søndag den 31. maj 2015

Jordbærtærte

Jeg kan mærke, at sommeren ligger og lurer lige under overfladen - kan i også mærke det? :) Jeg tror, det enste den mangler for rigtigt at begynde, er et lille skub i den rigtige retning. Sommeren mangler at mærke, at vi savner den - jeg lader den vide det, med denne lækre sommerspise... JORDBÆRTÆRTE <3

Opskriften her er egentlig en gammel kending her på bloggen. Jeg har bare taget nogle nye billeder og optimeret opskriften en smule :)


 Ingredienser:
Tærtebund:
125 g. mandler 
125 g. honning (alm. sukker kan også bruges)
2 æg
50 g. kokosmel
50 g. blødt smør

Creme:
1/4 liter piskefløde
1-2 spsk vaniljesukker
1 spsk flydende honning

Pynt:
400 g. danske jordbær
50 g. usaltede pistacienødder

Fremgangsmåde:
  1. Bund: Alle ingredienserne kommes i foodprosessoren og køres godt sammen. Det gør ikke noget, at mandlerne ikke er helt finthakket - det giver blot noget knas til den færdige kage.
  2. Dejen hældes i en smurt springform - pres den godt ud i alle sider, og sørg for, at den er fordelt jævnt. Bag tærtebunden ved 160 grader i 25-30 minutter. Hold øje med den, det går pludselig hurtigt.
  3. Tærtebunden tages ud af ovnen og sættes på køl til den er helt kold.
  4. Creme og pynt: Fløden piskes stiv med vaniljesukkeret og smages til med honning. Cremen kommes på kagen, og pyntes med friske danske jordbær og hakkede pistacienødder.
  5. Velbekomme :)





Ha' en dejlig dag.
Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med dine tanker om opskriften..