søndag den 25. december 2016

Pavlova

I min familie er julen - som i de fleste andre familier - fyldt med dejligt samvær :) Juleaften tilbringer vi med mine forældre, min søster og min mormor, 1. juledag holder vi julefrokost hos mine forældre, hvor både min svigermor, svigermormor samt mine to fastre kommer og 2. juledag er der kæmpe julefrokost hos min svigermor <3 Åhh, i kan næste fornemme, hvor meget lækker mad der ryger indenbords, ikke?


Julefrokosten 1. juledag er altid et sammenskudsgilde, og af en aller anden årsag er det blevet fast tradition, at jeg medbringer mørbrad med bløde løg og SOVS, samt dessert af en eller anden afskygning. Desserten bliver som oftest noget nemt og let, fordi tiden ikke er til de helt store armbevægelser :) I år bliver det en Pavlova-julekrans med vaniljeskum og friske bær. Jeg har pyntet den med kristtjørn i anledningen af julen og de er selvfølgelig IKKE spiselige :)

Pavlovaen kan laves flere dage i forevejen, og det gør det jo noget nemmere. Pak den blot ind i husholdningsfilm og opbevar den i en lufttæt beholder.

fredag den 23. december 2016

Brændte mandler

Hvis der er noget jeg forbinder med den søde juletid, så er det i sandhed Brændte mandler :) Man ved, at december nærmer sig, når man på gader og stræder kan dufte de aromatiske nødder. Jeg havde hørt, at det var så umådeligt svært at lave selv, og afholdte mig derfor fra det i flere år; men! Det ér altså ikke så svært, som nogle får det til at lyde. Det kræver blot lidt opmærksomhed og kærlighed, men det giver igen tifoldigt, når nødderne er færdigafkølede og klar til at blive indtaget <3


Jeg rister kort mine mandler i ovnen, således at jeg er sikker på, at alle bliver sprøde og lækre. Derudover laver jeg desuden mine brændte mandler i en wok - det synes jeg simpelthen er nemmest. På den måde er der ikke så mange mandler ad gangen, der rør den varme flade i bunden, når sukkeret skal karamelliseres - og på den måde går det lige tilpas hurtigt.

Opskriften her kan du halvere eller dublere som du vil, forholdet er 1:1 af alle ingredienser (pånær kanel). Som en start vil jeg anbefale af nøjes med at lave 200 g. af gangen, men når du først har lavet mandlerne et par gange, så kan du snildt kaste dig ud større portioner :) Jeg har fx. lige lavet en portion af 500 g. til juleaften og dagene derefter.

tirsdag den 6. december 2016

Rødvinsbraiserede svinekæber

For nogle måneder siden købte jeg svinekæber til en rigtig lækker simreret - så blev jeg overvældet af nogle dages graviditetskvalme og madlede, og havde bare bestemt ikke lyst til svinekæber. De røg i fryseren, og der har de ligget koldt og godt indtil i lørdags, hvor der rigtig blev kræset :)

Svinekæber er den muskel, som grisen bruger til at tygge med - de indeholder en masse bindevæv, og skal derfor simre et par timer, men så kan jeg også godt love, at du kan tygge dem med øjenbrynene :) Det er nok det mest smørmøre stykke kød, jeg endnu har smagt og det er fuld af lækker smag :)


Jeg har braiseret mine kæber i rødvin, andre bruger mørk øl - og du kan egentlig gøre lige som du har lyst, begge dele smager pragtfuldt :) Retten er jo ikke videre fotogen - det synes jeg sjældent at brun sauce er, men den smager så englene synger.

søndag den 4. december 2016

Julemandsknapper ♡

Herhjemme bager jeg ofte de samme julesmåkager år efter år: Vaniljekranse, Finskbrød og Jødekager. Men jeg kan jo så godt lide at eksperimentere, så sidste år blev det også til: Julestokke og "småkager til kaffen".


I år har jeg lavet tre helt nye opskrifter til jer; Crinkle Cookies - krakelerede småkager, Kakaosnitter og så disse lækre Julemandsknapper med jordbærsyltetøj <3 Wauw mand - det bliver en dejlig december.


