det dersens brød, vi havde fået at spise, og jeg skrælgrinede! :D Siden har det ikke heddet andet herhjemme… Fiumisini-brød 

Focaccia m. krydderurter og løg 

mandag den 30. december 2013

Friske forårsruller

Såå kom vi igennem julen, og før vi ved af det, har vi taget hul på et helt nyt og ubrugt år. Jeg glæder mig kan jeg fortælle - jeg synes ikke 2013 har været et særlig fantastisk år. Det sidste halve år har været hårdt, rigtig hårdt, både på den private og professionelle front, men det har også været lærerigt - jeg har lært enormt meget om mig selv, både på godt og ondt, jeg har lært endnu mere om min søde kæreste, og så jeg har lært en masse om, hvem det er, der altid står ved min side :) Når det så er sagt, ja, så glæder jeg mig faktisk rigtig meget til at tage hul på et nyt år, hvor tingene kun kan gå den rigtige vej.

Jeg spiser rigtig meget med følelserne - ja, det er noget skidt, det ved jeg godt, men det er heldigvis ikke fordi jeg sidder herhjemme med mine små Gollum-klør og skovler familieguf ind i kæften (det er mere is og kage ;P) - og jeg har derfor i den seneste tid spist nøjagtigt, hvad der faldt mig ind (med det resultat, at min allergi er gået helt bersærk), og det gør jeg til og med 2. januar. Jeg har på intet tidspunkt 'syndet' - jeg har tvært i mod taget et fuldstændigt oplyst valg, og det er ikke noget jeg fortryder - jeg er ked af konsekvenserne i min allergi, men jeg accepterer dem, og så stiger jeg op på hesten igen med oprejst pande :) Bloggen her har det sidste år båret præg af min stenalder-livsstil, og jeg har derfor været meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle dele opskrifter med jer, som ikke var stenaldervenlige - og hidtil har jeg ikke gjort det…men! Det her er mit fristed, det er her jeg øser lidt ud af min hverdag, her jeg får luft, her jeg deler ud af mine ideer, og her jeg henter inspiration - derfor får i nu en opskrift, som ikke er stenaldervenlig, men som jeg har guffet i mig til aften.. Ta' den eller lad vær' :)

Inspirationen til opskriften er hentet i min kærestes barndomshjem. Han har en søster, der er halv vietnameser, som altid har lavet denne ret - hos hende hedder de 'hvide ruller'. Jeg kalder dem friske forårsruller. Kærestens søster kommer nudler, flæsk, en vietnamesisk pølse i og så grøntsager. Derudover dypper hun dem i fiskesauce. Jeg kan bestemt ikke lide dem, men min svigerfamilie og kæreste elsker dem, og derfor har jeg adopteret ideen, men ændret den, så jeg også kan være med :) Inholdet og dyppelsen kan varieres som man lyster.

Friske forårsruller m. kylling, ris, agurk, gulerod, peberfrugt og bønnespirer :)

mandag den 23. december 2013

Dadelkugler m. tranebær

Jeg har allerede delt opskrifter på to forskellige dadelkugler med jer - her får i en tredje. Dadelkugler med tranebær rullet i ristede hasselnødder. Tranebær er godt for mange ting, især hvis du, ligesom jeg, har lidt tendens til blærebetændelse, når det bliver køligt. En årgang led jeg meget af det, men det er nogle år siden jeg sidst har haft det - jeg kan dog godt stadig mærke, at det er køligt i vejret, når jeg runder det lille hus :) Bum bum, så fik i også lige den lille detalje…Sikke vi deler! :P

Nå, dadelkuglerne indeholder tranebær - som er godt for blæren og derfor må de jo også være rigtig gode at spise. Kan man ikke lave den analogislutning?? Det tror jeg sagtens. Og hvis ikke, så skal man spise dem alligevel, fordi de er hammer gode :)

Dadelkugler m. tranebær rullet i ristde hasselnødder ♡

mandag den 9. december 2013

Fyldt hokkaido græskar

Jeg har gået med en idé længe, som blev til virkelighed her til aften.. Endda med succes! :) Fyldt græskar - lidt a'la Pommes fermiere - du ved de der halverede kartofler fyldt med mos, som er så lækre. Ideen har jeg, som sagt, haft noget tid, men jeg er pt. igang med at lægge sidste hånd på specialet, der skal afleveres her inden længe, og derfor har jeg ikke haft så meget tid til at stå i køkkenet. I dag havde jeg et ledigt øjeblik, og så skulle det altså være….Og MAND, det blev godt! 


Fyldt hokkaido græskar  ♡ 

fredag den 6. december 2013

Dadelkugler m. abrikos

Sidste lørdag var vi en tur i Tivoli med fotoklubben - fotoklubben tænker du, hvad er det nu for noget. Jo det er simpelthen en lille gruppe mennesker, der mødes en gang i mellem og tager billeder. Sidst var vi i Dyrehaven for at tage billeder af kronhjorte, og den her gang skulle vi have en masse julebilleder. Efter hvert arrangement stemmer vi om, hvem der er 'dagens vinder', og vedkommende får så overrakt et imaginært gyldent kamera! :) Vi har altid lidt godter og noget varm kakao med i termokander, som vi så hygger med efterfølgende. Pisse hyggeligt ikke? Den her gang havde jeg lavet dadelkugler til at forkæle deltagerne med - flere forskellige varianter endda, og de blev bedst om at bedømme dem på en scala fra 1-5. Testsmagerne fik selvfølgelig at vide, at de skulle være kritiske, men vigtigst af alt, at de skulle være ærlige. Denne variant fik flest stemmer - hele 24 af slagsen (der var 5 der deltog i testsmagningen) - det er da RET godt!

Dadelkugler er efterhånden et ret velkendt fænomen rundt om i madbloggernes univers. De minder til forveksling om traditionelle havregrynskugler - både af udseende og konsistens, men den helt store forskel er, at de er hverken indeholder sukker heller havregryn - hvilket jo er utroligt belejligt for mig :) 

Dadelkugler kan varieres i det uendelige, sådan rent smagsmæssigt, men de kan også trilles i alverdens ting - kun fantasien sætter grænser :) Jeg har da også indtil flere varianter i ærmet, der lige mangler lidt finesse før jeg poster dem, men opskriften på testvinderen får i selvfølgelig her.

Dadelkugler med abrikos - en rigtig testvinder 

søndag den 1. december 2013

Dadelkugler - med smagen af J U L ♡

Det er endelig blevet december. Der er slet ikke grænser for, hvor M E G E T jeg elsker den her måned. For nogle handler december om gaver og papir, men for mig (og min nærmeste familie) handler det i høj grad om at hygge om hinanden, hygge med hinanden - se hinanden. Lige præcis den del af julen, burde vi overføre til årets resterende 11 måneder. Vi kan alle blive bedre til at hygge om hinanden og vise, at vi sætter pris på hinanden.

