Steak-burger, hvad er nu det for noget? Jo det er simpelthen en lidt anderledes burger for os, der elsker steak :P Simpelthen.
Ideen og inspirationen fik jeg fra Spis Bedre [nr. 09/12], hvor udgaven laves med asparges og gorgonzola - det var jeg bare ikke lige i humør til synes jeg, så jeg lavede den med grillede peberfrugter og purløgscreme. Og det smagte virkelig lækkert, hvis i spørger mig. Kæresten derimod var ikke så begejstret - han synes, at smagen var lækkert, men syntes bestemt ikke, at en steak hører til i en burger!? Ja, der tog han mig godt nok lige med bukserne nede dér. Steak hører ikke til i en burger? Jeg blev målløs - hvilken mand bifalder ikke en steak til alle lejligheder? Nå, jaja. Heldigvis er det uhyre sjældent, at kæresten ikke bifalder aftensmaden - han er så god at lave mad til. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad han har spist af mærkværdige ting gennem tiden :) .. Nå, tilbage til burgeren - Jeg synes, den smagte fantastisk! :)
Ingredienser: (2. pers.):
2 Venøesteaks
4 skiver brød
1/2 bk. blandet salat
2 peberfrugter
1,5 dl. Cremefraishe/græsk yoghurt
1/2 bt. Purløg
Salt&Peber
Fremgangsmåde:
- Cremfraishen kommes i en skål. Purløget skylles, hakkes fint og kommes i cremefraishen. Ingredienserne blandes og purløgscremen krydres med salt og peber.
- Skær peberfrugterne i grove både. Kassér stilke og kerner. Vend dem med olivenolie og grill dem på en varm grillpande, eller i en varm ovn. Når peberfrugterne er blevet møre og skindet bobler tages de af varmen og skindet pilles af.
- Brødet skæres i passende skiver og pensles med lidt olie og ristes i ovnen til de er sprøde.
- Krydr steaksne med salt og peber, og steg dem på den rygende varme grillpande - ca. 1 minut på hver side.
- Salaten skylles og anrettes på brødet, sammen med kødet, peberfrugten og purløgscremen - ligesom man ville samle en helt almindelig burger; brød, salat, kød, peberfrugt, creme, brød.
- Velbekomme! :)
Purløget er hakket og vendes nu i cremefraishen. |
Peberfrugten er skrællet og skåret i både. |
Peberfrugten grilles på grillpanden (Det tager altså lidt tid) |
Brødet er skåret i skiver og skal nu pensles med olie og ristes i ovnen. |
Kødet er stegt og burgeren er samlet og klar til at blive indtaget :) |
- Camilla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kom gerne med dine tanker om opskriften..