Du kan bruge lige nøjagtig den slags syltetøj, du bedst kan lide - jeg har bagt mine med jordbærsyltetøj, men jeg tænker at en syrlig hindbær- eller solbærsyltetøj også kunne være SÅ lækker til den søde småkage :)

lørdag den 3. december 2016

Crinkle cookies - krakelerede småkager

Crinkle Cookies er en meget populær julekage derovre i det store udland :) De kan varieres i mange forskellige farver og smagsnuancer, men den helt traditionelle er den mørke udgave som her. Kagen er en blanding mellem en brownie og en cookie - og er på den måde både blød og sej i midten med en sprød skorpe, og så er den rig og fyldig i smagen, præcis som en brownie.


Jeg har lavet mine lidt store og så bliver der 25 stk., men jeg vil egentligt forslå, at du laver dem i halv størrelse; ca. 1,5-2 cm. i diameter, da de er utrolig rige i smagen.


Jeg lavede dem endvidere sent fredag aften, da manden var til julefrokost - og de første par billeder af fremgangsmåden ligner mildest talt, at jeg har taget dem småberuset :P Men, jeg er jo ved at bage en lille pige i babyhulen, så den slags gør jeg mig ikke i - jeg tilskriver de skæve og slørede billeder trætheden :P

torsdag den 10. november 2016

Helstegt kylling i ovn

I dag er det Mortensaften, hvor man helt traditionelt spiser andesteg (som i gammel tid var gås) - det gør vi dog ikke herhjemme - og det har en helt særlig årsag; den står lidt længere nede :)

Traditionen om at spise andesteg har sine rødder i kristendommen, og stammer helt tilbage fra romerriget. Martin - ja det hed Morten altså oprindeligt - boede i Tours og havde et særligt varmt hjerte for de fattige. Rygterne florerede om, at han kunne helbrede de syge og vække de døde, og han blev derfor opfattet som en hellig mand.

Som 15-årig meldte Martin sig til hæren og en dag marcherede hæren forbi en tigger i en byport i Frankring. Alle soldaterne gik forbi tiggeren, alle undtagen Martin. Alt han havde på sig var sit sværd og sin kappe. Han tog sit sværd, delte kappen i to og gav den ene halvdel til tiggeren - som senere skulle vise sig at være ingen ringere end Jesus.

Efter krigen vente Martin hjem og blev munk. Hans gode rygte nåede vidt og bredt - så vidt at byens folk ville udnævne ham til Biskop. Det var Martin ikke interesseret i, så da byens indbyggere kom for at udnævne ham gemte han sig i en gåse-sti. Gæssene brød sig imidlertid ikke om besøget og skræppede op, og afslørede hans skjul. Martin blev fundet og tvunget til at påtage sig embedet som Biskop af Tours. Som hævn over gæssene befalede Martin, at alle hustande i byen skulle slagte og spise mindst een gås på dagen, hvor Martin blev fundet i gåse-stien.

Senere er Martin blevet kaldt Morten, og gåsestegen er blevet til andesteg - og sådan er der jo så meget mystisk :) Hæ hæ.


Her på matriklen spiser vi dog slet ikke and. Min søde søde mand - Hr. And(ersen) eeeeeeeeelsker ænder, og synes simpelthen ikke vi, at kan være det bekendt at spise sådan nogle små søde væsener. Han er helt tosset på det punkt - men ænder (ande-basser, som han kalder dem) er simpelthen hans svage punkt. Da vi blev gift fik vi taget bryllupsbilleder ved et smuk sø i Roskilde - og på et af dem fodre han faktisk ænder :) Han er sgu dejlig!! :) Men derfor spiser vi altså kylling i stedet for på Mortensaften <3 Da vi kun er to bliver resterne af sådan en helt lækker kylling som regel til Tarteletter med høns i asparges :)

I aften har vi fået ovnbagte gulerødder, persillerødder og aspargeskartofler til, samt stegte rosenkål, rødkål og lææææækker brun sauce :)

tirsdag den 1. november 2016

Vi venter os ♡

Kæreste læsere,

Der er så mange af jer, der skriver til mig både her og på FB, eller spørger mine familiemedlemmer om, hvorfor bloggen er gået helt i stå, og det bliver jeg simpelthen så glad over - for det betyder at bloggen jo i virkeligheden betyder noget for nogen (ud over mig selv, hæ hæ).