For os danskere er hygge som oftest lig med mad - jamen det er det altså! - Når vi skal hygge os så propper vi hovedet, hvad enten det er alene om aftenen foran TV'et, eller når vi inviterer gæster. Julemåneden er ingen undtagelse - tværtimod. I julen propper vi måske endnu mere i hovedet end vi plejer, og der er også skruet godt op for indtaget af godterne. Jeg personligt har ikke godt af det - for det første pga. figuren, men også fordi min krop simpelthen ikke er gearet til alle de kornprodukter, raffineret sukker og e-numre, som julens godter er stoppet med. Derfor er det godt med nogle alternativer til de almindelige julegodter - f.eks. dadelkugler m. kanel ♡ 


Dadelkugler med kanel - smagen af JUL ♡

onsdag den 27. november 2013

Flødestuvede persillerødder

Hej
jeg hedder Camilla og jeg elsker flødekartofler…

Jeg ved godt, man ikke må sige sådan noget højt i fare for, at blive hængt eller brændt på bålet over at udtrykke, at man elsker noget så med så høj fedtprocent. Men det gør jeg altså - og jeg er heller ikke bange for at spise fedt (*GISP*). Ja, så fik jeg sagt det! Og jeg vil også gerne tilføje, at man sagtens kan spise fedt selvom, man forsøger at tabe sig - det handler blot om sammensætningen af kosten. Se bare på stenalderdiæten, og LCHF som er vidt udbredt i især Sverige.

Selvom jeg elsker flødekartofler, så elsker jeg også at eksperimentere - og det har jeg i sandhed gjort ved denne ret. Jeg har simpelthen været så dristig, at jeg har skiftet kartoflerne ud med persillerødder.  Jeg synes persillerødder er en overset grøntsag, og jeg selv er simpelthen så begejstret for den. Det giver det vildeste tvist, kan jeg godt love jer - og jeg vil våge at påstå, at man ikke smager den store forskel, hvis man ikke ved det :) Så hvis du forsøger at undgå kartofler, eller gerne vil inkludere flere grøntsager i din kost, eller hvis du bare gerne vil prøve noget anderledes, så er dét her opskriften kære læsere :)

Flødestuvede persillerødder m. løg og hvidløg 

mandag den 25. november 2013

Søndags-suppedasen del 8 - Kinesisk nudelsuppe

Ja, den opmærksomme læser har nok allerede spottet, at der ikke kom nogen opskrift på suppe i går. Det skyldes simpelthen, at jeg havde nogle problemer med teknikken - i ved det selv, man kan aaaaaldrig regne med elektronik. Det sviger en på de mest åndsvage tidspunkter….som i går, da jeg skulle poste den sidste opskrift i projekt 'søndags-suppedasen' :)

Nå, men jeg har fikset problemet (eller, det har faktisk løst sig selv - mystisk nok), og nu er den her.. Den sidste suppe… Den kinesiske nudelsuppe! :) Nudler, hvordan lader det sig gi' sig på en stenalderdiæt, tænker du nok, jooo ser du tricket er Shirataki nudler, som er lavet af konjak-rod. Suppen er virkelig nem. Ja faktisk tager den ikke mange 5 minutter at lave - og det er kun et plus i en travl hverdag :) Suppen er i øvrigt eminent med kød, så hvis du har en rest kylling/oksekød/svinekød eller pulled pork for den sags skyld, så smid endelig det i :)

Kinesisk nudelsuppe m. Shiratakinudler ♡ 

søndag den 17. november 2013

Søndags-suppedasen del 7 - Ærtesuppe m. granatæble

Da jeg skulle udtænke nogle forslag til, hvad jeg kunne lave af supper til det her projekt søndags-suppedasen var der ingen tvivl om, at jeg skulle lave en ærtesuppe :) Af mange forskellige årsager faktisk; den har en lækker farve, den er ikke særlig tidskrævende, jeg elsker ærter… Og, jeg har en skøn erindringer fra min barndom fra filmen 'Bernard og Bianca - SOS fra Australien', hvor de to mus er ude at spise på en fin restaurant; Man ser et klip fra køkkenet, hvor kokken tilbereder suppe og ned i suppegryden falder en kæmpe ært (helt almindelig størrelse, men for de små væsner synes den utrolig stor) - kokkens begejstring er ikke at tage fejl af, og nu er det han (til min store fornøjelse) udbryder: "Uhh, ærtesuppe!". Jeg er helt tosset med det klip! :) Som i for øvrigt kan se her, IT-specialisten på matriklen har nemlig klippeklistret i den skønne Disney Film - er det ikke skønt??


Vinderen er fundet!

Så kom dagen, hvor vinderen skulle findes af min Giveaway. Jeg har hen over de sidste par uger haft en konkurrence igang, hvor præmien var et eksemplar, af Tjatjana Albinus' julekogebog "Low carb - julelækkerier" :) Bogen indeholder en masse opskrifter på julegodter og tilbehør til julebordet - alt uden mel og sukker. Konkurrencen sluttede i dag kl. 12.00 og vinderen er nu trukket :)


Jeg er glad og meget beæret over, hvor mange mennesker, der har deltaget! Deltagerantallet og opmærksomheden på konkurrencen overstiger min sidste giveaway med længder! :) Dét havde jeg ikke forventet, men det giver mig bestemt blod på tanden til, at afholde en giveaway igen en anden gang :)

Konkurrencen foregik på Facebook og kravene for at deltage var, at man likede min Facebook-side, likede opslaget med min giveaway og delte det på sin egen væg.

Jeg har brugt random.org til at trække vinderen - her trækker man et tilfældigt nummer og vedkommende der har været nr. XX på listen over dem, der har opfyldt alle kriterierne er så den heldige vinder.




søndag den 10. november 2013

Søndags-suppedasen del 6 - Sødkartoffelsuppe m. basilikum

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke spiser kartofler - først og fremmest fordi de ikke er en del af stenalderkosten (hvilket efterhånden er lidt omdiskuteret), men også fordi jeg synes, de er kedelige. De smager jo ikke af noget? Jo bevares, der er da ting, der er lækre ved kartofler - f.eks. en kartoffelmad - men det er jo kombinationen af kartoffel, mayo, purløg, salt og peber vi så godt kan lide. Kartoffelsuppe er da også lækkert - men igen, der er det jo kombinationen af enten kartoffel/porre eller kartoffel/selleri - fløden, purløget og den sprødstegte bacon, der gør tricket. Kartoflen i sig selv, synes jeg faktisk er intetsigende. Sød kartoffel derimod! Amme-namme-namme-nam :) Jeg er tosset med den! Den er lækker, har en blød konsistens, den har sødme og lidt nøddesmag… Men vigtigst, den har S M A G! Den smager faktisk af noget, den kan stå alene - dét er jeg vild med! :)

Derfor var det også selvklart, da jeg besluttede mig for dette her projekt 'Søndags-suppedasen', at menuen en given søndag skulle byde på Sødkartoffelsuppe. Det blev simpelthen denne uge :) Suppen er nem at lave, men hælder til den søde side, hvilket man nok lige skal være opmærksom på. Jeg tror det vil give den et lækkert tvist, hvis man tilføjede et skud chili - jeg tænker at det vil give en god kontrast til kartoflens sødme.

