Viser opslag med etiketten Æggeblommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Æggeblommer. Vis alle opslag

tirsdag den 2. august 2016

Citronfromage

Vi har som nævnt tidligere min sviger-mormor på ferie i denne uge :-) Det betyder, at der er helt oldschool mormormad på menuen. I går aftes fik vi frikadeller med brun sovs og rødkål. Til dessert fik vi citronfromage - og så var menuen ligesom fuldent. Sviger-momse eeelsker citronfromage, og havde ikke fået det i mange år. Det er så dejligt, at kunne glæde hende.


Jeg lavede tre store glas og tre små glas citronfromage :) De tre store spiste vi til dessert sammen med en kop aften kaffe, og de tre mindre glas forestiller jeg mig, at hun kan spise som eftermiddags-hygge i løbet af ugen. Sådan en gang fromage kan nemlig snildt holde sig på køl et par dage (og den er også særdeles fryseegnet).

søndag den 26. juni 2016

Verdens bedste vaniljeis m. chokoladestykker

Ja, jeg sagde det! Verdens bedste. Jeg elsker IS, og jeg ejer ikke en ismaskine - af den simple årsag, at jeg så ikke ville kunne gå på mine små tykke ben, men i stedet ville kunne rulle :-) Hvad gør man så, når man sukker efter hjemmelavet is? Jo, man laver den her, der er så nem så nem, men så GOD så GOD - og som ikke kræver ismaskine og som ikke skal omrøres under indfrysning. Hvabehar' - så bliver det ikke bedre.


Isen kan varieres i det uendelige; du kan udelade chokoladestykkerne, hvis du ikke er til til. Tilsætte indkogt bærpuré, hvis du vil have frugtsmag - jeg eeeelsker den med blåbærpuré. Tilsætte små stykker af marcipan, cocktailbær eller stykker af brownie? Mulighederne er uuuuuendelige.

fredag den 22. januar 2016

Cremet og luftig kartoffelmos

I min familie elsker vi kartoffelmos - især min bedre halvdel og min søster. De er tossede med det. Jeg kan nu også godt lide kartoffelmos, især når den er luftigt, cremet og fløjlsblød. Der er flere forskellige metoder til at lave kartoffelmos, min fremgangsmåde er smør, mælk og æggeblommer. Der sker noget magisk, når man kommer en æggeblomme eller to i en kartoffelmos :)

Æggeblommer kan fint udelades - og kartoffelmosen bliver stadig dejlig. Jeg kan bare rigtig godt lide den effekt, de fine orange æggeblommer har på mosen.

fredag den 8. januar 2016

Brændende kærlighed m. grov mos og æblestykker

Der skal ikke være tvivl om, at manden her på matriklen er helt vild med brændende kærlighed. Faktisk nærmer det sig nok livretten. Vi holder aller mest af, at topping'en (altså løg og bacon) er i nogle chunky grove stykker, så der er noget at tykke i. Det er de derfor også i dag - i dag har jeg bare tilføjet nogle rodfrugter til mosen, og lidt æblestykker til toppingen.


tirsdag den 29. december 2015

Hvid chokolademousse med glaskaramel

Så lakker året mod ende - og sikke et vildt år, det har været. Det har været et år med masser af oplevelser og rejser. Vi fejrede nytåret 2014/2015 i udlandet (det foretrækker vi), denne gang i Bruxelles. Det var et fantastisk nytår. Derefter ventede en tur til Paris et par måneder senere, hvor jeg blev forlovet med min kæreste gennem 11 år. Det var, og er, en enorm lykkefølelse, og jeg glæder mig sådan til at blive gift. Så kom sommeren og vi tog en tur til Bodrum og Kos - vi blev fyldt med fornyet energi og var for alvor klar til at planlægge bryllup, da vi returnerede til Danmark :) Efteråret bød derfor på bryllupsplanlægning, bryllupsplanlægning og bryllupsplanlægning - og året sluttede tiltrængt af med et nyt job til min bedre halvdel. 2015 var et fantastisk år, og jeg kan slet ikke vente med at finde ud af, hvad 2016 byder på udover et maj-bryllup og en eksotisk bryllupsrejse :)

tirsdag den 1. december 2015

Shepards pie

Herhjemme elsker vi en god kødsauce - sådan en af de der kraftige med rødvin, der har simret i nogle timer. Som oftes spiser vi det til pasta som en god gang Spaghetti Bolognese, men sommetider laver jeg det som Shepards Pie. Det er altså en rigtig lækker ret, og hvis du ikke har fået den serveret før - så er du gået glip af noget virkelig lækkert :)

I dag har jeg serveret min Shepards Pie med en tomatsalat og ærter vendt i smør, timian og oregano (sindsyg lækker udgave af ærter - siger det bare).