Men i har ret, her har været lidt stille de seneste par måneder, og det er der selvfølgelig en forklaring på. Jeg har været præget af kvalme og manglende madlyst, og så er det altså svært at svinge sig op til de helt store kreative køkkensysler.

Kvalmen er nu på retur, og jeg er så småt begyndt at lege lidt i køkkenet igen :) Og jeg glæder mig til at lave nogle lækre opskrifter til jer igen.

....Nå ja, kvalmen har i selvfølgelig også haft en helt naturlig årsag; vi venter os nemlig en lille pige i slutningen af april :)


Ha' en dejlig dag.
Camilla

søndag den 4. september 2016

Chokoladeboller

Der findes næsten ikke noget som hjemmebagte boller - det kan i hvert fald altid gøre tricket, hos min bedre halvdel; og hvis de så er tilsat chokolade, så er der ikke et øje tørt.


Jeg rører altid mine gærdeje i min røremaskine - for det synes jeg er nemmest. Dej skal som regel æltes længe, og hvis man gerne have lette og luftige boller, så skal man holde lidt igen med melet - og så kan det være svært at ælte i hånden, uden det hele klistrer fælt. Hvis du ikk har en røremaskine, så kan du fint bruge en elpisker med dejkroge.


Jeg har brugt en god chokolade med en kakaoprocent på 60% - hvis du er glad ved mørk chokolade, så brug endelig en type med højere procent. Herhjemme synes manden bare, at chokoladen tager for meget over, hvis den er for mørk.

fredag den 19. august 2016

Bodyscrub med rosmarin og citron

Bloggen her handler om mad - det kan vidst ikke være en overraskelse for nogen :) Derfor har jeg været smadder meget i tvivl om, hvorvidt disse bodyscrubs hørte til her på bloggen. Jeg spurgte jer om jeres menig ovre på bloggens Facebook-side, og der var ikke tvivl om, at dét gad i godt læse om :) Men det er også hamrende lækkert med hjemmelavede og naturlige skønhedsprodukter :-)

Jeg lover dog, at denne slags indlæg vil komme til at høre til mere til undtagelsen end reglen, samt at bloggen stadig kommer til at handle om mad frem for alt.

Bodyscrub med agurk og basilikum

Bloggen her handler om mad - det kan vidst ikke være en overraskelse for nogen :) Derfor har jeg været smadder meget i tvivl om, hvorvidt disse bodyscrubs hørte til her på bloggen. Jeg spurgte jer om jeres menig ovre på bloggens Facebook-side, og der var ikke tvivl om, at dét gad i godt læse om :) Men det er også hamrende lækkert med hjemmelavede og naturlige skønhedsprodukter :-)

Jeg lover dog, at denne slags indlæg vil komme til at høre til mere til undtagelsen end reglen, samt at bloggen stadig kommer til at handle om mad frem for alt.

torsdag den 11. august 2016

Minestronesuppe

Herhjemme skranter vi lidt, vi er begge to hamrende trætte og har ondt i hele kadaveret - alle led og muskler. Nysen og øjne der løber i vand. Derfor har aftensmaden budt på en god varm suppe med masser af grøntsager - i håbet om, at hvad der end forsøger at trænge sig på af dårligdom, smutter hurtigt igen :-)


Minestronesuppe er super let at lave, og så smager det fantastisk! Suppen er også en super måde at få brugt evt. trætte grøntsager, der ligger i køleskabets grøntskuffe, for grøntsagerne kan varieres i det uendelige.

fredag den 5. august 2016

Citronmåne

Det er meget få færdigkøbte kager (mazarin, roulade o.lign), som jeg gider at sætte mine tænder i. Den eeeeneste som jeg til stadighed synes er glimrende, er citronmånen :-) Jeg elsker simpelthen citronmåne, og den er endnu endnu endnu bedre, når man laver den selv.


