tirsdag den 27. november 2012

Appelsinsalat

Den opmærksomme læser har måske fundet ud af, at jeg en ting for salater. Salater i alle afskygninger og med alverdens mærkværdige ingredienser :) Og jo farverigere jo bedre. Jeg elsker farverig mad - gul, rød, grøn, orange, lilla - bare kom an! :)

I aften fik vi endnu en lækker salat - appelsinsalat, med avokado, feta, græskarkerner, granatæble og appelsin (selvsagt). Salaten fik vi til nogle drøn lækre marinerede nakkekoteletter, jeg havde købt i Lidl fra 'Grill-it' og en omgang krydder-kartofler. Det var bare så lækkert! :)

Jeg har ikke fået taget billeder under vejs, men hey - det er altså ikke så kompliceret :) .. Opskriften kommer her:


Ingredienser (2 pers.):
1/2 bk. blandet salat
1 appelsin
1 granatæble
1 moden avokado
Græskarkerner
Feta i hvidløg og oliven

Fremgangsmåde:
  1. Salaten skylles og kommes i en skål.
  2. Appelsinen skrælles og bådene deles på to og kommes i salaten.
  3. Granatæblet deles i to og kernerne tages ud - gøres lettes ved at bukke skrællen den 'forkerte' vej, undgå det hvide som er bittert. Kom kernerne i salaten
  4. Stenen fjernes fra avokaoden som skæres i mundrette stykker - kommes i salaten.
  5. Fetaen drænes for væske og kommes i salaten.
  6. Græskarkernerne ristes på en tør pande til de er gyldne. 
  7. Når kernerne er ristet drysse de oversalaten, som nu er klar til servering.




Ha' en dejlig aften!
- Camilla

Krydder-kartofler

Kartofler er gode til mange ting - det er sjældent, vi får dem herhjemme hos os, så når vi spiser dem, nyyyder jeg det! :) .. Der findes et utalt af måder at tilberede en kartoffel på, personligt HADER jeg at skrælle kartofler, så vi får dem for det det meste i udgaver, hvor skrællen kan blive på :) (med mindre vi selvfølgelig skal have kartoffelmos eller kartoffelsuppe).

I aften havde jeg sådan lyst til 'krydder-kartoffel'-udgaven. Så det fik vi til en omgang marinerede nakkekoteletter og appelsinsalat.


Ingredienser: (4 pers.)
1 kg. kartofler
Olivenolie 
Paprika
Chilipulver
Salt&peber

Fremgangsmåde:
  1. Kartoflerne skylles grundigt, så evt. jord er væk og deles i to.
  2. Kartoflerne spredes på en bageplade beklædt med bagepapir og gnides de ind i olivenolie.
  3. Krydr med salt&peber, paprika og chilipulver efter behov.
  4. Bag kartofflerne i ovnen ved 225 grader i 25-30 minutter.

Kartoflerne er skyllet skåret midt over og krydret.
De færdige kartofler.
Ha' en dejlig aften!
- Camilla

Banan-blåbær milkshake

♪♫♫ My milkshake bringes all the boys to the yard, and they're like - it's better than yours, damn right it's better than yours, i could teach you but i'd have to charge ♪♫♫

... Jeg indrømmer det, jeg eeeelsker milkshake - okay mest når der er 1,5 liter vaniljeis i, men det kan også godt gøres mindre overdådigt og stadig smage fantastisk (...hvis jeg nu skal indrømme det - og det er meget mod min vilje, at jeg erkender, at der ikke altid er behov for is).

Jeg havde 2 bananer liggende, der godt kunne tænke sig at blive brugt og en halv bakke blåbær fra i lørdags, hvor jeg endnu engang lavede den fantastiske blåbærsalat - og mig bekendt er det alletiders anledning til at lave en banan-blåbær milkshake!? :)


Ingredienser (1 kande):
2 bananer
1/2 (eller en hel) bakke friske blåbær
5 isterninger
vaniljesukker
mælk (alt efter hvilken konsistens man kan lide)

Fremgangsmåde:
  1. Ingredienserne kommes i blenderen og får en ordentlig omgang til milkshaken har fået en glat og lækker konsistens.
  2. Tilsæt mælk lidt ad gangen til den ønskede konsistens er opnået.
  3. Hæld milkshaken i et glas og drys evt. med lidt finthakket chokolade.
  4. Server straks :)

