fredag den 28. februar 2014

Æggesalat m. forårsløg

I onsdags delte jeg opskriften på sandwichboller med jer, og dem er jeg altså svært begejstret for. De kan jo fyldes med alskins sjov og spas, men min helt klare favorit er æggesalat. Æggesalat er i min verden en overset spise - den er lækker, cremet med en skøn smag af karry, og så er den jo PERFEKT i  en sandwich :D Så her får i opskriften på min favorit æggesalat :)

Æggesalat m. forårsløg og karry  

onsdag den 26. februar 2014

Sandwichboller - uden mel

Min frokost består som oftest af rester fra aftensmaden. Jeg laver derfor altid lidt større portioner, end hvad vi reelt kan spise; hvis jeg laver ekstra store portioner fryser jeg resterne ned i portioner, og så er de lige til at tage op og varme (eller nyde kolde, hvis man er mere til det) :) Især er jeg glad for frikadeller til min frokost, som jeg spiser sammen med lidt salat og/eller gnavegrønt. Men, der er også de dage, hvor jeg har lyst til en sandwich, som er let at lave og kan tages med på farten - og til det formål er de her sandwichboller geniale! :) Bollerne er meget kalorietætte som følge af de mange nødder, og det er derfor ikke noget, man skal spise hver dag - men en gang i mellem er de bare rigtig lækre :) Opskriften ligner til forveksling opskriften på stenalderbrødet - dog er hasselnødderne udeladt, og der er tilsvarende et æg mindre i opskriften. Desuden er ingredienserne findelt i foodprocessor for et bløder og knap så groft udtryk :)

Sandwichboller m. æggesalat

mandag den 24. februar 2014

Giveaway; "LCHF - Spis dig mæt og glad"

I anledningen af bloggens 2 års fødselsdag tænker jeg, at det er på sin plads med en lille giveaway! :) Lyder det ikke bare som en fremragende idé?? :) Til det har Politikens Forlag været så søde at sponsorere et eksemplar af bogen "LCHF - Spis dig mæt og glad" af Jane Faerber.

Som mange af jer måske allerede har luret, så har LCHF taget hele Sverige og meget af Danmark med storm, og selvom Stenalderkost og LCHF har sine forskelligheder, så er der rigtig meget inspiration at hente ved begge livsstile.

"LCHF - spis dig mæt og glad" er en kogebog til Low Carb High Fat livsstilen, hvor man undgår fødevarer med mange kulhydrater (på Stenalderkost spiser man kulhydrater fra især rodfrugter). Man spiser sig mæt i proteiner, masser af grøntsager og naturligt fedt fra kød, smør, olier og fede mejeriprodukter - samtidig med, at man ikke spiser brød, pasta, ris osv. Fordelen ved en sådan kost er ikke alene større velvære og mere energi, men for mange er det også ensbetydende med at slippe de overflødige kilo.

Jane Faerber er indehaver af bloggen www.madbanditten.dk, og er desuden blogger for Urtekram. "LCHF - Spis dig mæt og glad" er hendes første bog.

Info om bogen:
Forfatter: Jane Faerber
Omfang: 216 sider
Pris: 250 kr.


Du deltager således:
1. Like min Facebook-side, (hvis du ikke allerede har gjort det), samt
2. Like giveawayen på Facebook-siden og smid en kommentar under opslaget med din bedste LCHF eller Stenalderkost opskrift (det må gerne være et link) :)


Vinderen trækkes d. 8. marts 2014


Ugen der gik - uge 8

Så er endnu en travl uge gået :) Jeg synes godt nok, at dagene er lange og heftige i øjeblikket :) Jeg render til møder og workshops flere gange om ugen, samtidigt med at jeg forsøger at skrive nogle gode ansøgninger - jeg er jo blevet færdiguddannet Cand.jur. og leder med lys og lygte efter mit første job :) (Så råb gerne højt, hvis i kender nogen der mangler en fabelagtigt jurist, kære læsere). Kæresten har ligeså travlt på jobbet samtidigt med at vi forsøger at gang i en træningsrutine igen :) Ja, der er nok at se til, og det bærer aftensmaden nok også lidt præg af :) Men nu spotter jeg lys og varme forude, og så får man helt automatisk lidt mere energi at give af - og mon ikke, at også dét kommer til at afspejle sig i måltiderne :) Vi får se. Her er i hvertfald et indblik i, hvad den seneste uge har budt på :)