Sviger-mormor er jo på ferie hos os i denne uge, og hun elsker alt med citron. Derfor lavede vi citronfromage forleden - og det var et stort hit. I går bagte vi så citronmåne - og een havde julelys i øjnene :-) 

tirsdag den 2. august 2016

Citronfromage

Vi har som nævnt tidligere min sviger-mormor på ferie i denne uge :-) Det betyder, at der er helt oldschool mormormad på menuen. I går aftes fik vi frikadeller med brun sovs og rødkål. Til dessert fik vi citronfromage - og så var menuen ligesom fuldent. Sviger-momse eeelsker citronfromage, og havde ikke fået det i mange år. Det er så dejligt, at kunne glæde hende.


Jeg lavede tre store glas og tre små glas citronfromage :) De tre store spiste vi til dessert sammen med en kop aften kaffe, og de tre mindre glas forestiller jeg mig, at hun kan spise som eftermiddags-hygge i løbet af ugen. Sådan en gang fromage kan nemlig snildt holde sig på køl et par dage (og den er også særdeles fryseegnet).

Frikadeller m. aspargeskartofler og brun sovs

Vi har sviger-mormor på ferie i denne uge, og har været smadder syg og de har tæret lidt på appetitten, derfor forsøger jeg at forkæle hende med en masse lækker mad - for der findes da ikke noget, der kan få gang i sulten hos sådan en ældre dame, som rigtig mormor-mad :)

I søndags fik vi hakkebøffer m. bløde løg og brun sovs, og i går stod menuen på frikadeller m. rødkål og brun sovs - normalt ville jer servere agurksalat til, men momse er vild med blomkål og porrer, så det fik hun i stedet.


Min opskrift på frikadeller afviger lidt fra den helt traditionelle opskrift - men de smager hamrende godt, og det er sådan vi bedst kan lide dem her i familien :)

mandag den 1. august 2016

Hakkebøf m. bløde løg

Her i huset har vi min sviger-mormor på ferie, og det er bare rigtig hyggeligt. Sviger-momse bor til hverdag hos min svigermor, men hun er rejst til udlandet. Momse har fornyligt være indlagt med en masse sygdom, og kan derfor ikke være alene - og så var det jo heldigt, at hun kan være her hos os og blive forkælet.

Menuen for ugen byder på ren mormor-mad, og dessert i lange baner. Vi skal blandt andet have Hakkebøf m. bløde løg, sovs og kartofler, frikadeller m. brun sovs og kartofler, Hamburgerryg m. stuvede ærter og gulerødder, tarteletter m. høns i asparges, Boller i karry og Paprikagryde. 

fredag den 22. juli 2016

Hasselback kartofler m. cheddar, cremefraiche og forårsløg

Jeg har aldrig været den store fan af hasselback kartofler, det ved jeg godt at mange andre er, men jeg synes på en eller anden vis, at de er en smule kedelige. Det har jeg gjort noget ved - og jeg skal liiiiige love for, at de er blevet drøn-hamrende lækre, nøøøj.


Jeg har tilføjet lidt krydderi til selve kartoflen, og revet cheddarost, som bager med i de sidste par minutter, således at den smelter ned imellem rillerne i kartoflen. Dem har jeg så toppet med cremefraiche, forårsløg og bacon. De er virkelig et forsøg værd. Siger det bare.

Spidskålssalat med mormordressing

I weekenden var vi ude hos min faster og lave noget havearbejde. Vi knoklede på livet løs det meste af dagen med at rive et gammelt hus ned, og da klokken slog 18.00 var alle mand godt og grundigt sultne. Min faster er en ørn i et køkken, og hun diskede selvfølgelig op med den mest overdådige middag, man kan forestille sig :)


Blandt lækkerierne var en helt simpel salat bestående af snittet spidskål og mormordressing. Så lækkert! Og det fik mig straks til at tænke på, at jeg kunne udskifte min sædvanlige dressing til spidskålssalat ud med mormor-dressing. Den opskrift ligger faktisk ikke på bloggen (til min egen store forundring), men du kan få opskriften i hovedtræk her: Når jeg laver spidskålssalat er den altid med æblestykker, græskarkerner og sommetider fetaost. Dressingen laver jeg af honning, granatæbleeddike, salt og peber.

