onsdag den 25. april 2012

Sommerpastasalat

I følge madplanen skulle vi i aften have en lækker sommerpastasalat fra en kogebog om lækre salater - meen, ingen af os følte altså lige for en salat, så vi fik i stedet en stor lækker hjemmelavet burger :P .. Sådan er det - man har et standpunkt, til man tager et nyt! :P .. hihi..

Nå men i skal ikke snydes for opskrifen på pastasalaten - jeg har dog af gode grunde ingen billeder :) .. Opskriften er fra bogen "Sprøde Salater" fra forlaget Nemt&Lækkert.

Ingredienser (4. pers.)
200 g. pasta
salt
250 g. kylling
1 spsk. olie
hvid peber
1 rød og 1 gul peberfrugt
1 iceberg salathoved
1 dl. yoghurt-salatdressing
1,5 dk. græsk yoghurt
2-3 tsk. karry
1-2 tsk honning
1 bundt purløg

Fremgangsmåde:

1. kom pastaen i kogende vand tilsat salt og kog den som anvist på emballagen. Hæld vandet fra, hæld koldt vand over og lad den dryppe af, og køle af.

2. skær kyllingefileterne i tern. opvarm olien på en pande og lad kødet stege i ca. 4 minutter. Vend kødet undervejs. Krydr med salt og peber. Tag kødet op og lad det køle af.

3. Peberfrugterne renses, skylles og skæres i strimler. Salaten renses, skylles og skæres i strimler. Rør yoghurten i salatdressingen. Krydr med karry, salt, peber og honning. Skyl og tør purløgene. Tag lidt fra til pynt og snit resten fint og kom det i dressingen.

4. Vend dressingen i salaten og pynt med fintsnittede purløg og purløgsstilke.


Tilberedningstid:
Ca. 30 minutter
Pr. portion:
340 kcal/1420 KJ


I morgen står den på nakkefilét og ovnbagte rodfrugter :) ..


Ha' en dejlig aften!
- Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med dine tanker om opskriften..