Viser opslag med etiketten Diverse opskrifter til kage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Diverse opskrifter til kage. Vis alle opslag

torsdag den 17. maj 2012

Verdens nemmeste lagkagebunde

I dag har jeg lavet kage til en konfirmation - og der brugte jeg en ny opskrift på lagkagebunde, end den jeg plejer :) .. Egentligt er det samme ingredienser, som i den anden opskrift, jeg har liggende her på bloggen, og som jeg altid plejer at bruge - men den er bare mere luftig synes jeg :) ..

Ingredienser:
6 æg (str. M/L)
200 g. sukker
100 g. mel
40 g. cacaopulver

Hvis det skal være lyse bunde, udelades kakaoen og istedet bruger man bare 140 g. mel og 4 tsk vaniljesukker.

Fremgangsmåde:
  1. Æg og sukker kommes i en skål og piskes... og piskes.... og piskes.... og piskes.. De skal være stive og luftige og helt hvide! :) .. Det tager 10-15 minutter (alt efter hvor kraftig en elpisker man har sig) - og så føles det som noget nær en evighed :) ..
  2. Mel og kakaopulver (eller mel og vaniljesukker) sies for klumper og vendes i dejen med en metalske. Det er vigtigt at luften ikke bliver rørt ud af æggemassen - da det er luftboblerne i æggen, der sørger for, at bundene hæver i ovnen, når der nu ikke er bagepulver i.
  3. Bundene hældes i en form/bradepande/hvad man nu bruger i et jævnt lag på ca. 1/2 - 1 cm. tykkelse og bages i ovnen på 200 grader (175 grader varmluft) til de er gyldte (6-8 minutter).

Æg og sukker piskes.
.... og piskes
.... og piskes..

Mel og kakaopulver blandes.

Blandingen sies i æggemassen og vendes rundt.
Dejen er klar til at blive bagt.
Jeg fik ikke noget billede af bundende lige da de var kommet ud - men jeg har da et billede her, hvor bundende er lagt sammen med to lag mousse :) .. 

Ha' en dejlig dag!
- Camilla

lørdag den 31. marts 2012

Cupcakes med Italiens marengs

Så blev det lørdag, og i dag skulle vi holde fødselsdag for kærestens anden side af familien :) .. I dag serverede vi klassiske sandwich, fødselsdagsboller, frugtsalat m. råcreme og Cupcakes med italiensk marengs - i stedet for den klassiske smørcreme, som normalt kommes oven på! Og jeg vil gerne dele opskriften på marengs med jer :) - Selve cupcaken er bare helt alm. cupcakes dej - og man kan jo lave 100.000 forskellige slags :)





Opskrift på Italiens marengs:
330 g sukker
100 g vand
150 g past. æggehvide

Hæld 300 g sukker i vandet og kog det ca. 2-5 minutter - og i hvertfald indtil sukkeret er opløst og massen er let gylden i kanten. Imens Piskes æggehviderne med resten af sukkeret.
Når Sukkervandet er kogt hældes det i en tynd stråle ned i den piskede æggehvide, mens du pisker videre på mellem hastighed på el-piskeren. Pisk indtil sukkermassen er helt kold og "guffen" danner faste toppe.
Bland evt pastafarve og/eller smag deri.
Guffen er nu klar til at blive sprøjtet ud.

lørdag den 10. marts 2012

Hyldeblomstmousse

går skulle jeg prøve en ny opskift på hyldeblomstmousse - jeg havde fundet den på Hjemmets hjemeside.

Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den.


Ingredienser:
4 blade husblas
2 dl konc. hyldeblomstsaft
2 pasteuriserede æggeblommer
4 spsk sukker
2 pasteuriserede æggehvider
2 dl piskefløde

Fremgangsmåde:
  1. Husblassen 'tilberedes' som anvist på pakken. 
  2. Giv hyldeblomstsaften et opkog i en gryde og tag den derefter af varmen. Knug vandet af husblassen og smelt ned i saften. Køl den af i et vandbad. Saften må ikke være for varm, når den blandes med de andre - kolde - ingredienser - så risikerer man nemlig, at husblassen klumper.
  3. Pisk æggeblommerne stive og hvide med halvdelen af sukkeret. 
  4. Pisk æggehvider og resten af sukkeret stift.
  5. Fløden piskes til skum.
  6. Når hyldeblomstsaften er kølet godt af, blandes den med de piskede æggeblommer. 
  7. Vend herefter de stive hvider og fødeskum forsigtigt i æggemassen. 
  8. Den færdige mousse kan fordeles i desserglas, på kage, eller bare køles i køleskabet. 