Rød juice med appelsin, granatæble og et twist af gulerod

Vi er simpelthen så glade for vores juicemaskine herhjemme :) Vi laver altid friskpresset juice i weekenden til morgenmaden, men det hænder da også, at der sniger sig en juice ind i løbet af ugen :) Det smager jo simpelthen så lækkert - og mulighederne er uendelige.


Jeg elsker de rene frugtjuices, men jeg må indrømme, at jeg også er stor fan af at komme enten spinat eller gulerod i mine juices - det giver sådan et dejligt twist. Den her juice er lavet af tre ingredienser; og den er dejlig sommerfrisk. Mængden af juicen afhænger selvfølgelig lidt af, hvor store de frugter/grøntsager er, man kommer i maskinen, og af hvor meget væske de indeholder. Derfor er mængden kun vejledende.

torsdag den 14. juli 2016

Træstammer

Da jeg lavede romkugler i sidste uge, lavede jeg en dobbeltportion af romkuglemassen - den ene halvdel blev selvsagt til romkugler, og den anden blev til disse lækre hjemmelavede træstammer. Massen er stort set den samme, i træstammerne er der blot tilføjet lidt revet marcipan, og så er de overtrukket med marcipan og chokolade.


Jeg har lavet mine træstammer forholdvist store - og de kan snildt laves mindre og mere mundrette, hvis det er det man foretrækker. Så bliver der selvsagt lidt flere træstammer, end hvad opskriften angiver.

søndag den 10. juli 2016

Grydebrød med græskarkerner

Vi har virkelig fået smag for grydebrød herhjemme; eller som det hedder flere steder på nettet "Verdens bedste brød". Det har vi mestendels fordi det smager fantastisk!! Og fordi det er så hamrende nemt at lave. Det består af 4 ingredaienser og dejen skal blot rører sammen i en skål - ingen langvarig æltning, ingen glutentest, ingen dikkedarer :)


Der ligger allerede en anden opskrift her på bloggen, som er en lidt grovere udgave med rugmel, hvorimod den her opskrift er lavet udelukkende på hvedemel. Til brødet har jeg tilføjet græskarkerner - simpelthen fordi jeg elsker dem!


Brødet bages i en støbejernsgryde og hvis du ikke har sådan en, så fås de til et par hundrede kroner i de fleste isenkræmmere og er en rigtig fin investering (der findes en verden af muligheder indenfor langtidssimret mad i støbejernsgryde). Brødet kan også laves i en stegeso, eller et ovnfast fad med tætsluttende låg, men så er det vigtigt at dejen har stuetemperatur, når den hældes i soen/fadet, da for store temperaturforskelle kan få soen/fadet til at revne.

fredag den 8. juli 2016

Romkugler

Jeg er gift med en mand, der E.L.S.K.E.R romkugler. Hvis han skal forkæles lidt ekstra, når vi går til bageren søndag morgen, så skal han have en romkugle. Jeg selv er knap så begejstret for de købte romkugler, men hjemmelavede romkugler kan jeg nu også godt lide.


I dag får vi besøg af hans bedste ven, han skal nemlig give os et lift ud efter vores nye bil, som vi skal hente ude på Amager og efterfølgende skal der vidst mandehørmes til den store guldmedalje. Landet ligger sådan, at de begge to er lige vilde med romkugler (og flødeboller), så anledningen til at få lagt sådan en opskrift på bloggen er jo perfekt.

søndag den 26. juni 2016

Verdens bedste vaniljeis m. chokoladestykker

Ja, jeg sagde det! Verdens bedste. Jeg elsker IS, og jeg ejer ikke en ismaskine - af den simple årsag, at jeg så ikke ville kunne gå på mine små tykke ben, men i stedet ville kunne rulle :-) Hvad gør man så, når man sukker efter hjemmelavet is? Jo, man laver den her, der er så nem så nem, men så GOD så GOD - og som ikke kræver ismaskine og som ikke skal omrøres under indfrysning. Hvabehar' - så bliver det ikke bedre.


