torsdag den 19. juli 2012

Chili con carne med blomkålsris

I dag skulle de fantastiske blomkålsris stå deres store prøve - de skulle udgøre tilbehøret til en omgang chili con carne. Jeg må indrømme, at jeg var nooooget skæptisk - og det er vidst mildt sagt om, hvad kæresten var. MEN! Det var altså bare så godt! Virkelig god erstatning for ris - og det smagte ikke af blomkål, som blomkål gør, når det eksempelvis er kogt. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg laver disse ris!

Hvad selve chili con carnen angår, så gik jeg ud fra den opskrift, jeg også brugte sidste gang - om end jeg lavede nogle få ændringer - mest bare krydderier. Den var altså meeeget bedre! Så i får den nye version her. Billedrapportagen fik jeg ikke lavet i dag - men da opskriften tager udgangspunkt i den anden opskrift, kan billedrapportagen også bruges til denne opskrift :)

Hvis du ikke vidste det, ville du så have gættet, at det var blomkålsris?
Ingredienser (2 pers.):
500 g. oksekød
1 stor gulerod
1 mellemstort løg
1 rød peberfrugt
2 fed hvidløg
1 rød chili (med kerner)
1/2 dåse røde kidneybønner
1 dåse hakket tomat
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. garam masala
1 tsk. stødt koriander
1 dl. rødvin
Salt&peber

Fremgangsmåde:
  1. Skræl og hak løg, hvidløg og gulerødder.
  2. Halver peberfrugt og chili og hak groft.
  3. Opvarm en spsk oli på en sauterpande eller i en gryde og steg alle grøntsagerne heri.
  4. Tilsæt kanel, garam masala, og koriander og krydr med salt og peber.
  5. Tilsæt det hakkede oksekød og lad det brune. Bruningen starter først, når al væsken fra kødet er dampet væk - hvis væsken ikke forsvinder, koges kødet i stedet for brunes. Dette trin er det der tager længst, men det er altså det hele værd, for kødet får meget mere smag af at blive brunet godt.
  6. Tilsæt Kidney bønnerne, dåsetomaterne og rødvinen og lad væsken koge ind. 
  7. Fyld den tomme tomatdåse med vand, hæld det i gryden og krydr igen med salt og peber.
  8. Bring retten i kog og lad simre til al væsken er væk, og du kan skrabe Chili Con Carnen væk fra bunden uden den øjeblikket igen dækkes af væske.
  9. Serveres med blomkålsris
Chili con carne på blomkålsris! Sådan et dejligt måltid! :)


Ha' en dejlig dag!
- Camilla

2 kommentarer:

  1. Hej, det glæder jeg mig til at prøve (uden at advare kæreste først). Tak for inspiration:-) vh Nanna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nanna :)

      Tak fordi du følger med :)
      Fantastisk idé! :) Giv endelig en opdatering på hans reaktion :)

      Ha' en dejlig aften!
      - Camilla

      Slet

Kom gerne med dine tanker om opskriften..