fredag den 31. juli 2015

Tærte m. skinke

I går fik vi skinke, og vi er jo som bekendt kun to her i hustanden, så det sker altså bare ikke, at vi få spist sådan en hel fætter. Heller ikke selvom den 'kun' var på 800 gram, samt krøb lidt under tilberedningen. Men det gør nu ikke så meget. Normalt spiser vi det bare i to dage - så laver jeg ekstra tilbehør. Denne gang har jeg dog puttet resterne i en tærte; og dén spiser vi så til gengæld i to dage.

onsdag den 29. juli 2015

Kalvefrikassé m. timian

Man må i den grad sige, at sommervejret lader vente på sig. Men det er ikke så skidt at det ikke er godt for noget - regnvejr er nemlig en god anledning til, at lave noget lækker mormor-mad. Kalvefrikassé er en gammel klassiker, og egentlig en ret overset ret, hvis du spørger mig. Der er tonsvis af muligheder i en frikassé, hvad angår grøntsager.

søndag den 12. juli 2015

Cæsarsalat m. bacon og kyllingelår

Selvom sommeren har taget sig en lille pause, så er min appetit altså stadig, som den altid er om sommeren. De fleste dage har jeg lyst til noget let og lækkert - frisk og sprødt, som denne her cæsarsalat med bacon og kyllingelår.

Jeg har udeladt den klassiske cæsar-dressing, og i stedet serveret salaten med en god vinaigrette. Derudover har jeg tilføjet barbecuemarinerede kyllingelår til retten, fordi jeg synes, at det er en virkelig lækker og overset sommerspise :)

mandag den 6. juli 2015

Frisk 'grøn' kartoffelsalat m. jordbær og edamamebønner

Vejret har været fantastisk i den sidste uges tid, og trods skyerne har gjort sit indtog på himlen her hos os, så er temperaturen stadig høj. Det betyder, at lysten til 'tung' og mere efterårsagtigt mad er blevet afløst af lysten til lette og sommerlige retter.

Igår grillede vi et par gode pølser, som vi spiste sammen med denne lækre og friske 'grønne' kartoffelsalat :) Den er fyldt med alt hvad der er godt; jordbær, asparges, kartofler, edamamebønner etc., og så er den bare frisk og lækker.

søndag den 5. juli 2015

Bruschetta m. jordbærsalsa

Sikke et dejligt vejr, hva'? Når solen skinner på denne måde, og vejret viser sig fra sin bedste side, så kan man umuligt være andet end glad og let til mode. Sådan har jeg det i hvert fald. Jeg elsker sol og høje temperaturer - jo højre jo bedre :)

Men, appetiten er ikke voldsom stor, når det er rigtig varmt udenfor. Derfor er disse friske og lækre bruschettaer perfekte til en varm sommerdag.

onsdag den 1. juli 2015

Tærte m. kartoffel og spinat

Vi er gået fra aldrig at få tærte herhjemme til at få tærte rigtig tit. Manden har altid været meget glad for det, og jeg har virkelig også fået øjnene op for, hvor nem mad, det i virkeligheden er - samtidig med, at den kan fyldes med massere af sunde og nærende ting.

Når jeg laver tærte bruger jeg som regel, hvad jeg har i køleskabet - og jeg elsker både at komme løg og bacon i. Det spiller altså max i min verden. Sidste gang jeg lavede tærte, lavede jeg den her med spicy filodej, feta og spinat, og det var et - S T O R T - hit skal jeg lige love for. Den smagte lækkert og så fik jeg øjnene op for, hvor skønt spinat egentlig er. Jeg har aaaaaldrig syntes, at spinat så særligt lækkert ud (jo i frisk tilstand), men det smager jo både dejligt og er fyldt med gode vitaminer og mineraler. Derfor er det en oplagt ting, at fylde i sin tærte, hvis man gerne vil have lidt ekstra grønt :)