fredag den 18. september 2015

Fyldte bagte kartofler m. bacon og purløg

De her kartofler er virkelig en klassiker herhjemme. Jeg har serveret dem utallige af gange, og det har aaaaaltid vakt stor glæde hos mine gæster. Min søster mener faktisk slet ikke, at hun behøver spise andet for at leve :) Hi hi.


Ingredienser (4 pers.):
4 store bagekartofler
300-400 g. cremefraiche
1 pk. bacon i skiver
150 g. revet mozzarella
1 bt. purløg
Salt og peber

Fremgangsmåde:
  1. Kartoflerne skylles og kommes i ovnen ved 200 grader i 1 time til 1,5 time (efter størrelse) til de er gennembagte og sprøde i skallen - så er de nemlig lettere at fylde.
  2. Baconen skæres i mindre stykker og steges sprøde på en pande.
  3. Kom cremefraichen i en skål sammen med osten. 
  4. Hak purløget fint og kom det i skålen sammen med det sprødstegte bacon. Krydr med salt og peber.
  5. Når kartoflerne er færdigbagte tages de ud af ovnen og deles på midten. 
  6. Kartoflerne udhules, så der kun er den sprøde skræl tilbage (gem skrællen). Mos indmaden fra kartoflerne og kom den op i cremefraichen.
  7. Bland det hele godt sammen og kom fyldet tilbage i kartoffelskrællerne.
  8. Bages i ovnen ved 200 grader til mosen er gylden.
  9. Velbekomme!










Ha' en dejlig dag.
Camilla

3 kommentarer:

Kom gerne med dine tanker om opskriften..