Isen kan varieres i det uendelige; du kan udelade chokoladestykkerne, hvis du ikke er til til. Tilsætte indkogt bærpuré, hvis du vil have frugtsmag - jeg eeeelsker den med blåbærpuré. Tilsætte små stykker af marcipan, cocktailbær eller stykker af brownie? Mulighederne er uuuuuendelige.

Brownie

Jeg elsker brownie. Den deler - i mine øjne - første pladsen over ultimative chokoladekager med den berømte Gateau Marcel. De kan to forskellige ting; Gateau'en er blød og utrolig rig på chokolade, og brownien er intens og chewy (har vi et dækkende dansk ord for det??).


Den er brownie-opskrift er såre simpel og lige til at gå til, men ikke mindst så er den rigtig lækker og jeg synes, at den holder sig rigtig godt i flere dage.

lørdag den 25. juni 2016

Tapas ideer

Til Sankt Hans i år kom min aller bedste veninde forbi til middag - hendes bedre halvdel er taget på festival, så der var dømt tøsehygge for alle pengene :-) Hun er sådan en rigtig power-woman! Hun er så smuk og god i hjertet, og samtidigt så klog og utrolig dygtig. Hun har lige landet et mega fedt job hos en stor anerkendt virksomhed, men hun er simpelthen så ydmyg omkring det. Jeg synes hun skulle løbe med hænderne over hovedet i sejersdans, og iføre sig en "I'm f*cking awsome" t-shirt, men det er ikke helt hendes stil :P Så i stedet havde jeg forberedt et brag af en festmiddag for hende. Tapas og vin (til en hel spejderlejer), men gosh hvor hun fortjener det.


For at nævne menuen; 
...... og hotwings, der var også hotwings!!

Ok. På skrift kan jeg godt se, hvor overdrevet det lyder, men nøj hvor var det lækkert :-) Og der er selvsagt rester til fredagsmenuen.

Baconstave med bacon og cheddar

Jeg har længe gået med ideen om nogle super lækre baconstave med cheddarost og butterdej! De kunne være geniale på et tapas-bord eller til en mandeaften eller bare, til ALT! (Ja, butterdej, bacon og cheddarost - det giver sig selv).

Jeg fik dem lavet til Sankt Hans, da vi skulle fejre min bedste veninde og de levede fuldstændigt op til det, jeg havde forestillet mig inde i hovedet. Jubiii!

Rōsti m. cremefraiche, avocado, tomat og forårsløg

De her Kartoffel rōsti med topping er simpelthen geniale - ja, mere er der vel egentligt ikke at sige om den sag. Ideen fik jeg spontant, da jeg i torsdags stod og stirrede ned i Irmas frysemontre - ja, der står jeg altså somme tider :-) Jeg fik øje på en pakke med trekantede øko-rōsti og så kom åbenbaringen.

Abrikoser i baconsvøb

... Bare navnet! Mmmh. Søde tørrede abrikoser i lækker baconsvøb. Ja, mit mundvand løber allerede bare ved tanken. Det her, det er verdens nemmeste og lækreste tapas ret. Det er i hvert fald en klassiker her på matriklen.


Som oftest er det dadler, folk svøber i bacon, men jeg synes at abrikos kan noget andet - og bedre. Giv det et forsøg, og smid gerne en kommentar med dine tanker :-)

Melon med parmaskinke

En klassiker på tapasbordet er melon omviklet med parmaskine - det bliver ikke meget nemmere at hverken tilberede eller forberede på forhånd. Det er med andre ord let men både dekorativt og lækkert på et tapasbord - specielt i sommervarmen, når melonerne er søde og modne.