Ha' det rart!
- Camilla

mandag den 19. november 2012

Rødbedesalat m. feta, granatæble og græskarkerner

Jeg har længe godt kunne tænke mig, at lave en rødbedesalat - fordi rødbeder bare er så smukke i farven(!) og smager dejligt. Derudover er jeg tosset med granatæblekerner og feta.. Kunne det så have passet bedre ind, at jeg stødte på denne opskrift - rødbedesalat med granatæble, feta og græskarkerner? Næppe. Faktisk har det nok nærmere været et tegn fra de højere magter. Jeg ændrede lidt i fremgangsmåde og ingredienser, og udelod dressingen. Men inspirationen er altså kommet derfra, hvis nogle skulle være interesseret :) .. Salaten fik vi til en omgang grønne hakkebøffer. Og det smagte altså deejligt! :)



Ingredienser:
2 personer

2 rødbeder
1 granatæble
50 g. græskarkerner
100 g feta i hvidløg og oliven (jeg bruger den fra Taverna)

Fremgangmåde:
  1. Salaten: Rødbederne skrælles og koges i 5-10 minutter - køles af (eller blot så man ikke brænder sig på dem)
  2. De kogte rødbeder rives på den grove side af et rivejern (brug handsker - man får HELT røde fingre).
  3. Fetaosten smuldres (brug evt. en gaffel til at mose) og drysses oven på rødbederne. 
  4. Granatæblet deles i to, og skrælles bukkes den 'forkerte' vej, således at kernerne kommer ordentligt til syne og løsner sig fra skrællen. Kernerne fjernes fra granatæblet (undgå den hvide hinde, da den er bitter) og skrællen kasseres. Drys kernerne over salaten.
  5. Græskarkernerne steges på hen varm, tør pande og drysses over rødebedesalaten som serveres som tilbehør til f.eks. noget lækkert kød :)
Rødbederne er skrællet og revet på den grove side af rivejernet.
Feta'en er smuldret og drysset over sammen med kernerne fra granatæblet. 
Græskarkernerne er ristet og drysset over, og salaten er klar til servering. 
Den færdige salat.
Se lige de farver! 

Ha' en dejlig aften!
- Camilla


fredag den 16. november 2012

Blåbærsalat m. feta, mandler og avokado

Jeg har haft fri i dag - og gudskelov for det for jeg har simpelthen været så træt - der har nemlig været vejarbejde i Frederiksundstunellen (som vi bor ved siden af) heeeele natten. 

Kæresten skulle tidligt op (ja faktisk fik han slet ikke lukket et øje) og på arbejde, og derfor besluttede jeg, at han skulle forkæles med lidt ekstra god mad i dag :)) Jeg derfor handlet ind til en omgang blåbærsalat og nogle oksemedaljoner. Salaten har jeg set her, og vanen tro ændre den lidt. Og opskriften på denne uhyre lækre salat får i her:


Virkelig, virkelig lækker salat.


Ingredienser:
1 bk. friske blåbær
2 hoveder hjertesalat
100 g. mandler
75-100 g. græskarkerner
1 stor gulerod
2 avokadoer
1 pk. feta i hvidløg og oliven
Salt og peber

Fremgangsmåde:
  1. Mandlerne og græskarkerner ristes på en varm og tør pande til de har fået farve. Sæt til side.
  2. Imens skylles hjertesalaten grundigt og snittes fint.
  3. Guleroden skrælles og skylles. Brug igen skrælleren til at snitte/skrælle fine strimler af gulerod.
  4. Stenen fjernes fra avokadoen, som skæres i tern og krydres med salt og peber.
  5. Feta'en smuldres, blåbærrene skylles, mandler hakkes og det hele anrettes i en skål eller fad: Salat, gulerod, avokado, feta, mandler og kerner og blåbær. 
  6. Serveres til en god bøf, til grill eller andet.
Salat og gulerod.
Avokado tilsættes. 
Fetaen moses eller smuldres. 
Fetaen drysses over salaten.
Mandlerne hakkes og drysses over salaten sammen med gærskarkernerne.
Pyntes med blåbær.
Den færdige salat.
Aftenens talerken.
Bon appetit.