Sødkartoffelsuppe m. kokosmælk

fredag den 8. november 2013

Blåbæris uden raffineret sukker

Indlægget her kræver faktisk ikke den store introduktion. Den opmærksomme læser har nemlig allerede (måske endda gentagende gange) bidt mærke i, at jeg elsker is - læs mere om lasten her - og derfor kommer nu opskriften på en ny variant… Blåbæris! Der er simpelthen ikke den ting, der ikke er vidunderlig ved den her is. Den er lilla (L I K E), den er lækker, den har perfekt sødme og den er let at lave! :) Så kære læser, kast dig bare ud i opskriften, og oplev afhængigheden overtage fuldstændigt 


Hjemmelavet blåbæris uden raffineret sukker 

mandag den 4. november 2013

Pitabrød uden mel

Pitabrød er lækkert og fyldet kan varieres i det uendelige. Hver familie har sin egen favoritsammensætning; nogen spiser dem med rejer, nogle med hakket kød, nogle med skinestrimler eller kyllingetern, nogle med kebabkød.. Ja, mulighederne er mange. En ting er sikkert, og det er, at pitabrød er en skøn spise. Jeg har altid købt dem færdigbagte - altså brødene. Men efter jeg har droppet kornprodukterne har pitabrød ikke været på menuen. Det skal vi da have lavet om på. Jeg snublede over en opskrift på pitabrød uden mel hos Jeanette fra Mad i harmoni, og det skulle jeg da have testet! :) Jeg ændrede lidt på bagetid og grader, og kom i øvrigt lidt flere kerner og nødder i :)

Vi fyldte dem med hakket oksekød krydret med lidt forskellige krydderier, fintsnittet salat, agurk, peberfrugt, ærter og en dressing rørt af lidt Creme fraiche 38%.

Pitabrød lavet på nødder og kerner - utroligt mættende  

søndag den 3. november 2013

Søndags-suppedasen del 5 - Novembersuppe m. friteret pastinak

Så blev det 5. søndag i projekt 'søndags-suppedasen'.. Det er næsten lige som en adventskalender det her - bare med suppe :) Ugen har været regnfuld, og jeg synes godt man kan mærke, at efteråret begynder at lede op til vinteren. Der er næsten ikke flere blade på det store træ ude foran mit vindue; dem har vinden taget. Når vejret er som nu, ja så er suppe en ekstra dejlig spise :)

Inspirationen til ugens suppe kommer fandt jeg her, men de eneste ingredienser jeg havde i mit køleskab var faktisk porrer og løg. Så jeg brugte hvad jeg havde :) Og det blev altså til denne rigtig lækre suppe :) Novembersuppe m. friteret pastinak :)

Novembersuppe med friteret pastinak  ♡

mandag den 28. oktober 2013

Langtidstilberedt gryderet m. smørmørt svinekød

Jeg sidder med hovedet i specialet i øjeblikket - det vil sige, jeg skriver, og skriver, og skriver, og læser og læser, og læser - og så skriver jeg lidt mere! :) Det betyder også, at mine små sarte håndled er fuldstændigt ødelagte.. Jeg har så ondt så ondt, og de er pakket ind i forbinding. Manden har de sidste gud ved hvor mange år ponket mig for at træne de håndled, så der kommer lidt mere styrke og muskel i dem - men hey, det er altså ikke spor rart at træne noget, når det gør så hamrende ondt!! Ö .... men, han har jo nok ret. I hvert fald lider jeg ret voldsomt disse dage.

Computeren og skrivningen kan jeg ikke gøre ret meget ved, men jeg prøvet at begrænse min aktivitet i køkkenet - for det er her jeg også virkelig belaster håndledene. Derfor tager manden over når det er værst, bærer de tunge ting, og ordner opvaskemaskine :) Jeg forsørger derimod at få maden til at lave sig selv.. Man skulle jo ikke tro, at det kunne lade sig gøre, men det kan det faktisk...næsten! :) I hvert fald hvis man har en slowcooker eller stegeso :)

Aftenens menu bød på langtidstilberedt gryderet med smørmørt svinekød, og sprøde grøntsager - alt i en gryde! :)

Langtidstilberedt gryderet med smørmørt svinekød - Kærlighed til ganen 

søndag den 27. oktober 2013

Søndags-suppedasen del 4 - Blomkåls-suppe m. æble

Så blev det søndag - og så blev det tid til suppe! :) Jeg er nu halvvejs gennem projekt 'Søndags-suppedasen', og jeg er ærlig talt meget overrasket over, hvor mange fantastiske supper der findes! :) Jeg har indtil nu præsteret at lave 4 forskellige suppe, som jeg aldrig har smagt før - og som hver især har haft et forskelligt smagsindtryk.

Jeg spurgte for noget tid siden, om nogle af jer læsere havde et forslag til forskellige supper, jeg burde prøve - en af de henvendelser jeg fik lød på blomkålssuppe, og det synes jeg faktisk lød som en rigtig fin idé :) Den søde læser havde smagt suppe ude, og havde derfor ingen opskrift - meeen, det skulle ikke være nogen hindring :) Suppe er jo i virkeligheden bare nogle grøntsager, noget væde og nogle krydderier :) Så, med det in mente gik jeg i gang. Jeg var faktisk rigtig nervøs for, at suppen kom til at smage som blomkål lugter, når det er rigtig udkogt - og det gjorde den faktisk også til at starte med - sådan rigtig af...ja, prut! Men, jeg tilsatte en sjat piskefløde, lidt timian, salt, peber og massere af citronsaft - og så endte det faktisk med, at suppen fik en dejlig dyb og fyldig smag (som altså ikke var af prut). Virkelig lækker må jeg sige :)

Lækker, silkeblød og med en dyb og fyldig smag ♡

fredag den 25. oktober 2013

Vaniljeis m. nøddemarengs

En af mine aller største laster (Ja, jeg har et par stykker :P) er is - is is is is iiiiiiiiis! :) En af mine yndlings-is er en hjemmelavet vaniljeis med mørke chokoladestykker. Det eneste problem er, at den indeholder sukker. Jeg spiser ikke traditionel raffineret sukker, for det giver simpelthen nogle store udsving i blodsukkeret, som så giver 'cravings' og lyst til endnu mere sukker - og så er det, at den ene kage tager den anden, efterfulgt af Familieguf og flødeboller.. Ja jeg har prøvet det utallige af gange! Derfor har jeg tilpasset min sædvanlige opskrift, så den er uden raffineret sukker - men derimod med kokospalmesukker, som har et lavt glykemisk indeks (ca. 35), hvilket betyder, at det ikke får blodsukkeret til at stige nær så voldsomt som almindeligt sukker (GI på 65).