Æggeblommer piskes med halvdelen af sukkeret.
Fløden piskes til skum.
Hyldeblomstsaften tilsættes æggemassen.
Flødeskum og hvider vendes i æggemassen.
Den færdige mousse

God fornøjelse
- Camilla

onsdag den 15. februar 2012

Valentines-Cupcakes

Valentines-day... Ja, det er jo ikke noget, kæresten og jeg har fejret i de 8 år, vi har været sammen, men(!) - for der er jo altid et men ;) .. Det var da heller ikke meningen, at dagen skulle have været fejret i år, og vi havde da også begge to andre aftaler.. Begge vores aftaler måtte dog aflyse, og det kunne jo kun været et tegn på, at vi i år måtte fejre kærligheds-dagen :) .. Så det gjorde vi!

Jeg stormede i Fona i eftermiddags for at købe manden en lille gave, og så gik jeg ellers i gang med at lave Valentines-cupcakes og - selvfølgelig - brændende kærlighed til aftensmad. Kæresten kom sent hjem, han har nemlig været i Jylland hele dagen med jobbet :)

Men da han kom hjem ventede ham dette syn:




Ckokolade cupcakes med vaniljetopping - og skumfidus-hjerter ej at forglemme :)

Chokolade Cupcakes (12 stk):
115 g blødt smør
115 g sukker
2 æg
85 g mel
3/4 tsk bagepulver
25 g kakaopulver

Fremgangsmåde:

  1. Ovnen forvarmes til 180 g. 
  2. Smør og sukker piskes sammen til det er luftigt og cremet. 
  3. Æggene piskes let sammen og tilsættes lidt ad gangen - pisk godt efter hver tilsætning. 
  4. Mel, bagepulver og kakaopulver sigtes i og vendes i blandingen med en ske. 
  5. Dejen fordeles i formene.
  6. Kagerne bages i 15-20 minutter, eller til de er pænt hævede og virker faste, når man trykker på dem.

Vaniljetopping:
85 g blødt smør
175 g flormelis
1 spsk mælk
2-3 dråber vaniljeessens
skumfiduser og krymmel

Fremgangsmåde:

  1. Smøret kommes i en skål og piskes til det er cremet. 
  2. Flormelis kommes i og massen piskes godt til det hele er blandet. 
  3. Mælk og vaniljeessens tilsættes og cremen piskes endnu en gang - jo mere der piskes, jo mere luftig bliver 'cremen'.
  4. Når kagerne er kolde tylles toppingen på

OBS: Der bliver ikke en særlig stor portion topping, så hvis man godt kan lide et pænt lag med top, så skal man lave en dobbelt portion.

Opskriften er fra bogen "Cupcakes, nemt og hurtigt" af Susanne Tee.

God aften!
- Camilla

torsdag den 2. februar 2012

Lagkagebunde

Opskrift på lagkagebunde


Når jeg laver kager kan jeg godt lide at bage mine bunde selv i stedet for at købe de færdiglavede lagkagebunde, som smager et sted mellem fugl og fisk :) .. Opskriften jeg bruger, ved jeg faktisk ikke rigtig hvor jeg har fra - det er i hvert tilfælde ikke mig, der har opfundet den :) Men den er så dejlig nem - og bundende smager lækkert :) .. Og så kan man i øvrigt komme både nødder, chokoladestykker og meget mere i dejen :)


Ingredienser:
225 g. hvedemel
225 g. sukker
5 æg
3/4 tsk bagebulver


Fremgangsmåde:
Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse. Hvedemel og bagepulver røres i dejen til en ensartet masse og dejen deles i 2 lige store portioner, der smøres ud i smurte lagkageforme eller almindelige springforme.


