Jeg har brugt færdigkøbt butterdej - GISP - ja, det har jeg altså. Jeg må indrømme, at jeg ikke også (udover at forberede samt lave 3 slags sild, fiskefilet, æg m. rejer og caviar, mørbrad m. bløde løg, bacon, svampe og sauce, Lun leverpostej med bacon og svampe, Frikadeller m. rødkål, Flæskesteg m. rødkål, forårstærte, hønsesalat, 2 x hjemmebagt rugbrød, og æbletærte) havde overskud til at lave butterdej. Det vil jeg dog gøre en anden gang - og hvis du har overskud dertil, så kast dig endelig ud i det :)
Ingredienser (10 stk.):
2 ruller butterdej
1 glas pikantost
20 friske asparges
Desuden:
1 sammenpisket æg til pensling
Friskrevet parmesan til drys
Fremgangsmåde:
- Skær butterdejen ud i firkanten af 5x5 centimeter. Smør midten af firkanterne med pikantost.
- Skyld de friske asparges og knæk de træde ender af. Læg to asparges på en butterdejs-firkant og fold spidserne i siderne ind på midten så de lapper lidt over hinanden.
- Pensl med sammenpisket æg og bag dem i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter til de er gyldne og sprøde.
- Drys de lune butterdejspakker med friskrevet parmesan.
- Velbekomme.
Ha' en dejlig dag,
Camilla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kom gerne med dine tanker om opskriften..