torsdag den 10. november 2016

Helstegt kylling i ovn

I dag er det Mortensaften, hvor man helt traditionelt spiser andesteg (som i gammel tid var gås) - det gør vi dog ikke herhjemme - og det har en helt særlig årsag; den står lidt længere nede :)

Traditionen om at spise andesteg har sine rødder i kristendommen, og stammer helt tilbage fra romerriget. Martin - ja det hed Morten altså oprindeligt - boede i Tours og havde et særligt varmt hjerte for de fattige. Rygterne florerede om, at han kunne helbrede de syge og vække de døde, og han blev derfor opfattet som en hellig mand.

Som 15-årig meldte Martin sig til hæren og en dag marcherede hæren forbi en tigger i en byport i Frankring. Alle soldaterne gik forbi tiggeren, alle undtagen Martin. Alt han havde på sig var sit sværd og sin kappe. Han tog sit sværd, delte kappen i to og gav den ene halvdel til tiggeren - som senere skulle vise sig at være ingen ringere end Jesus.

Efter krigen vente Martin hjem og blev munk. Hans gode rygte nåede vidt og bredt - så vidt at byens folk ville udnævne ham til Biskop. Det var Martin ikke interesseret i, så da byens indbyggere kom for at udnævne ham gemte han sig i en gåse-sti. Gæssene brød sig imidlertid ikke om besøget og skræppede op, og afslørede hans skjul. Martin blev fundet og tvunget til at påtage sig embedet som Biskop af Tours. Som hævn over gæssene befalede Martin, at alle hustande i byen skulle slagte og spise mindst een gås på dagen, hvor Martin blev fundet i gåse-stien.

Senere er Martin blevet kaldt Morten, og gåsestegen er blevet til andesteg - og sådan er der jo så meget mystisk :) Hæ hæ.


Her på matriklen spiser vi dog slet ikke and. Min søde søde mand - Hr. And(ersen) eeeeeeeeelsker ænder, og synes simpelthen ikke vi, at kan være det bekendt at spise sådan nogle små søde væsener. Han er helt tosset på det punkt - men ænder (ande-basser, som han kalder dem) er simpelthen hans svage punkt. Da vi blev gift fik vi taget bryllupsbilleder ved et smuk sø i Roskilde - og på et af dem fodre han faktisk ænder :) Han er sgu dejlig!! :) Men derfor spiser vi altså kylling i stedet for på Mortensaften <3 Da vi kun er to bliver resterne af sådan en helt lækker kylling som regel til Tarteletter med høns i asparges :)

I aften har vi fået ovnbagte gulerødder, persillerødder og aspargeskartofler til, samt stegte rosenkål, rødkål og lææææækker brun sauce :)

tirsdag den 1. november 2016

Vi venter os ♡

Kæreste læsere,

Der er så mange af jer, der skriver til mig både her og på FB, eller spørger mine familiemedlemmer om, hvorfor bloggen er gået helt i stå, og det bliver jeg simpelthen så glad over - for det betyder at bloggen jo i virkeligheden betyder noget for nogen (ud over mig selv, hæ hæ).

Men i har ret, her har været lidt stille de seneste par måneder, og det er der selvfølgelig en forklaring på. Jeg har været præget af kvalme og manglende madlyst, og så er det altså svært at svinge sig op til de helt store kreative køkkensysler.

Kvalmen er nu på retur, og jeg er så småt begyndt at lege lidt i køkkenet igen :) Og jeg glæder mig til at lave nogle lækre opskrifter til jer igen.

....Nå ja, kvalmen har i selvfølgelig også haft en helt naturlig årsag; vi venter os nemlig en lille pige i slutningen af april :)


Ha' en dejlig dag.
Camilla