Mandag:
Spiste ude

Tirsdag:
Hakkebøf m. bønnefritter og baconsvøbte gulerødder

Onsdag:
Frikadeller m. spinatsalat

Torsdag:
Rester af frikadeller m. broccolisalat 

Fredag:
Mandens yndlingspizza 

Lørdag:
Til onkels 60 års fødselsdag

Søndag:
Spiste ude


Ha' en dejlig uge 9
- Camilla

torsdag den 20. februar 2014

Inspiration til aftensmad #4

Igår lavede jeg en stor portion frikadeller - det var egentligt meningen at resterne skulle være frosset ned, så jeg kunne tage et par stykker op til frokost i ny og næ, men øhm, sådan blev det ikke! :) Jeg har været med min skønne veninde en tur i byen og shoppe lidt. Jeg kom lidt senere hjemme end planlagt (jaja, snakken går - klokken slår :P), og var fuldstændig idéforladt. Så, det blev rester! :) Jeg lavede dog en frisk omgang broccolisalat til - og dét er jo en af mine favoritter! Den bestod af broccoli, løg, gulerødder og ristede solsikkekerner, vendt med lidt hjemmerørt mayo :) Jeg har en rigtig lækker opskrift med dressing af cremefraishe (man kan så vidt muligt bruge 38%, hvis det skal være paleo 2.0) her og en der også er kartofler i (til dem, der spiser dét) her.



Ha' en dejlig dag!
- Camilla

onsdag den 19. februar 2014

Frikadeller m. spinatsalat

Her til aften havde jeg sådan lyst til en lækker salat og nogle frikadeller. Jeg elsker den her salat, og den er simpelthen så simpel og lækker, at det halve kunne have været nok; men nogle gange holder ordsproget "less is more" bare! :) Salaten er blot frisk spinat, avokado, ristede pinjekerner og tynde skiver af parmesanost :) Til fik vi frikadeller, og jeg er også stoooor fan af frikadeller! :) Faktisk er der mange, der tror, at frikadeller ikke er en gangbar spise, når man spiser stenalderkost, men frikadeller kan sagtens lave uden mel - og så kan de fylde med alverdens lækkerier - se bare den her opskrift på kyllingedeller, som er uhørt lækker! :) Frikadeller er ideelle til de fleste måltider; til morgen kombineret med lidt salat, kolde i madpakken og som her til aftensmåltidet. De kan laves i store portioner og fryses ned - så kan man tage det antal om, man lige skal bruge :)

Frikadeller m. spinatsalat :)

tirsdag den 18. februar 2014

Inspiration til aftensmad #3

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi spiser utroligt mange hakkebøffer i øjeblikket - men det er simpelthen bare så hurtig, nemt og billigt, som noget kan være :) I aften fik vi sådan et par med. bønnefritter og baconsvøbte gulerødder :) Det hele blev serveret med en hjemmelavet bearnaise :) 



Ha' en dejlig dag!
- Camilla

søndag den 16. februar 2014

Ugen der gik - uge 7

Ugen der gik har budt på rigtig mange lækre ting. Jeg fik afprøvet Pulled beef - som jeg personligt syntes var en rigtig stor succes! :) Pulled pork forbliver nok min favorit, men det var bestemt rigtig rigtig lækkert. Derudover fik vi flødestuvede persillerødder til en omgang hamburgerryg - og flødestuvede persillerødder er bare noget så lækkert! :D Hvad har højdepunktet været i din uge?? :)

Mandag:
Rester fra sidste uge

Tirsdag:
Hakkebøf m. kryddersmør, stegte rosenkål og stegte gulerødder m. timian.

Onsdag:

Torsdag:

Fredag:
Rester fra torsdag

Lørdag:
Fødselsdag hos far

Søndag:
Tomatsuppe


Ha' en dejlig dag!
- Camilla 

fredag den 14. februar 2014

Inspiration til morgenmad

Jeg spiser meget rosenkål i øjeblikket, og det kan næppe være gået jeres næse forbi :P Her til morgen havde jeg da også en lille rest tilbage i køleskabet, og den fik jeg altså til min morgenmad sammen med to blødkogte æg og en lille klase vindruer :) Nemt og lækkert, og så var jeg mæt helt indtil frokost :)


Der er simpelthen intet der slår et godt morgenmåltid. Jeg har som bekendt ikke gjort mig i morgenmad førhen, men jeg må indrømme, at jeg sagtens kan mærke virkningen og energien der følger med et sundt måltid til morgen :)

I dag er det Valentines day - er det noget i fejre? Og i så fald, hvad skal i så i aften? :)