Du kan bruge lige nøjagtigt den melon, du aller bedst kan lide. Jeg er en sucker for cantaloupe-melon, så det har jeg brugt her i opskriften. Det kunne lige så godt have været honningmelon eller netmelon. Jeg har endvidere undladt at skrive mængder i opskriften - den er så let og ligetil, at jeg ikke tænker, at det er nødvendigt (ja måske ville det endda være mere bøvlet).

tirsdag den 21. juni 2016

Grøn Juice m. spinat, gulerod, abrikos og appelsin

Ja, jeg kan jo nok allerede godt løfte sløret for, at jeg får juicet en hel del - sådan er det jo mange gange, når man får en ny maskine, så skal den altså afprøves :) Men juice er nok heller ikke det værste at gå amok i - det er i hvert fald fyldt med sunde vitaminer og mineraler.

I weekenden gik vi amok i frugt-juice og fik lavet et par forskellige stykker. I dag har jeg kastet mig ud i juice med grøntsager. Jeg kan lige så godt sige det som det er; Jeg gider simpelthen ikke drikke juice, der ikke smager godt bare fordi der er grøntsager i. Bum! Hvis jeg skal drikke grøntsagsjuice, så skal det også smage godt - ellers kan jeg ligeså godt bare gnaske i en gulerod ekstra om dagen.


Den er grønne juice smager rigtig dejligt - spinaten smager man stort set ikke, men den bidrager med masser af gode vitaminer; både A-, B-, C- og K-vitamin samt Jern og Kalcium bare for at nævne noget. Guleroden derimod giver en dejlig smag sammen med både abrikos og appelsin, som er den mest dominerede af ingredienserne.

mandag den 20. juni 2016

Orange Juice m. abrikos, ananas og appelsin

Vi har fået en slowjuicer i bryllupsgave - og dét er altså en fed maskine :-) Jeg var slet ikke klar over hvor meget vi har manglet sådan en juicer før jeg fik den ind i køkkenet. Sikke en masse lækkerier det kan blive til :-) Vi har juicet hele weekenden, og den her juice er jeg særligt begejstret for. Den er med ananas, abrikoser og appelsin.


Jeg vil smadder gerne eksperimenterer med forskellige slags juice - også gerne dem med grøntsager. Så hvis du har en yndlings-juice, så kom gerne med opskriften.

søndag den 19. juni 2016

Grydebrød - "Verdens bedste brød"

Kæreste læsere,

Der har været lidt stilhed på bloggen den sidste måneds tid - og det har selvfølgelig en årsag :-) Jeg er nemlig blevet gift med mit livs store kærlighed. Vi har været kærester siden vi var 14 og 16 år gamle, og den 28. maj 2016 sagde vi "JA" til hinanden - på den dejligste dag i mands minde. Vi blev gift i Taastrup Nykirke, som er en smuk lille kirke med masser af betydning for os. Festen holdte vi på Hotel Comwell i Roskilde (SÅ fantastisk) - og vi havde den bedste og mest vidunderlige dag vi kunne ønske os. I dag er der gået 3 uger siden den store dag, og vi er slet ikke færdige med at snakke om, hvor dejlig en dag/aften/nat/morgen det var. Nøj hvor er vi bare velsignet med de dejligste venner og den bedste og skøreste familie <3 Til de nysgerrige er der bryllupsbilleder og billeder fra bryllupsrejsen på Instagram; camilla.ginderskov (og masser af madbilleder).


Ugerne op til brylluppet var fyldt med forberedelser og mandagen efter brylluppet rejste vi på bryllupsrejse til Indonesien. Nu er vi hjemvendt, og der er igen tid til spændende projekter i køkkenet :-) I bryllupsgave fik vi indtil flere lækre ting til køkkenet; Blandt andet en Kitchen Aid blender til smoothies, en Kitchen Air røremaskine, En Slowjuicer og så denne lækre støbejernsgryde - hvori jeg i morges bagte grydebrød eller som det kaldes flere steder; "Verdens bedste brød".



