Den her pasta er super lækker og forårsagtig med de stegte asparges og med revet parmesanost drysset på toppen, så bliver det altså ikke meget bedre :-) Hvis du rigtig vil forkæle dig selv, så gør dig den tjeneste at købe en god pasta i stedet for den billige som bliver smattet og smagsløs. Jeg holder rigtig meget af Rigatoni fra Delverde - de laver dejlig langtidstørret pasta til rimelige priser :-)
Ingredienser (2 pers.):
250 g. Pasta, Fx. Rigatoni
1 pk. bacon i skiver
1/2 bundt grønne asparges
1 løg
2 fed hvidløg
400 g. hakkede tomater
1 spsk. brun farin
1 spsk. balsamico
2 spsk. creme fraiche 18%
Salt og peber
Topping:
6-8 friske cherry tomater skåret i både
100 g. friskrevet parmesan
Fremgangsmåde:
- Tilbered pastaen efter anvisningen på pakken.
- Skær baconen i mundrette bidder og steg dem sprøde på en pande. Stil til side.
- Knæk de træde ender af aspargesene og skyld dem godt. Skær dem i mundrette bidder og rist dem godt på panden i baconfedtet. Sæt til side.
- Pil løg og hvidløg og hak dem fint. Kom det hele på panden i lidt olivenolie og lad det stege til løgene er blevet klare.
- Tilsæt de hakkede tomater, brun farin, balsamico og creme fraiche. Rør det hele godt sammen og smag til med salt og peber. Varm saucen godt igennem.
- Vend den færdigkogte pasta i saucen og fordel det i to dybe tallerkner. Drys med den sprødstegte bacon, de stegte asparges, tomatbåde og friskrevet parmesan.
- Velbekomme.
Ha' en dejlig dag.
Camilla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kom gerne med dine tanker om opskriften..