Ha' en dejlig aften!
- Camilla

onsdag den 14. november 2012

Kokostoppe med banan - sukkerfri

Har allerede lavet en omgang sukkerfri kokostoppe i dag - men havde allerede en anden opskrift i hovedet, da den første portion var færdig.. Og hvis jeg skal sige det helt ærligt, så kunne jeg altså ikke vente med at afprøve den.



Ingredienser:
2 ½ æggehvider
100 g kokosmel
100 g mandeler mel
1 banan
1½ tsk. fyldende sødemiddel

Fremgangsmåde:
  1. Mandlerne blendes til mandelmel i en blender. og bananen moses.
  2. Æggehviderne piskes stive med sødemidlet. 
  3. Banan, mandelmel og kokosmel vendes i æggehviderne.
  4. 'Dejen' formes til toppe og bages ved 150 grader i 10-12 minutter.
  5. Dyppes evt. i lidt flydende chokolade.
Kokosmel og mandelmel.
Piskede æggehvider.
Melet vendes i hviderne, og den moste banan tilsættes.
'Dejen' formes til toppe.
'Dejen' formes til toppe og bages i ovnen ved 175 grader i 10-12 minutter.
Det færdige resultat.
Det færdige resultat, dyppet i lidt mørkt chokolade.
Ha' en dejlig aften!
- Camilla

Kokostoppe - sukkerfri

Jeg havde en pose kokosmel liggende i skabet fra forleden, da jeg lavede boller i karry med æbler og kokos - og ehm, var det ikke alletiders lejlighed til at lave kokostoppe? :P Det synes jeg faktisk. Jeg har altiiiid elsket kokostoppe som barn (tror måske vi kaldte dem kokosmakroner? Kan det passe?), men det er 100 år siden, jeg sidst har fået dem.

Jeg kastede mig ud i det - uden opskrift (vågehals - jeg ved det!). Jeg kan huske noget om, at de her lækkerbiskener indeholdte en masse sukker, og det synes jeg ikke, at mine skulle gøre - jeg har sgu ikke godt af alt det sukker, hvis jeg nu skal være ærlig - så derfor brugte jeg sødemiddel i stedet for :) .. Jeg var faktisk rigtig i tvivl om, hvorvidt de hang sammen, når de kom ud af ovnen, men jeg havde heldigvis ikke noget at være nervøs for :) De er selvfølglig lidt skrøbelige, og jeg forestiller mig, at det er som følge af den manglende sukker - men så er det hellere ikke værre.

Jeg har i øvrigt indtil flere ideer til lækre sukkerfrie kokostoppe, så glæd til - de skal nok komme på bloggen også. 



Ingredienser (12 stk.):
300 g. kokosmel
4 æg
1 spsk. vaniljesukker
2 spsk. sødemiddel

Fremgangsmåde:
  1. Æg, søddemiddel og vaniljesukker piskes til en lækker luftig masse.
  2. Kokosmelet tilsættes lidt ad gangen - 'dejen' må ikke være for våd.
  3. 'Dejen' formes til kokostoppe med hænderne (pres dem godt sammen), og sættes på en bageplade.
  4. Bages i ovnen ved 175 grader i 10-12 minutter (eller til de er gyldne og faste).
  5. Sæt kokostoppene til afkøling og dyb dem eventuelt i noget mørk chokolade 80 %.
Æg, vaniljesukker og sødemiddel piskes luftigt.
Den piskede æggemasse.
Kokosmelen er tilføjlet og 'dejen' er nu klar til at blive formet til toppe.
'Dejen' formes til toppe, som bages 10-12 minutter ved 175 grader.
De færdige kokostoppe.
De færdige kokostoppe.
Ha' en dejlig dag!
- Camilla

tirsdag den 13. november 2012

Stenalderbrød - rugbrød uden mel

Jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men jeg er altså tosset med rugbrød til aftensmad - vel at mærke hvis det er med lækkert og varieret pålæg og tilbehør. 

Det er sådan, at når vi herhjemme spiser rugbrødsmaddder til aftensmad, så køber vi godt ind af forskelligt pålæg og tilbehør (leverpostej, god spegepølse, rullepølse, roastbeef, skinkesalt, italiensk salat, frikadeller, rødkål, rødbeder, karse, purløg etc.) - og så spiser vi rugbrød 2-3 dage i træk; ellers når vi jo ikke, at spise alt det pålæg. 

