søndag den 24. juni 2012

Drømmekage

Drømmekage - det er jo en kage man har fået et utal af gange. Jeg husker altid, at man som barn fik drømmekage. Mine forældre har dog aldrig rigtig gjort sig i den kage - men de gjorde alle de andres forældre. Hos svigerfamilien er det efterhånden også en traditionel spise og jeg har derfor også fået kagen her, et utal af gange igennem de seneste 8 år :) .. Opskriften er forskellig fra familie til familie - her får i min version af den gamle kending :)



Ingredienser:
Bund:
3 æg
300 g. sukker
350 g. mel
3 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
2 dl. mælk
50 g. smør

Fyld:
125 g. smør
100 g. kokosmel
250 g. brun farin
1/2 dl mælk

Fremgangsmåde:

  1. Bund: Æg og sukker kommes i en skål og pises med elpisker til en hvid luftig masse. Der skal ca. piskes i 5 minutter.
  2. Mælk varmes i en gryde og smørret smeltes heri - lad køle til væsken er håndvarm.
  3. Imens mælkeblandingen køler af blandes mel, bagepulver og vaniljesukkeret og sigtes i æggemassen og vendes forsigtigt rundt.
  4. Når væsken er køles af til en håndvarm temperatur blandes den forsigtigt i dejen.
  5. Dejen kommes i en smurgt form ca. 35 x 20 cm. og bages i ovnen i 20 minutter ved 200 grader.
  6. Fyld: smørret smeltes i en gryde og de andre ingredienser kommes ved og smeltes sammen. Massen hældes over kagen, når denne er færdigbagt og bages videre i ovnen i ca. 5 minutter ved 220 grader.

Æg og sukker piskes til en luftig masse.

Mælken varmes og smøret smeltes heri.
Mel, bagepulver og vaniljesukker sigtes i æggemassen. 
Melblandingen vendes forsigtigt rundt.
Den afkølede væske kommes i dejen og vendes forsigtigt rundt.
Dejen kommes i en smurgt form og bages 20 minutter ved 200 grader.
Ingredienserne til fyldes smeltes sammen i en gryde.
Fyldet kommes på kagen som bages ved 220 grader  i ca. 5 minutter.
Kagen er taget ud af ovnen og stillet til afkøling.


Ha' en dejlig aften!
- Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med dine tanker om opskriften..