Viser opslag med etiketten Blomkål. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blomkål. Vis alle opslag

fredag den 15. september 2017

Rustikke hverdags Boller i Karry med grøntsager

Den opmærksomme læser ved, at der allerede ligger et par opskrifter på Boller i Karry her på bloggen. Den ene med en sauce af kokosmælkden anden med en sauce jævnet med grøntsager og så en med alm. opbagt sauce og hjemmelavede kødboller. Den her udgave, det er den helt nemme - den med hurtige "snyde"-kødboller, som smager lige så godt som de hjemmelavede; nemlig dem lavet af medisterpølse. Ja! Du læste rigtigt. Medisterpølse. Jeg lover, det smager fantastisk! Jeg bryder mig ikke om stegt medisterpølse, bestemt ikke, men i medisterpølsen er der en fin og velsmagende fars. Jeg koger altid mine kødboller direkte i saucen, da alt smagen så ikke forsvinder ud i kogevandet, men forbliver i saucen.


Jeg kommer desuden æblestykker i min karrysauce fordi det giver en lækker sødme til saucen, og fordi æble og svinekød som sagt før, er et "match made in heaven" :) 

onsdag den 5. august 2015

Tarteletter m. kylling, gulerødder, friske asparges og lilla blomkål

Jeg vil slet ikke begynde at fortælle, hvor meget jeg elsker tarteletter (igen), det har jeg nemlig allerede fortalt indtil flere gange; se bare her og her.

Så uden yderligere forklaring vil jeg bare fortælle, at vi fik tarteletter til aftensmad - det fik jeg sådan lyst til i går aftes, da jeg så "Go' Appetit" på TV2 med Claus Holm og Christian Bitz - jeg er ikke fan af nogle af dem, og slet ikke af programmet, men da jeg så at de skulle lave 'sunde' tarteletter, måtte jeg alligevel se med med et halvt øje. Du gode gud - lad mig blot sige så meget, at da jeg så deres halvbrændte tarteletter UDEN sovs, der stod det klart, at vi i aften måtte have den ægte vare.... MED sovs!

onsdag den 29. juli 2015

Kalvefrikassé m. timian

Man må i den grad sige, at sommervejret lader vente på sig. Men det er ikke så skidt at det ikke er godt for noget - regnvejr er nemlig en god anledning til, at lave noget lækker mormor-mad. Kalvefrikassé er en gammel klassiker, og egentlig en ret overset ret, hvis du spørger mig. Der er tonsvis af muligheder i en frikassé, hvad angår grøntsager.

torsdag den 28. maj 2015

Grøntsager i wok m. svinemørbrad og chilisauce

Vi er glade for grøntsager - især hvis de stadig har noget bid, når de skal spises. Derfor er vi også glade for grøntsager i wok herhjemme. Wokken er nemlig en rigtig nem måde at tilberede grøntsager på, uden at de bliver overtilberedt. Vi plejer som oftest at spise en wok med forskelligt grønt, karry pasta og kokosmælk, men engang i mellem er det rart med noget variation.

I wokken i dag har jeg kommet svinemørbrad, gulerødder, sukkerærter, babymajs, blomkål, forårsløg og peberfrugt. Jeg har udeladt kokosmælk og istedet tilsat en god soya og sød chilisauce. Til grøntsagerne serverede jeg kogte jasminris, og det blev virkelig lækkert :)

onsdag den 16. april 2014

Kylling i karry på utraditionel vis :)

På vores matrikel har vi en meget karry-glad mand :) Ja faktisk så skulle alt serveres med karry, hvis det stod til ham - derfor kom det da heller ikke som nogen overraskelse, da han foreslog at vi skulle have 'noget med karry' til aftensmad :P Jaja, jeg kan nu også meget godt lide det lækre gule krydderi, og aftensmaden endte ud i en gang kylling i karry - på måske lidt utraditionel vis :)

En helt utraditionel omgang kylling i karry :)

lørdag den 28. september 2013

En hyldest til blomkålen


Jeg fik et spørgsmål omkring blomkål og dets anvendelsesmuligheder den anden dag - og det fik mig til at tænke på de utallige måder, man kan tilberede den lækre grøntsag på (hvis man da ikke bare vælger at spise den rå).

Blomkål er en virkelig undervurderet spise - og måske er det fordi mange forbinder den med en omgang overkogt smat, der lugter af prut, for at sige det som det er, men hvis man tilbereder den nænsomt og med omtanke er det en virkelig lækker og taknemmelig grøntsag med en skøn note (Ja, det har jeg hørt de kloge kokke i diverse madprogrammer kalde det - så kan jeg også :P) af ristede nødder. Derfor har jeg samlet en masse af mine opskrifter med blomkål til jer i dette indlæg, som jeg håber kan inspirere til at eksperimentere med den dejlige grøntsag, som jo er i sæson netop nu (og ca. til midt november). 

Blomkålsris - her serveret til Chili con carne
Blomkålspizza - hvor bunden er lavet på blomkål.
Sprød blomkålssalat m. purløgscreme
Stegt flæsk med 'persillesovs' lavet af blomkål
Bearnaise sauce lavet af blomkål
Stegt blomkål - har en dejlig nøddesmag
Ha' en dejlig dag
- Camilla