søndag den 4. december 2016

Julemandsknapper ♡

Herhjemme bager jeg ofte de samme julesmåkager år efter år: Vaniljekranse, Finskbrød og Jødekager. Men jeg kan jo så godt lide at eksperimentere, så sidste år blev det også til: Julestokke og "småkager til kaffen".


I år har jeg lavet tre helt nye opskrifter til jer; Crinkle Cookies - krakelerede småkager, Kakaosnitter og så disse lækre Julemandsknapper med jordbærsyltetøj <3 Wauw mand - det bliver en dejlig december.


Du kan bruge lige nøjagtig den slags syltetøj, du bedst kan lide - jeg har bagt mine med jordbærsyltetøj, men jeg tænker at en syrlig hindbær- eller solbærsyltetøj også kunne være SÅ lækker til den søde småkage :)

Ingredienser (Ca. 35-40 stk.):
200 g. blødt smør
200 g. sukker
1 tsk. vaniljeekstrakt (eller dobbelt af vaniljesukker)
1 æg
320 g. hvedemel
0,5 tsk. bagepulver
0,5 tsk. salt

Desuden:
Syltetøj til at fylde i hullerne

Fremgangsmåde:
  1. Tænd ovnen på 160 grader varmluft.
  2. Rør smør, sukker og vaniljeekstrakt sammen i en røremaskine med k-spaden (eller i alm. skål med elpisker) til det er hvidt og luftigt.
  3. Rør ægget sammen i en lille kål og bland det i smør/sukker-massen. 
  4. Tilsæt mel, bagepulver og salt og rør det hele godt sammen til en blød og lækker dej.
  5. Tril dejen til kugler og kom dem på en bagepapirsklædt bageplade (ca. 20 stk. pr. plade). 
  6. Lav en fordybning i kuglerne med din tommelfinger så der er plads til syltetøj.
  7. Fyld fordybningen med syltetøj bag småkagerne i 12-15 minutter indtil de har fået en aaanelse gylden farve i kanterne. 
  8. Lad småkagerne køle et par minutter på bagepladen før de kommes på en bagerist. Lad småkagerne køle helt af inden de kommes i lufttætte beholdere.
  9. Velbekomme.








Glædelig jul.
Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med dine tanker om opskriften..