Kæresten er desværre i Tyskland i øjeblikket, og derfor måtte jeg jo forkæle forældrene i stedet for :P .. Det gjorde jeg så med en mango-cheesecake :) .. En dejlig frisk kage - jaja, det behøver jo ikke være sødt-i-sødt hver gang det er kage :P .. Opskriften er fra "Spis bedre" nr. 5 2012.
Ingredienser:
Bund:
8 Digestive kiks
2 dl kokosmel (70 g)
100 g. smør
Fyld:
1 stor moden mango (ca. 300 g.)
2 spsk. presset limesaft
200 g. friskost naturel
2 dl. græsk yoghurt
2 dl. flormelis (120 g.)
1 tsk. vaniljesukker
5 blade husblas
2 dl. piskefløde
Pynt:
1/2 blad husblas
1 stor moden mango
1. spsk. flormelis
1 spsk. presset limesaft
Fremgangsmåde:
- Bund: Smuldr kiksene fint, og rør dem med kokosmel. Smelt smørret og rør det i.
- Klem et stykke bagepapir fast i bundene af springform ca. 24 cm. i diameter. Tryk blandingen ned i formen.
- Fyld: Skræl mangoen, skær frugtkødet løs, og del det i mindre stykker. Blend mangoen glat med en stavblender. Bland med limesaft. Pisk friskost, yighurt, flormelis og vaniljesukker glas med mangopureen.
- Læg 5 blade husblas i blød i koldt vand ca. 5 minutter.
- Opvarm ca. 2 dl. af mango/yoghurtblandingen. Tag af varmen. Tag husblassen op, dryp af og lad den smelte i den varme blanding under omrøring. Pisk husblasmassen ned i resten af mangoblandingen.
- Pisk fløden til flødeskum, og vend den i mangocremen. Bland godt og hæld blandingen i formen.
- Pynt: Læg det halve blad husblas i koldt vand ca. 5 minutter. Skræl mangoen, skær frugtkødet løs og del det i mindre stykker. Blend mangoen glat sammen med flormelis og limesaft. Hæld halvdelen op i en lille kande.
- Opvarm resten af mangopuréen. Tag husblasbladet op, og smelt det heri. Bland derefter med den resterende mangopuré. Hæld det i to runde ringe oven på mangocremen i formen. Rør rundt med skaftet af en ske til et smukt mønster. Stil kagen i køleskabet ca. 3 timer - til den er stivnet.
- Smær med en tynd kniv rundt langs kanten. Sercer med mangsosaucen ved siden af.
Kiks og kokosmel er knust. |
Bunden er presset ned i formen. |
Mangoen er pureeret, og blendes nu sammen med yoghurt, friskost, flormelis og vaniljesukker. |
Mangoen er blendet med yoghurt og friskosten. |
Flødeskummen vendes med mango-yoghurt massen. |
Fyldet er klart til at kommes i formen. |
Den færdige mango-cheesecake. Velbekomme! |
Ha' en dejlig aften!
- Camilla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kom gerne med dine tanker om opskriften..