fredag den 22. juli 2016

Hasselback kartofler m. cheddar, cremefraiche og forårsløg

Jeg har aldrig været den store fan af hasselback kartofler, det ved jeg godt at mange andre er, men jeg synes på en eller anden vis, at de er en smule kedelige. Det har jeg gjort noget ved - og jeg skal liiiiige love for, at de er blevet drøn-hamrende lækre, nøøøj.


Jeg har tilføjet lidt krydderi til selve kartoflen, og revet cheddarost, som bager med i de sidste par minutter, således at den smelter ned imellem rillerne i kartoflen. Dem har jeg så toppet med cremefraiche, forårsløg og bacon. De er virkelig et forsøg værd. Siger det bare.


Ingredienser (10 stk.):
10 kartofler i nogenlunde ens størrelse
50 g. smør
Lidt timian
Salt og peber

Desuden:
100 g. revet cheddarost
1-2 dl. cremefraiche
2 forårsløg
5 skiver bacon

Fremgangsmåde:
  1. Skrub kartoflerne grundigt (skræl dem hvis nødvendigt). Skær tynde skiver 2/3 ned i kartoflen. Et trick er, at ligge kartoflen mellem to grydeskeer eller lignende når man skal skære dem, således at grydeskeerne forhindre, at man får snittet kartoflen helt igennem. Stil de snittede kartofler i et ildfast fad.
  2. Smelt smøret i en kasserolle. Tilsæt salt, peber og timian. Pensl den smeltede smør på kartoflerne. Giv dem gerne et godt lag.
  3. Bag kartoflerne ved 200 grader i 50 minutter. 
  4. Tag kartoflerne ud af ovnen og drys godt med revet cheddar - stop det ned i mellem rillerne, hvis det er muligt. Bag kartoflerne i yderligere 10 minutter.
  5. Imens steges baconen sprødt på en pande. Skær de sprøde baconskicer mindre stykker og sæt til side. 
  6. Pil forårsløgene og skyld dem grundigt. Skær dem i tynde skiver på skrå og sæt til side.
  7. Tag de gyldne kartofler ud af ovnen og top med en skefuld cremefraiche, sprødstegt bacon og snittede forårsløg.
  8. Krydr med salt og peber.
  9. Velbekomme.








Ha' en dejlig dag.
Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med dine tanker om opskriften..