MEN! Det der gør 'rugbrødsmadder' til en dejlig spise, er jo - ud over god pålæg - selvsagt rugbrødet. Der er simpelthen ikke noge værre, end et tørt stykke rugbrød uden kerner som smuldre i munden og som støver, når man fiser (Fedt ordsprog ikke? :P .. Det er min fars, og jeg er tosset med det. Han har ALTID sagt det). 

Her får i opskriften på et stenalderbrød - uden mel. Opskriften er fra Hans Rode på Kong Hans, og det er simpelthen så lækkert. Det består hovedsageligt af nødder og kerner :)



Ingredienser (1 lille rugbrød):
100 g græskarkerner
100 g solsikke kerner
100 g mandler
100 g hasselnødder
100 g hørfrø
100 g sesamfrø
5 æg *
1 dl vand (eller olie, hvis man foretrækker dét)
2 tsk Læsø eller Himalayasalt

* Æg kan erstattes med hørfrøskum. Opskrift: 50 gram hørfrø koges  i ½ liter vand i ca 5 minutter under omrøring. Hæld det igennem en si og kasser frøene. Lad det køle af og brug det som erstatning for æg. 35 gram skum kan erstatte 1 æg. (Det ligner i øvrigt ikke skum - bare så man ikke bliver forvirret).

Fremgangsmåde:
  1. Alle ingredienserne blandes i en skål (jeg hakker  IKKE kerner og nødder, men du kan gøre det, hvis du bedst kan lide det sådan. Hak evt. halvdelen og lad de resterende være grove)
  2. Massen kommes i en smurgt rugbrødsform. (Vær opmærksom på størrelsen, brødet hæver ikke så meget, så hvis du har en stor form, så lav en dobbeltportion - du fortryder ikke ;)) 
  3. Bages i en forvarmet oven ved 160 grader i 60 minutter.
  4. Brødet afkøles i formen og er holdbart i ca. 1 uge i køleskabet, og lidt kortere tid ved stuetemperatur. 
Nødder og kerner er vejet af og kommet i en skål - resten af ingredienserne skal nu tilsættes. 
Alle ingredienser er blandet og massen er hældt i en smurgt silikoneform.
Det færdige brød.
Det færdige brød.
Super lækker og fast konsistens.
Så er der serveret! :)

Ha' en dejlig aften!
- Camilla

mandag den 12. november 2012

Muffins m. hindbær/blåbær

Muffins er lækre, de har en fantastisk størrelse, man bliver ikke så fedtet når man spiser dem…Jeg elsker dem! :) Det er blevet så moderne at komme 'topping' oven på sine muffins, og det smager også skønt, virkeligt, men jeg synes faktisk godt, det kan blive en smule kvalmt i længden (…især når man har spist en 8-10 stykker), derfor får i her opskriften på nogle helt almindelige muffins uden topping, men med lækre bær! :) Muuuuums! Opskriften har jeg fundet hos Frkcupcake, og jeg har tilføjet meget få ændringer - lidt mere vanilje, og lidt sukker på toppen :) Opskriften får i her.

Muffins med hindbær og blåbær  

søndag den 11. november 2012

Ny Facebook-side

Kære læsere!

Først og fremmest - TAK fordi i læser med! Bloggen er nu nået langt over 50.000 besøgende siden den blev oprettet i marts, og det er jo HELT vildt!! :) .. Jeg skriver jo først og fremmest her på bloggen for min egen skyld, men det bliver jo kun sjovere, når man ved, at der er nogle, der læser med på den anden side af skærmen! :)

Jeg har fået flere henvendelser på det seneste med rosende ord, og er også blevet kontaktet og spurgt om, hvorvidt jeg kunne tænke mig at blive en del af et koncept, med video-optagelser af mine opskrifter! Jeg er meget beæret - men det bliver altså ikke i denne omgang. Det bliver for omfattende i mit lille køkken - og ikke mindst for tidskrævende i min pressede hverdag! - Og så kan jeg afsløre, at jeg både synger og nynner (og bander og svovler, når noget går galt), når jeg laver mad - det ville være synd, ikke mindst for jer, at få med på video :P