Lagkagebundene bages på ovnens midterste rille ved 240 grader C i ca. 5 minutter. og tages ud af formene efter yderligere 5 minutter


Hvis man ønsker at bage mørke bunde, tilsættes blot et par spiseskefulde kakaopulver :) - Det er som oftest den version jeg selv laver! :)




God fornøjelse!
- Camilla

onsdag den 1. februar 2012

Royal Icing

Royal Icing er en form for glasur, men det smager (af en aller anden grund) bare bedre end almindelig glasur. Den kan kommes oven på kanelsnegle eller eksempelvis bruges til at lave kanter og mønster på kager med fondant.

Ingredienser:
Past. æggehvid(der)
Flormelis

Fremgangsmåde:
  1. Æggehviderne kommes i en skål og flormelis kommes i lidt efter lidt, mens der piskes stille og roligt med en elpisker. Det er færdigt, når du kan trække piskerisene op, og der dannes små 'toppe', der bliver stående. 
  2. På kager med fondant: RI sprøjtes på kagen med et tyllesæt påsat den ønskede tyl. Det kan desuden farves med pastafarve til nogle vildt fede farver - se eksempelvis den gule kant, jeg har lavet på denne kage.

Palminsmørcreme

Palminsmørcreme til opsmøring af kager, der skal betrækkes med fondant:

Ingredienser
75 g smør
75 g palmin
300 g flormelis
2 tsk vanilleessens
2-4 spsk mælk

Smørret skal have stuetemperatur, og skulle man nu have glemt at tage det ud i god tid, så kan det evt. varmes let i microovn eller over vandbad.

Alle ingredienser blandes til en ensartet masse med en elpisker - jo længere tid der piskes, jo mere luftig og lækker bliver cremen.

Cremen kan bruges med det samme eller fryses til senere brug - Obs. ved nedfrysning skal det tages ud dagen i forevejen og optøs i køleskabet :)


God fornøjelse!
- Camilla

Fondant


Fondant er en fantastisk opfindelse og kan både bruges til at betrække en kage, men også til diverse figurer, blomster o. lign. Fondant er meget sødt som følge af det høje indhold af sukker, og nogle mennesker elsker det, mens andre eksempelvis piller det af kagen.

Fondant kan købes færdigt, men det er for det første smadder dyrt, og så synes jeg også personligt, at det smager bedre hjemmelavet (kan tilsættes alverdens smagsessenser).



Ingredienser:
15 skumfiduser (Jeg bruger dem fra Haribo)
4 spsk vand
2 spsk olie (kan udskiftes med citronolie - det giver en dejlig frisk smag)
ca. en pakke flormelis (kom lidt i af gangen - hellere for lidt end for meget)

Fremgansmåde:

  1. Skumfiduser, vand og olie varmes 30-60 sek. i microovnen til skumfiduserne er blevet godt bløde - de må ikke blive brune. 
  2. Massen piskes til den er ensformig med en elpisker, hvorefter flormelis tilsættes lidt efter lidt indtil elpiskeren næste ikke kan klare mere. Fondanten skal føles lidt ligesom modellervoks :) .. 
  3. Lad fondanten hvile i en lufttæt beholder eller frysepose på køkkenborde 30 minutter.
  4. Når fondanten skal udrulles drysser jeg lidt majsmel på bordpladen og redskaberne - på denne måder hænger fondanten ikke fast og har er nemmere ved at 'slippe' udstikkerne.
Tip: Fondanten kan farves i alle tænkelige farver - jeg bruger selv pastafarver, men frugtfarver kan også godt anvendes, så skal massen blot tilsættes lidt mere flormelis, da frugtfarven gør fondanten klistret. Jeg putter pastafarverne i før jeg tilsætter flormelis :)

Endnu et tip: Kan tilsættes smags-essens - f.eks. rom, citron, vanilje o.lign., men kom essensen i før flormelisen, det er altså det smarteste :)



God fornøjelse!