Nå, men jeg fik den idé, at jeg ville tage en Æble-marcipan tærte med :) - Begge mine forældre og min mormor - som også var med i dag - elsker æbletærte, og den her er bare så lækker! Opskriften er min kusine Dianas, som jeg har været så heldig at få :) .. Jeg spiser normalt ikke varme æbler, men den her kan jeg sagtens spise (endda med glæde) - måske er det marcipanen, der gør udslaget :P ..
Ingredienser:
Tærtedej:
360 g. hvedemel
200 g. sukker
250 g. koldt smør
2 æg
Fyld:
100 g. koldt smør
200 g. marcipan
130 g. sukker
4 æg
5-8 æbler
Kanel efter behov
Pynt og tilbehør:
50 g. hakkede mandler
Vaniljeis/flødeskum/cremefraiche
5-8 æbler
Kanel efter behov
Pynt og tilbehør:
50 g. hakkede mandler
Vaniljeis/flødeskum/cremefraiche
Fremgangsmåde:
- Bland mel og sukker og smuldr smørret deri. Tilsæt ægget og saml hurtigt dejen (det skal være hurtigt ellers bliver smørret for varmt).
- Tryk dejen ud i en tærteform – ca. 24 cm. I diameter. Stil formen koldt i 30 minutter.
- Riv marcipanen fint. Smelt smørret i en gryde og kom marcipan, sukker, æg og kanel. Lad blandingen simre under omrøring til den bliver jævn.
- Skræl æblerne og fjern kernehusene. Riv æblerne groft. Læg de revne æbler i tærtebunden.
- Hæld marcipanmassen over. Drys med de hakkede mandler.
- Bages ca. 45 minutter på nederste rille ved 185⁰ forvarmet ovn.
- Serveres med vaniljecreme, flødeskum eller cremefraiche.
Den samlede dej. |
Tryk dejen ud i en tærteform
Marcipanmassen laves.
|
De revne æbler lægges i tærtebunden
Hæld marcipanmassen over. Drys med de hakkede mandler.
Det færdige resultat.
Go' fornøjelse!
- Camilla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kom gerne med dine tanker om opskriften..