Når isen laves er der en masse æggehvider til overs, og dem har jeg i dagens anledning lavet en nøddemarengs af til at servere sammen med isen :)

Vaniljeis uden raffineret sukker ♡

torsdag den 24. oktober 2013

500.000 besøgende på bloggen

Kære læsere,

Så nåede bloggen op på 500.000 besøgende. Tusind tusind tak til alle jer der har kigget forbi, til jer der kigger forbi jævnligt, til jer der kun kiggede forbi een gang og tænkte 'sikke noget lort', til jer der smider en kommentar til mine opskrifter, til jer der bruger mine opskrifter, tusind tak.


Da jeg oprettede bloggen her d. 1 marts 2012 anede jeg ikke, at jeg på så kort tid kunne nå ud til så mange :) Det er så imponerende, og i læsere har da også jeres favoritter herinde :)

Top 5 indlæg:
  1. Pulled pork a'la Camilla (i ovn) med 111.245 visninger
  2. Frøken Andersens hjemmelavede müslibarer med 19.849 visninger
  3. Lette luftige lækre fødselsdagsboller med 16.821 visninger
  4. Stenalderbrød - rugbrød uden mel med 13.781 visninger
  5. Salat af jordbær, vandmelon, avokado og friske asparges med 11.882 visninger
...Hvis jeg selv skal sige det, så er det faktisk også nogle fremragende opskrifter, der ligger i top 5. Alle er nogle jeg selv har lavet ofte, og som altid vækker glæde i det lille hjem :) Jeg er glad for, at i også kan bruge dem.

Jeg annoncerede i sidste uge på min Facebook-side, at bloggen snart nåede 500.000 besøg, samt jeg jeg ville fejre dette med en give-away. Konkurrencen er allerede i fuld gang og du kan stadig nå at deltage. Præmien er en julekogebog med opskrifter uden mel og sukker :) Læs mere her.

Ha' det godt så længe!
- Camilla

søndag den 20. oktober 2013

Søndags-suppedasen del 3 - Vintersuppe m. oksekød

Så blev det søndag og tid til endnu en suppe - til dem af jer, der ikke skulle vide det, har jeg nemlig et lille søndagsprojekt igang.. Projektet kalder jeg søndags-suppedasen. Kort fortalt handler det om, at jeg hver søndag i 8 uger poster en ny opskrift på suppe.

Ugens suppe blev til en lækker vintersuppe med oksekød. Det tog ingen tid at lave, men til gengæld var det virkelig virkelig velsmagende :) Kæresten var solgt, og jeg ligeså. Inspirationen har jeg herfra, og jeg har selvfølgelig udeladt de ting, jeg ikke spiser eller bryder mig om, og tilføjet lidt af det jeg havde i køleskabet. Suppen minder rigtig meget om gullaschsuppe, og det gør jo bestemt ikke noget :)

Vintersuppe m. oksekød  ♡

Giveaway




Efteråret er over os, og før vi ved af det, så er det jul! Ja, du hørte rigtigt. Der kun kun ligepræcis 42 dage til, at december starter!! :) Jaaah! Jul er det bedste, der findes - jeg elsker hyggen, gran, kogler, stearinlys, julemad og julegodter! :) Meeeen, de fleste julelækkerier passer desværre ikke så godt ind i min stenalderkost - det er der heldigvis gode råd for. Der findes flere bøger og e-bøger derude med opskrifter uden mel og raffineret sukker. En af dem er 'Low carb julelækkerier' af Tatjana Albinus - og sådan en har jeg sat på højkant, helt gratis, her på bloggen! :)


'Low carb julelækkerier' er ikke en Stenalderkogebog, men derimod en LCHF (Low carb high fat) kogebog, hvilket betyder, at der bliver brugt ingredienser, der ikke er stenaldervenlige i bogen - de fleste af dem, er dog til at skifte ud med stenalder-alternativer :)

Så hvis du ikke spiser mel og raffineret sukker, hvis du spiser stenalderkost, hvis du er hoppet på LCHF bølgen eller hvis du bare mangler en ny/endnu en kogebog til samlingen, ja så har du altså chancen for at vinde den her! :)

Bogen har en værdi af 99 kr.
Det er en e-bog, men jeg har selvfølgelig sørget for at få den udprintet i farver og samlet som en lækker bog med fast ryg. Hvis du ikke bliver den heldige vinder, så kan bogen desuden erhverves her.


Info om bogen:
"Ny opdateret version med over 30 lækre opskrifter på julelækkerier til dig, der gerne vil gennem julen med stabilt blodsukker – eller bare vil begrænse skadernes omfang. Her får du opskrifter på alle klassikerne: rødkål, brune kartofler, ris á la mande, marcipan, nougat, vaniljekranse, pebernødder, æbleskiver og meget mere." - Af forfatter; Tjatjana Albinus


Du deltager således:
1. Like min Facebook side
2. Like + del min Give-away på Facebook-siden.

* Det er ikke et krav, men jeg ville blive glad, hvis du har lyst til at tilmelde dig som fast læser herinde på bloggen. Det gør du ude i højre side under fanen 'faste læsere'.

Slutter: Denne lille give-away slutter den 17. november 2013, kl. 12.00. Vinderen offentliggøres både her og på Facebooksiden.

torsdag den 17. oktober 2013

Osso Buco m. mos af sød kartoffel

Efteråret er for mig lig med simreretter. Osso buco er en af årstidens dejligste simreretter, og selv om den tager nogle timer at lave, så er opskriften lige til at gå til. Der er ikke særlig meget arbejde i retten og det meste af tiden passer den sig selv. Retten er velduftende og kødet er smørmørt.

Osso buco er en italiensk ret, og navnet betyder “knoglens hul” - og selve udskæringen taget i betragtning, så giver det jo meget fint mening. Skal det være helt traditionelt, så serveres den med risotto milanese, som er en risotto med safran og parmesanost. Herhjemme spiser vi osso buco med en mos af rodfrugter eller Sød Kartoffel. Almindelig kartoffelmos eller ris passer også fint som tilbehør, hvis man tillader det i sin kost.

Lækker  Osso Buco m. rødvin ♡

mandag den 14. oktober 2013

Kalvegrydesteg i Slowcooker

Jeg var så heldig at få et fantastisk køkkenapparat af mine svigermor og svigermormor i fødselsdagsgave d. 2 oktober - nemlig en Slowcooker :) Det er ikke nogen hemmelighed, at enhver madglad køkkennørd ELSKER køkkenmaskiner, og jeg har da også glædet mig helt vildt til at tage denne i brug :) En Slowcooker (også kaldet Crock Pot) er meget populær i  Amerika - herhjemme er Römertopfs Stegeso mere udbredt, men i virkeligheden går det ud på ét - at langtidstilberede. Med en Stegeso skal du have gang i ovnen, og med en Slowcooker - ja, der behøver du ikke andet :) Opskriften her er tiltænkt en Slowcooker, men har du i stedet en stegeso, ja så bruger du bare den.

