tirsdag den 3. april 2012

Cake Pops!!

Så kom dagen, hvor jeg kastede mig ud i en omgang Cake Pops, som jo er en dille, der har overtaget det meste af kageverdenen :) .. Jeg havde simpelthen en masse 'kage rester' til overs, og det nænnede jeg ikke at smide ud! :) ..



Ingredienser:
Kage rester
1 pk. smør
300-400 g. flormelis
Vaniljesukker/essens
4 spsk. mælk
500 g. chokolade
Krymmel
Træpinde

Fremgansmåde:

  1. Kageresterne smuldres - jeg blendede mine :)
  2. Smør, flormelis, mælk og vanilje piskes sammen til en lækker smørcreme.
  3. Smørcremen tilsættes kageresterne lidt ad gangen (og det er ikke nødvendigt at bruge det hele) ..  Dejen skal hænge sammen og må ikke klistre for meget, da der så dannes fedtperler på den overtrukne chokolade. Hvis der er for lidt i, smuldre dejen og så skal der tilsættes lidt mere indtil dejen til sidst akkurat hænger sammen :) (næsten som romkugler) .. Og så er det altså heller ikke nogen større videnskab :) .. 
  4. Der trilles kugler i passende størrelse og chokoladen smeltes over et vandbad.
  5. Kuglerne kommes på pinde - dyp pinden i lidt af den smeltede chokolade først - så hænger kagen bedre fast på pinden, og så smid dem i gang i køleren i 5 minutter, så chokoladen lige stivner. Herefter overtrækkes kagen med chokolade og resultatet pyntes med krymmel efter eget valg :)


Kageresterne smuldres 
lækker smørcreme.
Smørcremen tilsættes kageresterne 
Der trilles kugler i passende størrelse 
Kuglerne kommes på pinde og overtrækkes med chokolade og pyntes med krymmel 
Det færdige resultat :) .. Jeg fik lavet omkring 30 stk. - men en kagespisende fyr kom tilfældigvis forbi og snuppede et par stykker :) ..

God fornøjelse!
- Camilla

1 kommentar:

  1. Det ser bare lækkert ud!:-)
    Det vil jeg prøve en dag:P
    -Fed blog forresten:)

    SvarSlet

Kom gerne med dine tanker om opskriften..