I dag har menuen budt på højtbelagt smørrebrød. Det var lige, hvad vi havde lyst til. Når vi en sjældent gang i mellem forkæler os selv (eller min mormor) med smørrebrød, så køber vi det hos en smørrebrødsjomfru, men manden gad simpelthen ikke at køre efter det i dag, og det gad jeg egentligt heller ikke. Derfor blev det den hjemmelavede en af slagsen - og dét er altså mindst ligeså godt, som den købte version.
Det blev til 5 forskellige slags, og jeg har skrevet, hvad der er på hver mad her i indlægget. Der er ikke nogen fremgangsmåde tilknyttet, men jeg forestiller mig, at de fleste sagtens kan finde ud af at lægge pålæg på et stykke rugbrød ;-) Derimod tænker jeg, at inspirationen til, hvad man lige kommer på sådan et stykke smørrebrød er rar at få - det synes jeg i hvert fald selv.