Jeg har i dagens anledning købt en kalvegrydesteg, som jeg tilberedte i Slowcookeren i 5 timer på 'High' sammen med de grøntsager og rodfrugter, jeg nu lige havde liggende i køleskabet :) Grøntsagerne kan varieres, og man bruger bare dem, man nu lige har :) Jeg lavede en steg på omkring et kilo - og den krøb simpelthen 50%, så der endte med at være aftensmad til 2 - og ingen rester til min frokost i morgen - øv øv! :)

Langtidstilberedt kalvegrydesteg m. sprøde grøntsager ♡

søndag den 13. oktober 2013

Søndags-suppedasen del 2 - Jordskokkesuppe m. æble og kokos

Så blev det tid til 2. søndag i projekt 'søndags-suppedasen' :) Der findes så utroligt mange forskellige slags supper, at man slet ikke drømmer om det - det væsentlige for mig er, at de lyder spændende, lækre og at de passer ind i min (stenalder)kost.

Jeg har længe haft lyst til at prøve jordskokkesuppe - det lyder lækkert, det ser lækkert ud, alle siger, det smager lækkert - så ja, det vil jeg da også lave! :) Jeg har lavet min suppe med kokosmælk, således at den passer ind i en strikt stenalder-diæt, og det giver suppen en dejlig eksotisk note (Ja, jeg har sagt det før, når tosserne i diverse madprogrammer kan bruge det udtryk, så kan jeg også! :P). Både jeg og kæresten var virkelig begejstret for den her suppe - det er helt sikkert en der kommer på programmet en anden gang, når kulden bliver for meget, og man trænger til noget at varme sig ved :) Vi spiste den med noget stegt øko-flæsk for også at få noget protein til måltidet :)


Jordskokkesuppe m. æble og kokos ♡

søndag den 6. oktober 2013

Søndags-suppedasen del 1 - Pastinaksuppe m. æble

Så blev det første søndag i projekt 'Søndags-suppedas' :) Jeg har allerede rigtig mange spændende opskrifter jeg glæder mig til at kaste mig ud i og jeg har faktisk glædet mig hele ugen til, at det blev søndag. Noget der faktisk er lidt atypisk for mig, men det har jeg altså gjort den her uge. Allererede denne søndag har jeg fået en indsigt i, hvor let man kan lave en velsmagende suppe - og hvor få ingredienser det kræver. Jeg tænker allerede at man i fremtiden jo sagtens kan lave en hurtig suppe, af alle de triste grøntsager fra køleskabet :) Nå, tilbage til opskriften.

Første suppe i mit søndags-projekt blev en pastinak-suppe m. karry og æble - opskriften har jeg fundet her, og tilpasset den, så den er blevet som jeg havde lyst :) Vi spiste endvidere lidt stegt brystflæsk til suppen for at få protein til måltidet, men det er jo op til den enkelte :)

Søndags-suppedasen, Pastinaksuppe m. æble ♡

mandag den 30. september 2013

Søndags-suppedas

Det store flotte egetræ uden for mit vindue er begyndt at smide bladene, kalenderen viser oktober, jeg har fundet mine strømper frem - og samtidigt gemt sandalerne væk, om aftenen tænder vi stearinlys og putter under tæpperne.... Jeg kan konstatere, at det for alvor er efterår :)


Jeg elsker sommeren, men efteråret har nu også sin helt egen charme og indgyder virkelig til lange ture i skoven, putten under dynen, lækker the - og suppe! :) Der findes så mange forskellige supper at kun de færreste har overblik over alle herlighederne. Jeg selv er forfalden til at lave/spise de gamle kendinge - tomatsuppe, hønsekødssuppe og kokos-suppen, som jo er kærestens favorit (og i gamle dage lavede jeg også kartoffelsuppen). Det var egentlig først da jeg for noget tid siden lavede squash-suppe, at jeg kom til at tænke på, hvor mange lækre supper jeg egentlig går glip af. Derfor har jeg besluttet at lave en lille udfordring for mig selv de kommende søndage - udfordring i den forstand, at jeg vil tvinge mig selv til at prøve nogle nye supper, jeg aldrig før har smagt :) Udfordringen kommer til at hedde 'Søndags-suppedasen', og opskrifterne poster jeg selvfølgelig herinde, så i også kan få glæde af dem :)

Udfordringen starter søndag d. 6. oktober 2013 og slutter 8 uger efter, hvor vi har smovset os igennem hele 8, forhåbentligt, lækre supper :)

Så har du en yndligs-suppe som du mener vil falde i min smag - og som du vil dele opskriften på? Så skriv en kommentar herunder, eller send mig en besked på min Facebook-side :) Skulle jeg vælge at lave din opskrift og dele den her på bloggen, bliver det selvfølgelig med henvisning til dig :)

Ha' det rart så længe!
- Camilla

lørdag den 28. september 2013

En hyldest til blomkålen


Jeg fik et spørgsmål omkring blomkål og dets anvendelsesmuligheder den anden dag - og det fik mig til at tænke på de utallige måder, man kan tilberede den lækre grøntsag på (hvis man da ikke bare vælger at spise den rå).

Blomkål er en virkelig undervurderet spise - og måske er det fordi mange forbinder den med en omgang overkogt smat, der lugter af prut, for at sige det som det er, men hvis man tilbereder den nænsomt og med omtanke er det en virkelig lækker og taknemmelig grøntsag med en skøn note (Ja, det har jeg hørt de kloge kokke i diverse madprogrammer kalde det - så kan jeg også :P) af ristede nødder. Derfor har jeg samlet en masse af mine opskrifter med blomkål til jer i dette indlæg, som jeg håber kan inspirere til at eksperimentere med den dejlige grøntsag, som jo er i sæson netop nu (og ca. til midt november). 

Blomkålsris - her serveret til Chili con carne
Blomkålspizza - hvor bunden er lavet på blomkål.
Sprød blomkålssalat m. purløgscreme
Stegt flæsk med 'persillesovs' lavet af blomkål
Bearnaise sauce lavet af blomkål
Stegt blomkål - har en dejlig nøddesmag
Ha' en dejlig dag
- Camilla

mandag den 16. september 2013

Paleo 'yoghurt'

Nogen gange kan man godt have lyst til en skål yoghurt om morgenen. Hvad gør man så lige, når man spiser stenalderkost?? Jamen man laver da den her opskrift.