Brødet er hammer nemt at bage og smager helt uovertruffent. Det eneste det kræver er en støbejernsgryde - det er ligegyldigt om den er med eller uden emalje. Derudover skal brødet hæve i minimum 12 timer, men hvis man rører dejen sammen om aftenen, så er det hurtigt at smide i ovnen næste morgen til morgenmaden :-)

fredag den 13. maj 2016

Falafler i pitabrød

Jeg synes det er dejligt med en kødfri dag ind i mellem - ikke at vi er vegetarer herhjemme, for det er vi ikke, men jeg tænker meget over, hvor meget kød vi egentlig spiser; og forsøger at begrænse mængderne. Det betyder at vi har indtil flere dage om ugen, hvor vi ikke spiser ret meget kød - eller som i dag slet ikke noget.


Det betyder ikke, at vi sidder og gavner i en gulerod og sølle et stykke agurk - nej, det betyder bare, at jeg f.eks. i en lasagne eller bolognese bruger halv kød og halv grønt. På den måde kan en pakke kød på 400 gram godt give mad i to dage - og bonussen er, at vi samtidigt får mere grønt.


I dag er helt kødfri - og det er den fordi vi har fået falafler i pitabrød :) Falafler er en sjov og spøjs størrelse, og jeg synes de kræver ret meget krydring for at være interessante, men så bliver de til gengæld også smadder lækre.

tirsdag den 10. maj 2016

Pølsebrød / hjemmelavede hotdogs

Jeg elsker en god hotdog, især hvis den serveres med pølse i svøb - så er der rigtig kræset for ganen. Jeg synes dog godt, at de pølsebrød man køber (i hvert fald dem de sælger i min netto), er ret fesne. De er halvtørre, for små og så knækker de nemt, når man forsøger at komme pølsen i brødet. Jeg tænker, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan - og derfor bringer jeg her opskriften på hjemmelavede pølsebrød.


De kan laves i lige nøjagtig den størrelse, man synes de skal være - men hvis de skal passe til en almindelige wienerpølse/partypølse, så skal dejen ikke trilles til alt for tykke pølser, idet de hæver en del. Jeg laver desuden mine lige pølsebrød så lange som pølserne - hvis du ikke gør det, så bliver der nok et par pølsebrød mere ud af opskriften.

mandag den 9. maj 2016

Jordbærtærte m. mazarinbund og vaniljecreme

Åhh.... Solskin, bare tæer i sandalerne, blomster, træer der springer ud og JORDBÆRTÆRTE - så er det for alvor ved at være sommer i Danmark.

Til mors dag i år forkælede jeg min søde mor med en god hjemmelavet jordbærtærte. Ingredienslisten og beskrivelsen af fremgangsmåden virker måske lang, men den er altså virkelige lige til. Hvis man arbejder systematisk (som opskriften foreskriver), så tager den altså ikke så forfærdeligt lang tid at tilberede, som man måske frygter - man bliver derimod lige nøjagtigt så tilfredsstillet i ganen, når man smager den, som man håber :) Den er møg god! Så har jeg advaret. 


Jeg starter altid med at tilberede vaniljecremen først - for den skal nemlig køle helt af i køleskabet (og derfor kan den med fordel laves dagen i forevejen). Derefter tilberedes selve tærten. Sådan giver det mest mening for mig, og man undgår at tilberedningstiden/køletiden bliver længere end nødvendigt.


mandag den 25. april 2016

Pasta m. bacon, tomat, asparges og parmesan

Herhjemme elsker vi pasta - vi spiser det mere i nogle perioder end andre, men en ting er sikkert, selv efter en lang pasta-pause vender vi aaaaaltid tilbage. For det smager jo godt! Og så er det nemt - to ting, som jeg holder rigtig meget af :-)


Den her pasta er super lækker og forårsagtig med de stegte asparges og med revet parmesanost drysset på toppen, så bliver det altså ikke meget bedre :-) Hvis du rigtig vil forkæle dig selv, så gør dig den tjeneste at købe en god pasta i stedet for den billige som bliver smattet og smagsløs. Jeg holder rigtig meget af Rigatoni fra Delverde - de laver dejlig langtidstørret pasta til rimelige priser :-)