I og med, at jeg er så glad for traditioner, har jeg også en helt særlig regel om, at når man har gjort noget mere end to gange, ja, så kan man med rette kalde det en tradition :) Og det betyder derfor, at vi med denne uhørt lækre menu har fået etableret en påsketradition. En tradition om, at vi som familie samles om et stykke veltilberedt påskelam :)
Sidste år serverede jeg Langtidstilberedt lammekølle m. timian, rosmarin, hvidløg og citron, Bagte urter med honning og Lun nøddesalat. Til dessert Gateau Marcel med hjemmelavet blåbæris.
I år byder menuen på Langtidstilberedt lammekølle i granatæble glaze, Sprøde ristede kartofler, Salat m. granatæble, avocado, pinjekerner og brød croutons samt et deluxe hvidløgs-oste brød. Til dessert en deluxe jordbærtærte m. pistaciemazarin, hyldeblomstmousse, friske jordbær og hyldeblomst gelé.