Yoghurten er lavet på avokado, og på den måde får man dækket sit fedtbehov for morgenmåltidet - og spiser man det så sammen med et blødkogt æg eller 2, og lidt gnavegrønt, ja så bliver det næsten ikke bedre :)

Bruges sorte bær bliver yoghurten mørk som her - røde bær gør den derimod mere lyserød! :)

søndag den 15. september 2013

Chokoladebrud m. jordbær og nødder

Jeg har længe gået med tanken om at få lave sådan et fantastisk chokoladebrud m. nødder. For noget tid siden kom jeg så til at tænke på chokoladeovertrukkede jordbær, og tænkte; Camilla - der skal jordbær i det dér chokoladebrud! :)

I dag fik jeg så kastet mig ud i projektet - eller det er faktisk meget lige til. Og må jeg tilføje; nødder, chokolade og jordbær er jo lækkert hver for sig, men til sammen er det bare endnu bedre! :)

Chokoladebrud m. friskebær - nemt og lækkert ♡

lørdag den 14. september 2013

Anmeldelse ⎪Dalle Valle, Taastrup

Det er ikke længe siden, at Dalle Valle åbnede i Taastrup. Jeg har spist flere gange på den, der ligger på Fiolstræde i København, og har egentlig altid været ganske fint tilfreds. I dag havde vi nogle ærinder i Taastrup, og svigerfar havde inviteret os en tur på Dalle Valle for at spise frokost. Restauranten er lige åbnet, og de har derfor halv pris på hele menukortet - herunder både på frokost- og aftenbuffeten, som fås til henholdvis 34,50 og 49,50 kr.


Restauranten er som sagt nybygget, og med de store rabatter, er der rigtig rigtig mange mennesker. Stedet er dog stort, og med pladser både inde og ude virker stedet faktisk ikke overfyldt, trods de mange mennsker. Jeg må indrømme, at jeg havde store forventninger til Dalle Valle i Taastrup - både fordi, jeg har spist flere gange på restauranten i Fiolstræde, men også fordi jeg havde en forventning om, at det skulle blive en stor konkurrent til hovedgadens Café Mango - og konkurrence er aldrig en skidt ting for forbrugeren ;) Men, jeg må indrømme, at jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg har lyst til at komme der en anden gang. Vi fik frokostbuffet, og jeg er ked af at sige, at jeg mildest talt var møg skuffet over kvaliteten. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at sidst jeg spiste så dårligt var på færgen mellem Rødby-Puttgarden, hvor jeg på vej hjem fra Berlin fik en Karry-wurst, der var direkte uspiselig.

Buffeten havde egentlig en rigtig fin størrelse, og udvalget var i og for sig også bredt. Buffeten indeholdte bl.a.: Hårdkogte æg, ost, sild, laks, humus, fiskefilét, pasta i flødesauce, pasta m. kødsauce, tortellini, nuggets, frikadeller, kyllingelår, ribbensteg, kartofler, flæsk, persillesauce, leverpostej, pølser, bacon og to slags brød - rugbrød og lyse boller.

..Som sagt et fint udvalg - kvaliteten af maden var bare virkelig ringe. Pastaen i flødesauce var simpelthen så under-krydderet og ligeså var pastaen m. kødsauce - jeg er godt klar over, at maden skal kunne spises af alle, og at vi hver i sær selv kan komme mere salt og peber på ved bordet, MEN; jeg forventer ikke at skulle stå for al krydringen af maden - jeg kunne faktisk ligeså godt have spist luft. 
Deres nuggets var virkelig virkelig kedelige og tørre. Frikadellerne var fra frost og var egentligt også virkelig kedelige. Ribbenstegen havde gummisvær, og Flæsken var også gummiagtig. De lyse boller smagte som pølsebrød - og passede faktisk virkelig skidt til resten af buffeten, hvis i spørger mig. 

Køkkenet havde store problemer med at nå at fylde buffeten op - og det er da også til at forstå, menneskemængden taget i betragtning - ikke desto mindre er det rigtig ærgerligt som gæst. Hvad der faktisk måske var det største problem for mig var, at der ikke var nogen som helst skiltning om, hvad der var på buffeten - det havde været så rart, om der havde været små skilte der fortalte, hvad hver ret var for noget, og af samme årsag var der flere ting, som jeg ikke smagte. 

Maden var som sagt til halv pris - og for 34,50 kr. kan man nok ikke forvente så meget - men, den var til gengæld heller ikke en øre mere værd, og jeg håber virkelig at de skruer kvaliteten en god tand op, når de sætter priserne op til normalen. 

Slutteligt skal drikkevarerne lige have en note - de er svimlende dyre, og det er klart her, Dalle Valle tjener deres penge. Sodavanden får man til 33,-/45,- Er man derimod ikke til sodavand skal man give den svimlende sum af 20 kr. for et glas postevand!!!???? Og 33 kr. for en kildevand eller et glas mælk????!!! Det er simpelthen fuldstændigt uhørt..

Mere er der vidst ikke at sige om den sag, men som i nok kan mærke var jeg ikke just imponeret over standarden.

Beliggenhed:
Dalle Valle
Taastrup Torv 14, 2630 Taastrup

Stjerner:

Bønnefritter - lækre og sprøde

Efter en periode på omkring 2 uger, hvor vi har været syg på skift herhjemme, er vi ved at være nogenlunde ovenpå. Appetitten har været sparsom, og mest af alt har vi vidst levet af suppe herhjemme.. Efter en lang periode uden smagsløg, og mangel på spændende mad overmandede lysten til en god bøf mig. Så jeg købte nok virkelig lækre og virkelig møre Rib Eye steaks af Entrecôte - det synes jeg lidt, at vi havde fortjent :) Til dem serverede jeg hjemmelavet bearnaise og bønnefritter.

Det er efterhånden ved at være meget længe siden, jeg hørte om bønnefritte første gang; og egentligt har jeg syntes, at det lød en lille smule mystisk. Meeen, til en god bøf-bearnaise er det altså lækkert med fritter, så jeg tænkte - hvorfor ikke prøve de der bønnefritter? 

Fritterne er utroligt lækre og smager meget lig almindelige pommes fritter faktisk :) Jeg lavede mine af friske bønner, men man kan fint bruge frosne bønner i stedet :)

Bønnefritter - næsten som rigtige pomfritter ♡

mandag den 9. september 2013

Squash-suppe m. basilikum

Min mormor har en skøn kolonihave i sydhavnen - hun har haft den så længe jeg kan huske, og systemet i haven var i gamle dage det, at min morfar stod for grøntsagerne, og mormor passede blomsterne. Nu er min mormor kun sig selv, og hun kan ikke spise alle de grøntsager, som den lille kolonihave leverer - og derfor er mine forældre og jeg så heldig at få nogle af lækkerierne :)

I år har hun for første gang plantet squash - med stor succes skal jeg lige love for. Vi har simpelthen spist så mange squash at det har stået ud af ørerne. Og jeg må indrømme at jeg har været ved at være lidt træt af dem...Indtil jeg fik ideen til at lave en squash-suppe. Ja, du læste rigtigt - squashsuppe.

En virkelig lækker suppe, hvis jeg skal være ærlig - og faktisk smager den meget hen af kartoffelsuppe (hvordan det er muligt må du virkelig ikke spørge mig om), og det er jo dejligt at have sådan et alternativ, når man nu ikke spiser kartofler :) ..

