torsdag den 5. juli 2012

Chicken Shahi Korma med Papadums

Så blev det tid til at afprøve endnu en indisk opskrift. Indtil nu har jeg kastet mig ud i indtil flere versioner af Chicken Tikka Masala og en omgang Butterchicken - i aften stod menuen på Chicken Shahi Korma, som jo er min absolutte favorit ret på den lokale Indiske restaurant. Retten hos Inderen er med safran, men jeg har simpelthen ikke kunne finde en opskrift på retten med safran - faktisk var det rigtig svært bare at finde en opskrift på retten overhovedet. Jeg fandt dog en variation af den her, men da jeg ikke havde alle ingredienser (og nogle af krydderierne kan jeg ikke lide), så har jeg følgeligt modificeret den, og i får selvfølgelig min version. Det smagte simpelthen SÅ dejligt!! :) Noget af det mest velsmagende indiske jeg har fået længe! Jeg fik ikke taget så mange billeder under vejs - men nogle blev det da til :)



Orv - Lad jeg ikke skræmme af den lange liste med ingredienser - det er faktisk bare mest krydderier :) ..


Ingredienser:
300 g. kyllingfilét
-
1 spsk. ingefær
4 fed hvidløg,
1 spsk. citronsaft
1 spsk. olivenolie
-
1/2 tsk. sorte peberkorn
1/2 tsk. fennikelfrø
1,5 dl. mandler
1,5 dl kylling bouillon
1 tsk sukker
1/2 tsk stødt kanel
1 tsk gurkemeje
1 tsk stødt koriander
2 tsk garam masala
1/2 tsk stødt kardemomme
1 spsk olivenolie
-
1 løg,
1,5 spsk tomatpuré
1 dl kokosmælk eller fløde
1/2 dl yoghurt naturel

Fremgangsmåde:
  1. Skær kyllingen i store tern, som anbringes i en stor skål.
  2. Kom ingefær, hvidløg, citronsaft og olivenolie i en blender eller foodprocessor - proces, indtil det er en tyk pasta. Kom kyllingen ved og lad marinere i køleskabet i et par timer eller natten over.
  3. Stød peberkorn og fennikelfrø i en morter. (Kan sagtens bruge de stødte krydderier istedet)
  4. De friskmalede krydderier, mandler, kylling bouillon og olivenolie blendes i en blender til en temmelig glat masse. Tilsæt sukker, kanel, gurkemeje, koriander, peber flager og Garama masala.
  5. Løget hakkes fint og steges i en stor pande indtil de er gennemsigtige. Herefter tilsættes kylling og tomatpuré. Lad simre indtil tomatpuréen begynder at brune og/eller bliver meget aromatisk. Tilsæt derefter kyllingbouillon/krydderiblandingen, kokosmælk og yoghurt. Rør godt rundt, skru ned for varmen og simre i ca 1 time.
  6. Når saucen er blevet tyk, tilsættes de hakkede mandler og retten koger videre i yderligere 10 minutter.
  7. Serveres med ris.
Løget pillet og hakket og har fået lov at sautere i panden. Derefter er kylling og tomatpuréen kommet ved og er nu igang med at stege.
Kyllingen har stegt i panden og nu er hønsebouillon/krydderiblandingen (som er blendet til en næsten glat masse) tilsat sammen med kokosmælken og yoghurten. Retten simre nu i minimum 40 minutter - gerne en time. Det passer lige med, at man kan sætte en gryde over med brune ris, så er ris og kormaen færdig samtidig :)

Serveres med ris! :) 
Vi fik også papadums til - som bare er en pakke der er købt færdigt og tilberedt efter anvisningen på pakken (hvilket er i microovnen ca. 30 sek.)



Ha' en dejlig aften!
- Camilla

4 kommentarer:

  1. Skal mandlerne koges og smuttes først?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kiara :)

      Nej, mandlerne skal bare i blenderen som de er :) God fornøjelse med opskriften.

      Ha' en dejlig dag!
      - Camilla

      Slet
    2. Tak!
      Jeg glæder mig til at smage det i aften :D

      Tak i lige måde!
      Kiara

      Slet
    3. Andreas Kjerulf21. maj 2015 kl. 16.33

      Fantastisk opskrift. Den kan varmt anbefales

      Slet

Kom gerne med dine tanker om opskriften..