Forårsruller er altså en helt vild lækker spise, hvis de er hjemmelavede med noget lækkert fyld. Jeg har ikke meget til overs for de der gængse færdigkøbte nogle, såsom Daloon o.lign.. De smager altså ikke godt - det synes jeg i hvert fald ikke.
Jeg elsker vietnamesiske forårsruller - både de friske og de dybstegte med rispapir, (Anbefaling: Kina-mama på Gammel Køge Landevej nr. 312a, "China Vietnam House" laver de VILDESTE vietnam-ruller. Dem vil jeg næsten slå ihjel for), og så disse traditionelle ruller med oksekød og kål. Oksekødet kan snildt skiftes ud med svinekød, og savoykålen med hvilken som helst anden type kål. Jeg synes bare, at savoykål er mere mild i smagen end mange af de andre kåltyper, og det kan jeg ret godt lide :-)
Forårsrullerne her serverer jeg med sød chilisauce, som altså bare smager praaagtfuldt til :-) Soya går også fint, men gør dig selv den tjeneste at dyppe dem i chilisauce - det ér altså guf.
Note: Forårsrullerne kan med succes fryses ned efter tilredning, og så blot tages op en travl hverdagsaften. I så fald kommes de frosne i ovnen ved 200 grader i 25-30 minutter, til de er varme og sprøde.