Squash-suppe - smagen er meget lig kartoffelsuppe som vi kender den ♡

lørdag den 17. august 2013

Sukkerfri tærte m. friske bær

Vi skulle på nuværende tidspunkt have været midt i alle forberedelserne med at vaske tøj, og pakke kuffert, og hvad der nu ellers hører til, når man skal afsted på ferie. Vi skulle have været afsted mandag - og vi havde sådan glædet os... Men, da alle rejser til Ægypten er aflyst, er der ligesom ikke rigtig noget at gøre ved det. Spies havde ikke andre rejser at tilbyde os, så indtil videre er vi i DK :) Måske tager vi afsted senere på året, eller også så gemmer vi alle moneterne til den drømmerejse vi har planlagt næste år - det vil tiden vise :)

I dag har vi i stedet for haft 'slappe af lørdag'. Jeg har sovet 11 timer i nat, og taget en middagslur på 1,5 time oveni - nåja, når man ikke kan komme på ferie, så kan man jo ligeså godt gå i hi, ikke? :) Så smuttede vi en tur ud at spise kl. 16, og ja - da sulten så meldte sin ankomst til aften, da spiste vi et stykke lækker tærte.. Okay, vi spiste mere end et stykke hver.. Faktisk er der ikke ret meget tilbage på fadet, men hey! Den er virkelig god! :)

Nem, lækker og uden raffineret sukker ♡

mandag den 12. august 2013

...En hurtig aftensmad

Jeg føler mig ikke helt på toppen i dag og jeg er helt 'tung' i hovedet og fryser! Derfor var det en fremragende idé manden kom med, da han spurgte om vi ikke skulle lave kokos/karry-suppe til aftensmad! :) Suppen er lækker og ekstrem nem at lave - Nå ja, og så tager det ingen tid! :) Grøntsagerne kan jo varieres i et uendelighed, og det samme kan styrken af 'karrypastaen' :) Jeg er i øvrigt overbevist om, at den også smager forrygende med strimler af mørt oksekød.

I dag har jeg 'pyntet' suppen med rå sukkerærter skåret på langs, løgtoppe og ristede pinjekerner! :)

... Nå ja, og opskriften finder i lige her!



Ha' en dejlig dag!
- Camilla

torsdag den 8. august 2013

Squashghetti bolognese

En af de ting, jeg bare elsker - er spaghetti bolognese. Ja, jeg troede aldrig, at de ord skulle komme over mine læber, for jeg har simpelthen fået så meget spaghetti med det der usmagelige Dolmio-fis, at det en lang årgang hang mig ud af halsen. MEN for et lille års tid siden, fik jeg smækket den her opskrift sammen, og siden da, har det været en af mine absolutte favoritter :) Spaghetti spiser jeg jo ikke, og der er også enkelte andre komponenter i opskriften, jeg ikke spiser længere - så derfor får i nu en opdateret version, med squashghetti :) Jeg laver som oftest en dobbeltportion, og så har jeg enten til morgenmad (ja, herhjemme er et måltid et måltid), frokost eller bare til fryseren :)

Vedens bedste bolognese - serveret ovenpå frisk Squashghetti ♡

onsdag den 31. juli 2013

(Næsten) Brændende Kærlighed

I dag har vi været en tur i min mormors kolonihave :) Haven har hun haft i en menneskealder, og lige så længe jeg kan huske, har hun sået og plantet diverse grøntsager (og blomster en masse). Min søde morfar er ikke mere, og momse når ikke selv at spise alle de grøntsager - hun elsker dog at plante dem og se dem gro, og så er det jo heldigt, at vi andre gladeligt modtager et læs grøntsager i ny og næ :) De fleste af grøntsagerne skal lige have noget mere tid, før de er rigtig store og fine. Min vi fik da høstet både ærter, squash (nogle store flotte nogen), løg og et bundt rødbeder :) Jeg eeelsker løg fra momses have, og i dag blev de til en gang 'brændende kærlighed' - på helt utraditionel vis, med mos af sød kartoffel, og så godt med løg og bacon :)

Brændende kærlighed, med mos af sød kartoffel ♡

lørdag den 27. juli 2013

Farsbrød m. æble

Som barn var jeg meget kræsen og selektiv, hvad angik mad. Der var ikke det, jeg ikke spiste, og jeg tænker tit på, hvilken plageånd jeg må have været for mine forældre. Noget af det, som jeg bare absolut ikke brød mig om, var farsbrød eller forloren hare, som det også kaldes. De senere år jeg er blevet langt mindre kræsen, og jeg sætter da også en ære i at prøve nyt (jeg arbejder stadig på fisken, som jeg ikke har spist siden jeg var helt lille) og i dag er turen kommet til farsbrødet. Jeg synes traditionelt, at farsbrød er en utrolig tør og intetsigende spise, og jeg synes mildest talt, at det ser uappetitligt ud, som det ligger der på tallerknen med brun sovs og kartofler. Derfor besluttede jeg at forsøge at nytænke konceptet lidt, så det passer ind i det mad, vi spiser her hos os.

Jeg er tosset med smagen af svin og æble sammen, og derfor var det helt naturligt, at der skulle revet æble i farsen. Løg er jeg også vild med, og jeg synes faktisk, at det er et must i en god fars. Derudover tilsatte jeg en krydderiblanding af nogle af mine yndlingskrydderier. Det blev uden tvivl et super lækkert farsbrød, og manden (som ellers hader farsbrød - ja, han står model til meget den kære mand) erklærede veltilfreds, at det var det bedste farsbrød, han nogensinde havde fået, samt at han med glæde spiste det en anden god gang - og heldigvis for det, for der er et halvt tilbage i køleskabet :)

Farsbrød m. et twist af æble, der giver det saftigste farsbrød ♡

søndag den 14. juli 2013

Hjemmelavede grillpølser

Hvis der er noget jeg elsker om sommeren, så er det en god grill-pølse! De pølser man køber i supermarkederne er ofte fyldt med alt muligt snask - E-numre, mel, sukker og sojaprotein; alt sammen noget, som jeg prøver at undgå i min hverdag. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg har spist en grill-pølse i ny og næ (og det bliver jeg også ved med), men jeg har længe leget med tanken om, at lave hjemmede grillpølser, hvor man vidste 100 %, hvad de indeholdte. Jeg luftede tanken for min far, som straks var med på ideen.

Jeg har en helt fantastisk far, han er det dejligste menneske der findes. Ham og jeg deler rigtig mange fælles egenskaber, og en af dem er gælden ved at lave mad. Det er også ham jeg ringer til får råd og vejledning, når jeg har kastet mig ud i et projekt, jeg ikke lige har overskuet konsekvenserne af :) Og denne gang fik jeg lokket ham til at springe på hovedet ud i projektet sammen med mig - de hjemmelavede grill-pølser.

Pølserne er stoppet og skal nu blancheres og grilles!


Vi havde researchet lidt i forevejen og fandt ud af, at man skulle bruge noget fedt kød og noget mageret kød, til at lave en bindefars. Vi fandt også ud af, at det var vigtigt, at kødet hele tiden blev holdt koldt. Vi besluttede os for, at lave to varianter - en løgpølse og en chilipølse.... Og så var det jo egentligt bare at gå i gang. Det skulle senere vise sig, at alle odds var imod os.