Jeg har også hørt fra flere, at det er svært at blive 'fast læser' fordi det kræver en google-konto, som alle jo ikke nødvendigvis har, og i samme moment er jeg blevet spurgt, om der ikke kunne gøres noget, der gjorde det lidt lettere at følge mig fast - det har jeg rodet bod på. Jeg kan ikke gøre så meget herinde, da det jo er google, der administrerer hele blogspot konceptet, men jeg har i stedet oprettet en Facebook-side, som man kan 'synes godt om', og på den måde få opskrifter direkte på sin startsside, hvis det er det, man ønsker :) FB-siden er selvfølgelig connected hertil, og det er således herfra bloggen, at jeg deler opskrifter på facebook.

Så kære læsere, hvis i skulle få lyst, så smut da gerne forbi den famøse side;




Ha' en dejlig aften!
- Camilla

lørdag den 10. november 2012

Boller i Karry; nyt og 'moderne'

Jeg har en bedre halvdel, der simpelthen bare elsker karry - og hvis han kunne vælge, skulle der karry i alt og på alt (nå ja, måske overdriver jeg lidt....men kun lidt).  Det kom dog derfor heller ikke som nogen overraskelse, at han gerne ville have boller i karry til aftensmad i dag :)

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg har et lidt ambivalent forhold til Boller i Karry. Min far laver en møg god omgang Boller i Karry, men jeg kan bare ikke selv se mig tilbedrede det? Det er bare lidt for 'sovset' og lidt for dansk og gammeldags. Og bevares - jeg har intet imod dansk mad, eller gammeldags mad for den sags skyld - det smager dejligt; jeg er bare ikke god til selv at tilberede den. Derfor kommer de gamle danske klassikere også altid en tur igennem moderniseringsmaskinen (mig) herhjemme.

Til min store glæde bød august nummeret [nr. 8, august 2012] af 'Spis Bedre' på en lidt nytænkende Boller i karry. Jeg har ændret opskriften lidt, og i får min version her:



Ingredienser (4. pers.):
Kødbollefars:
1 løg
1 æg
1 dl. havregryn
500 g. hakket kalv- og flæsk
Salt&peber
1 hønsebouillonterning

Karrysauce:
1 løg
2 gulerødder
2 æbler
1 spsk. karry
Ca. 6 dl kødbollevand

Tilbehør:
1 æble
3 dl. ris
2 forørsløg
4 spsk kokosmel

Fremgangsmåde:

  1. Riv løget og pres væden fra. Kom i en skål sammen med æg og havregryn. Rød det hakkede kød heri. Krydr farsen med salt og peber og lad hvile i 30 minutter.
  2. Kog risene efter anvisningen på pakken.
  3. Kodboller: Bring en stor gryde med vand og bouillonterning i kog. Form farsen til kødboller, og kom dem i det kogende vand (et lag kødboller ad gangen). Lad dem koge ved svag varme ca. 8 minutter, eller til de er faste. 
  4. Sauce: Skær løg, gulerødder og æble i mindre stykker. Svits i olie i en gryde. Drys karry over, og svits videre. Hæld kødbollevandet ved, og lad grøntsagerne simre i 7-8 minutter. Blend saucen jævn i en blender eller med stavblender. Krydr med salt og peber. Kom kødbollerne i saucen og lad dem blive gennemvarme.
  5. Tilbehør: Server med ris, fintsnittet æble, forårsløg og kokosmel. 
Revet løg blandes med æg og havregryn.
Hakkekødet tilsættes og æltes til sammenhængende fars. 
Kødbollerne før kogning.
Kødbollerne efter kogning.
Løg, gulerødder og æblet er finthakket og klar til at blive svitset.
Grøntsagerne svitses.
Karryen 'brændes af', blandes med grøntsagerne og svitser videre yderligere et par minutter. 
Kogevandet tilsættes og det hele simre 7-8 minutter. 
Saucen blendes til den er glat og jævn. 
Kødbollerne tilsættes og varmes godt i gennem.
Serveres med ris og pyntes med fintsnittet æbler og forårsløg samt kokosmel. 

Ha' en dejlig aften!
- Camilla