Viser opslag med etiketten Sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sommer. Vis alle opslag

søndag den 25. december 2016

Pavlova

I min familie er julen - som i de fleste andre familier - fyldt med dejligt samvær :) Juleaften tilbringer vi med mine forældre, min søster og min mormor, 1. juledag holder vi julefrokost hos mine forældre, hvor både min svigermor, svigermormor samt mine to fastre kommer og 2. juledag er der kæmpe julefrokost hos min svigermor <3 Åhh, i kan næste fornemme, hvor meget lækker mad der ryger indenbords, ikke?


Julefrokosten 1. juledag er altid et sammenskudsgilde, og af en aller anden årsag er det blevet fast tradition, at jeg medbringer mørbrad med bløde løg og SOVS, samt dessert af en eller anden afskygning. Desserten bliver som oftest noget nemt og let, fordi tiden ikke er til de helt store armbevægelser :) I år bliver det en Pavlova-julekrans med vaniljeskum og friske bær. Jeg har pyntet den med kristtjørn i anledningen af julen og de er selvfølgelig IKKE spiselige :)

Pavlovaen kan laves flere dage i forevejen, og det gør det jo noget nemmere. Pak den blot ind i husholdningsfilm og opbevar den i en lufttæt beholder.

mandag den 9. maj 2016

Jordbærtærte m. mazarinbund og vaniljecreme

Åhh.... Solskin, bare tæer i sandalerne, blomster, træer der springer ud og JORDBÆRTÆRTE - så er det for alvor ved at være sommer i Danmark.

Til mors dag i år forkælede jeg min søde mor med en god hjemmelavet jordbærtærte. Ingredienslisten og beskrivelsen af fremgangsmåden virker måske lang, men den er altså virkelige lige til. Hvis man arbejder systematisk (som opskriften foreskriver), så tager den altså ikke så forfærdeligt lang tid at tilberede, som man måske frygter - man bliver derimod lige nøjagtigt så tilfredsstillet i ganen, når man smager den, som man håber :) Den er møg god! Så har jeg advaret. 


Jeg starter altid med at tilberede vaniljecremen først - for den skal nemlig køle helt af i køleskabet (og derfor kan den med fordel laves dagen i forevejen). Derefter tilberedes selve tærten. Sådan giver det mest mening for mig, og man undgår at tilberedningstiden/køletiden bliver længere end nødvendigt.


lørdag den 23. maj 2015

Jordbær-trifli m. makroner

Så blev det tid til den første opskrift på trifli her på bloggen; dét er da egentligt imponerende, at sådan en opskrift ikke har fundet vej hertil før nu - det er sådan en nem og lækker dessert; lige noget for mig :)

En trifli er i ordets forstand blot en dessert, der er karakteriseret ved tre elementer; et lag med små stykker af sandkage vædet i likør, et lag bærkompot og et lag creme. På den måde kan en trifli jo varieres i det uendelige - og der findes jo ikke noget frugt, der ikke smager godt med en gang vaniljecreme.

Jeg foretrækket at bruge makroner frem for sandkage, da jeg godt kan lide det knasende modspil til en ellers blød dessert. Jeg tænker at man også kunne bruge kammerjunker - eller Bastognekiks hvis man er til det, men kan man lide makroner, så er de altså bare hamrende gode i en trifli.

Jeg har desuden valgt at tilføre friske jordbær også, så det ikke kun er en jordbærkompot. Det giver et frisk pust til desserten og så giver det, ligesom makronerne, en fornemmelse af, at man skal tygge og det kan jeg godt lide.

lørdag den 25. april 2015

Kartoffelsalat m. asparges og radiser

Kære venner, grill-sæsonen er over os! Kan i mærke det??? Jaja, bevares - himlen er sort og det er stadig lidt koldt, men i min optik skydes grill-sæsonen igang, når vi oplever den første hede og solrige dag. Og den oplevede vi, i hvert fald her på matriklen, sidste weekend.

Til grill hører sig unægteligt kartoffelsalat - måske ikke til hver eneste grill-aften, men i hvert fald til de fleste ;) Derfor kommer her den eneste opskrift du behøver. Opskriften på Kartoffelsalat m. asparges og radiser.

torsdag den 26. juni 2014

Sommersalat med rygeost og asparges

Puha, det er efterhånden ved at være noget tid siden, jeg har fået blogget - og hvorfor nu det? Jo, det er simpelthen fordi livet løber fra mig i øjeblikket; på sådan en rigtig dejlig måde :) Mit liv er fyldt af gode ting og store begivenheder - jeg arbejder og arbejder og arbejder på mit nye, og virkelig skønne, arbejde; jeg har praktisk talt ikke lyst til at gå hjem om dagen :) Så har mine gudforældre har haft sølvbryllup, min kære mormor er fyldt 80 år, min søde søde kusine er blevet 18 og min helt fantastiske søster blev student i tirsdags :) Jeg tror ikke, jeg kan sætte ord på, hvor stolt jeg er af hende. Da hun gik i folkeskole var gymnasiet ikke ligefrem det oplagte valg for hende, men hun ville det så gerne, og hun har fandme (undskyld mit franske) bevist, at der er noget solid intelligens under (studenter)huen. Hun har kæmpet bravt - og indset, hvor stort et potentiale hun virkelig har, og nu har hun store planer for sin fremtidige uddannelse. Det har været helt fantastisk at følge udviklingen fra sidelinjen, men også at dele den store sejr med hende i tirsdags, hvor jeg fik lov at give hende hendes fine studenterhue på :) I morgen får hun overrakt sit studenterbevis, og skal efterfølgende køre i vogn - så hvis i støder på 3.B fra HTG, så dyt endelig af dem; de bliver sååå glade :)

Men som i nok kan høre, så løber tiden fra mig her - og jeg er virkelig ked af, at jeg har måttet forsømme bloggen og jer :) Så, med håb om, at der kommer lidt solskin i nærmeste fremtid får i her en opskrift på sommersalat med rygeost og asparges :) Opskriften har jeg fået af min kollega Louise, og så tilpasset den mine smagsløg :)

Sommersalat m. rygeost, asparges og radisser :)