Først hakkede vi det magre kød, og fik stillet det på køl. Derefter gav vi os i kast med det fede. Her stødte vi på den første forhindring - kødhakkeren valgte simpelthen at dø. Fuldstændig. Bum bummelum! Det er altså et problem, når man står med 2,5 kg. kød, der mangler at blive hakket. Nå, min far sprang i bilen og drønede op i byen for at købe en ny maskine; og kom hjem med køkkenmaskinernes Rolls Royces fra Kenwood. Vi fik hakket det fede kød, lavet bindefars, blandet fars og tilsat krydderier..... Og så skulle pølserne ellers stoppes. Her stødte vi på forhindring nr. 2. Pølsehornet til at stoppe pølser passede ikke til den nye maskine - men til den gamle, som jo var gået død - og det var ikke lige at få et pølsehorn til den nye maskine.. Så, what to do? Vi ringede rundt til venner og bekendte - men ingen havde en maskine med pølsehorn. Så foreslog jeg (vi havde jo ligesom 3,5 kg. pølsefars i køleren), at vi kunne stoppe dem med sprøjtepose.........!

Min far fik monteret pølsehornet på en stor frysepose, og så måtte vi igang med håndkraft. Grisetarmen blev renset og trukket på pølsehornet, og så gik min far i gang med at trykke pølsefarsen ud. Vi kunne hurtigt fornemme, at farsen var for hård at trykke ud med håndkraft, og vi måtte derfor tilsætte noget mere vand. Vi fik sprøjtet første fars ud i tarmen uden videre problemer og kastede os straks ud i næste omgang fars.

Vi fik lavet 3,5 kg. pølser uden at tarmen sprækkede en eneste gang, som ellers er et hyppigt problem, når man stopper pølser. Vi fik også lavet alle pølserne uden lufthuller. Vi valgte at binde enderne mellem pølserne med madsnor - simpelthen fordi vi ikke orkede flere uheld eller overraskelser, men det var sagtens gået uden :)

Da pølserne havde stået på køl i nogle timer, blev de blancheret. Vi varmede vand op i en stor gryde og lod det bulderkoge, hvorefter vi kølede det af til en temperatur på 80 grader - hvis vandet er for varm, sprækker tarmen (og det ønsker man ikke). Så dumpede vi pølserne i og lod dem blanchere i 20 minutter :) Derefter blev de kølet af inden de blev smidt på grillen :)

Så endte far og Camillas hjemmelavede grillpølser på grillen ♡

fredag den 12. juli 2013

Mørbrad fyldt med æble og en lækker blommesalat

I dag har jeg været en tur inde i byen - en tur ned ad strøget, og så et smut forbi Chili-forretningen på studiestræde. Min far og jeg skal lave hjemmelavede Grill-pølser i morgen, og en af de varianter, vi skal lave skal være en chilipølse. Det bliver et spændende projekt - mere om det en af dagene.

I aften har menuen dog også stået på noget lækkert - svinemørbrad fyldt med æble og viklet i parmaskine, dertil en blomme salat m. sprøde mandler! :) Virkeligt lækkert! :)

En super super lækker sommersalat! :)

torsdag den 11. juli 2013

Steak salat m. jordbær og mango

I dag har været sådan en dejlig dag! I går havde vi besøg af en kær ven, og det blev rigtig sent for drengene hyggede sig gevaldigt - det betød også, at jeg fik sovet længe i dag (hvilket jo altid er kærkomment) og vågnede til det skønneste vejr! Jeg har nydt solen, siddet på altanen og givet mig i kast med en lydbog - og ja, der tænker du nok; 'goddag mormor', men der er faktisk en bagtanke med projektet. Når jeg sidder i solen elsker jeg at læse, men når jeg sidder med en bog og soler mig, så bliver hele min krop dejlig sommerbrun, mens min hals (ja, der hvor dobbelthagerne skygger) forbliver kridhvid! Det er altså bare hammer utjekket! Så, derfor en lydbog! :) Jeg er så nødt til liiiige at vende mig til, at jeg pludselig hører en andens (mandsperson) stemme højt, i stedet for at høre min egen yndefulde stemme læse ordene op inde i hovedet. Lydbogen er Camilla Läckbergs 'Englemagersken', og jeg tror nok, det skal blive godt, når jeg lige har vænnet mig til det :) ..

Tilbage til middagen; når vejret nu er blevet så fint, så stiller min hjerne sig helt automatisk ind på sommermad. Mange mennesker har ikke noget problem med de ellers tunge retter som; Stegt flæsk med persillesovs, Krebinetter og stuvede grøntsager - men jeg, jeg er altså af en lidt anden støbning. Jeg fantaserer om salater og grillet kød og saftigt frugt! :) .... Og i dag blev den fantasi til en steaksalat!


Steaksalat - fungerer også rigtig fint uden skamstegt kød ;P Hihi.

Saltede mandler

Saltede mandler; vi kender dem vel efterhånden alle sammen og de er intet mindre end fantastiske - både i en lækker salat, som lidt hygge til ungernes madpakke eller som en let snack til et glas hvidvin i solen :) Opskriften er simpel, så der er ingen undskyldning for ikke altid at have et lille lager af de lækre sataner :)

Mandler så langt øjet rækker :)

onsdag den 10. juli 2013

Salat med bagte radiser

En af de ting jeg elsker aller mest ved sommeren (ud over det gode vejr), er alle de gode og lækre grøntsager, der er at få - de kan simpelthen blive til de mest fantastiske salater. Jeg hører tit fra folk, at de synes, salat er så keeeedeligt - og bevares(!) hvis man altid spiser iceberg med agurk og peberfrugt, så bliver det også lidt kedeligt i længden (...sådan er det jo med alting). Tricket er variation og her på bloggen ligger der efterhånden rigtig mange opskrifter på salater.. I dag får i endnu en; denne gang med bagte radisser, ristede pinjekerner, parmesan, avokado og ærter :)

Ideen til de bagte radiser stammer fra Thefoodclub, som altså har nogle ekstremt lækre opskrifter på salater :)

Salat med bagt radise, parmesan, pinjekerner og ærter ♡

tirsdag den 9. juli 2013

Kyllingeroulade m. spinat og pesto

Kyllingeroulade - jeg har aldrig smagt det, men det ser så spændende ud. Manden derimod synes det lød som det klammeste han nogensinde havde hørt :P Ja, det giver en sådan et unægtelig blod på tanden til at gå i krig med aftensmaden, ikke? :P Jeg ved heldigvis at det ikke er ment, som det blev sagt :) Og han måtte da også indrømme efterfølgende, at det faktisk var ret lækkert! :)

Man kan jo fylde alverdens ting i sådan en roulade - ligesom ved en fyldt mørbrad, men jeg havde en klar idé om, at der skulle noget af det hjemmelavede pesto i, som jeg alligevel havde i køleskabet, og så en omgang frisk spinat - ja, resultatet blev altså fremragende! :)

Lækker og saftig kyllingeroulade m. fyld af pesto og spinat ♡