tirsdag den 18. september 2012

Æggekage i ovn

Den her ret fik jeg for noget tid siden hos en veninde fra studiet - jeg elsker æg i alle afskygninger, men kæresten er ikke så vild med det. Men taget grøntsager, pølser og BACONEN i betragtning, så var jeg altså sikker på, at kæresten godt ville kunne lide det. Så det måtte jo komme an på en prøve :)

Retten er super god at lave, hvis man har en masse grøntsager i køleskabet, som hænger lidt med snuden og gerne vil bruges - man kan nemlig komme al muligt lækkert i (kartofler kan anbefales).

Beklager, at jeg lige fik stukket kniven i æggekagen før billedet blev taget! :)

Ingredienser (4-6 pers.)
2 store porre
1 peberfrugt
1/2 broccoli (stort hoved)
1 stort løg
2 pk. bacon i skiver (skæres i mindre stykker)
1 pk. små kylligepølser
8 æg
1/2 pose revet ost
2-3 dl. mælk
2 spsk. mel
Salt&peber

Fremgangsmåde:

  1. Porrer og broccoli skylles og skæres i mundrette stykker, hvorefter de koges møre (5-10 minutter).
  2. Baconen skæres i mindre stykker (5-6 stk. pr. skive bacon) og steges sprøde på en pande.
  3. Peberfrugten skylles, løget pilles og det hele skæres i skiver. 
  4. Pølserne skæres i mundrette stykker
  5. Æg, mælk, ost og mel kommes i en skål og piskes godt sammen - krydres med salt og peber.
  6. Vandet hældes fra de kogte porrer og broccoli og grøntsagern hældes i bunden af et ovnfast fad. Resten af grøntsagerne, pølserne og baconen kommes ved og æggemassen fordeles derover.
  7. Æggekagen bages i ovnen ved 200 grader varmluft i 45-50 minutter. Det kan være nødvendigt at dække den over med sølvpapir under bagningen for ikke at den bliver helt sort :)
  8. Spises evt. med lidt brød til :)
Porrer og broccoli klar til at blive kogt møre.
Pølser, peberfrugt og løg skåret i skiver.
Æg, mælk, mel og ost er klar til at blive hældt over grøntsagerne.
Grøntsagerne, bacon og pølser er kommet i fadet og æggemassen er hældt ved. Æggekagen er nu klar til at blive bagt i ovnen.
Æggekagen er færdigbagt og klar til servering - jeg fil selvfølgelig lige skåret lidt i den før jeg fik taget billedet :)


Ha' en dejlig aften!
- Camilla

2 kommentarer:

  1. Det ser rigtigt godt ud - en fremragende måde at tømme køleskabet på.
    Irene.

    SvarSlet
  2. Æggekage er noget af det bedste, opskriften ser spændende ud. På min blog www.groove.st skriver jeg om alt der gør livet bedre.

    SvarSlet

Kom gerne med dine tanker om opskriften..