fredag den 27. februar 2015

Hønsesalat m. friske asparges

Hønsesalat - knap så lækkert færdigkøbt, vidunderlig hjemmelavet.. Ja sådan tror jeg faktisk, at man beskriver hønsesalat bedst. Det tager ikke mange 5 minutter at smide en portion sammen, hvis man har et koldt kylligebryst fra dagen i forevejen. Har man ikke det, ja så er tiden alligevel godt givet ud, når man tager den første mundfuld :)

Hønsesalat - en himmelsk mundfuld :)

tirsdag den 24. februar 2015

Svensk Pølseret

Den opmærksomme læser har spottet, at her er tale om en gammel ret på bloggen - i nye klæder :) Svensk pølseret står som noget nostalgisk for mig; jeg smagte det aller første gang som helt lille pige, da jeg var på ferie med min kusine og hendes mand på Sejerø. Måske er svensk pølseret noget særligt netop på grund af den tur - en ferie som virkelig står lysende klart i hukommelsen, trods jeg ikke var særlig gammel dengang.

... Men her kommer den så endnu engang - med nyt billede og en ny ingrediens, som virkelig gør noget dejligt for retten. Brun Farin! Det er ikke nogen hemmelighed, at en smule sukker gør underværker for en ret med tomat, men brun farin - det giver lige det ekstra, hvis i spørger mig.

torsdag den 5. februar 2015

Ristet brød m. pesto, mozzarella og avocado

Det sker ind i mellem, at vi ikke orker det helt store til aftensmad herhjemme, og så ynder vi gerne at spise de her skønne stykker brød. De hører virkelig til i kategorien: "Less is more" - betydende at nogen gange, er det enkle bare det bedste. Opskriften er meget simpel og uden mængde angivelser - men det skulle heller ikke gøre det store, når bare det er så enkelt :)

Ristet brød m. pesto, mozzarella og avocado :)

mandag den 2. februar 2015

Pasta m. pinjekerner og asparges

Som i måske ved, er vi vilde med pasta her på matriklen - det betyder også, at vi leger lidt med forskellige ideer og opskrifter :) Her er Jamie Oliver en rigtig stor inspiration. Hans program "Jamies mad på 30 minutter" ruller i øjeblikket over skærmen om eftermiddagen, og ofte laver han pasta. Det har mangen en gang givet ideer til spændende pastaretter herhjemme.

I dag har vi fået en lækker ret m. sprødstegt bacon, ristede pinjekerner og grillede asparges. Den er virkelig lækker, og meget forårsagtig - ja, når vejret udenfor ikke byder på forår, så må jeg jo selv sørge for den følelse :) Hi hi.

Pasta m. pinjekerner og asparges :)