tirsdag den 7. oktober 2014

Bagt avovado m. spejlæg i midten

Kender du det der med at løbe sur i morgenmaden? Vi har en tendens til, altid at spise det samme, og efter noget tid, ja så bliver det altså bare lidt for kedeligt - i hvert fald for mig. Så hvad gør man så? Jo de fleste har en tendens til at se alle begrænsningerne i et morgenmåltid, mest fordi vi forbinder der med boller og havregryn. Jeg har aldrig gjort mig i morgenmad; jeg synes det har været kedeligt og et unødvendigt måltid… Jeg er heldigvis blevet klogere, og i dag nyder jeg at skulle være kreativ omkring morgenmåltidet - for så har jeg faktisk lyst til at spise det :) Her er en af de kreative ideer.

Jeg har før givet ideer til den alternative morgenmad, hvis man har svært ved tanken om, at en nærede og sundt morgenmåltid indeholder proteiner og fedt - disse opskrifter ligner de mere 'traditionelle' til forveksling: Vafler, Gulerodsboller, Æggemuffins, Pandekager og Paleo 'yoghurt' og her får i endnu en opskrift… Bagte avocado med spejlæg i midten :)

Perfekte til morgenmåltidet - eller brunchbordet 
Ingrediener (1 pers.)
1 avocado
2 æg
Salt og peber
evt. purløg

Fremgangsmåde:
  1. Avocadoen halveres og stenen fjernes. Skrab et par skefulde af kødet ud - gem og spis det :)
  2. Sæt de halve avocadoer på lidt sammenkrøllet staniol så de står bedre. 
  3. Slå et æg ud i hver af de halve avocadoer og bag dem i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter.
  4. Spis med lidt grønt til :)






Ha' en dejlig dag!
- Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med dine tanker om opskriften..