lørdag den 25. juni 2016

Rōsti m. cremefraiche, avocado, tomat og forårsløg

De her Kartoffel rōsti med topping er simpelthen geniale - ja, mere er der vel egentligt ikke at sige om den sag. Ideen fik jeg spontant, da jeg i torsdags stod og stirrede ned i Irmas frysemontre - ja, der står jeg altså somme tider :-) Jeg fik øje på en pakke med trekantede øko-rōsti og så kom åbenbaringen.

Nuvel, rōstierne kan godt laves selv, men jeg skulle lave tuuuusinde andre ting til den middag, så det blev den frosne løsning - men de er altså også rigtig gode!!

Ingredienser (10 stk.):
10 kartoffel rōsti
1 stor avodaco
10 cherrytomater
2 forårsløg
2 dl. cremefraiche (Jeg brugte 18 %)
Salt og peber

Fremgangsmåde:
  1. Kartoffel rōstierne tilberedes efter anvisningen på pakken til der gyldne og sprøde. 
  2. Imens forberedes toppingen; Befri avocadoen for skrællen og stenen, og skær den i tern.
  3. Tomaterne skylles grundigt og skæres i kvarte, forårsløget pilles, skylles grundigt og skæres i skiver på skrå (eller lige om man vil).
  4. Bland avocado, tomat og forårsløg godt sammen i en skål.
  5. Kom en teskefuld cremefraiche på de sprøde kartoffel rōsti og anret derefter toppingen pænt. 
  6. Slut af med et twist friskkværnet salt og peber.
  7. Velbekomme.






Ha' en dejlig dag.
Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med dine tanker om opskriften..