Ha' en dejlig fredag! :)
- Camilla

torsdag den 13. februar 2014

Inspiration til morgenmad

Nogle menneske har ikke noget problem med at spise store morgenmåltider, andre kan godt have svært ved tanken om, at skulle spise et måltid af en størrelse, som dagens øvrige to måltider. Når man spiser stenalderkost, spiser man tre gange i døgnet; måltiderne består af kød, grønt, frugt, bær, nødder og fedt -  når ens kost består af denne type fødevare, kan det være svært at indtage nok kalorier, og det er en helt normal udfordring for mange. Brødet, pastaen, risene er skiftet ud med grøntsager og de indeholder altså bare færre kalorier. Det betyder også, at får at opretholde et sundt kalorieindtag, da må man givetvis spise portioner, der syner af mere end den tallerken med rundstykket, man plejede at indtage. Og det er noget af det, der kan være rigtig svært for mange, når de starter med at spise stenalderkost - mit råd er, start i det små. Man får ikke noget godt ud af at tvinge en masse mad i sig, som man ikke har appetit til at spise, men sørg dog for at spise noget. Start ud med mindre portioner, og sæt det så gradvist op i trin med, at din sult bliver større om morgnen - for det GØR den! :) Her kommer en morgentallerken hos mig i de perioder, hvor appetitten bare ikke er der :)

To blødkogte æg m. friskkværnet salt og peber, en skiveskåren snackpeber og to stk. knækbrød m. tandsmør :)



Ha' en dejlig dag!
- Camilla

onsdag den 12. februar 2014

Pulled beef

Det er mere end et år siden, jeg serverede min berømte Pulled pork for første gang. Siden har jeg lavet det utallige af gange, og jeg har endda postet endnu en opskrift, hvor stegen er vendt i krydderier, og som passer bedre ind i vores nuværende livsstil. Jeg elsker pulled pork, og det er da derfor heller ikke helt mærkværdigt, at jeg har haft leget med tanken om at anvende kød fra andre dyr til formålet. Jeg ved at der flere steder på nettet findes opskrifter på både 'Pulled chicken' og 'Pulled beef', og det er sidstenævnte, vi har fået til aftensmad i aften :) Stegen lavede jeg i min fantastiske slowcooker, men en stegeso kan også anvendes. Jeg serverede det med en lækker sky-sauce, rodfrugtmos og stegte rosenkål. Er man til det lidt mere traditionelle, kan kødet sagtens serveres i burgerbolle m. coleslaw, som man gør det med pulled pork :) Jeg var bare i humør til mos og sauce i dag :) (…også i dag). Kødet kan ligeledes også krydres med en såkaldt dry rub, som man gør det med pulled pork - men til mos og sauce, synes jeg ikke, det er en nødvendighed :)

Det lækres smørmøre kød - fyld med smag! :)

tirsdag den 11. februar 2014

Inspiration til aftensmad #2

Noget jeg er helt tosset med i øjeblikket er rosenkål. Jeg har aldrig rigtig gjort mig i det før, men hold op hvor har vi to fundet hinanden denne sæson :) De er super lækre når de er stegt, og det er også sådan vi har fået dem i aften :) Maden i dag ligner meget den, jeg serverede i søndags - dog er de bagte rodfrugter skiftet ud med stegte :) Så i aften blev det til hakkebøffer med kryddersmør og stegte rosenkål og gulerødder m. timian - nemt og lækkert. For mere udførlig opskrift se da indlægget fra i søndags :)

Hvad er din yndlingsopskrift med rosenkål?? :)



Ha' en dejlig dag!
- Camilla

søndag den 9. februar 2014

Hakkebøffer m. kryddersmør, rosenkål m. bacon og ovnbagte rodfrugter

Jeg har været smadder syg den sidste uges tid med kvalme og maveonde, og kosten har derfor bud på masser af drikkeyoghurt, som syntes at være det eneste, min mave lige kunne kapere uden at lave for mange problemer :) Men, nu er jeg så småt ovenpå igen, og derfor skal i selvfølgelig have et indblik i hvad min tallerken har budt på i aften :) Hakkebøffer m. kryddersmør, ovnbagte rodfrugter samt rosenkål stegt med bacon - simpelt, men utrolig lækkert :D (Kryddersmøret var i øvrigt så fyldt af hvidløg, at jeg dårligt kan mærke tungen :P - okay, det er måske en overdrivelse, men you get the picture) :D

Hakkebøffer m. kryddersmør, rosenkål m. bacon og ovnbagte rodfrugter 

søndag den 2. februar 2014

Ugen der gik - Uge 5.

Så nåede vi enden på januar! :) Her hos os har det været en noget hektisk måned. Jeg er blevet færdiguddannet som Jurist (Cand.jur.), og vi har generelt bare haft utroligt mange planer :) Jeg glæder mig til at tage hul på februar, som forhåbentligt bliver en måned med lidt mere tid til bloggen her, og til at eksperimentere i køkkenet :)

Især har denne uge været smadder hektisk, især fordi det er i denne uge, at jeg fik svar på mit speciale, men om ikke andet får i her et indblik i, hvad vi har fået at spise i denne uge :)

Mandag:
Spise ude

Tirsdag:
Hakkebøffer, hjemmelavet bearnaise og stegte rosenkål

Onsdag:
Spiste ude - vi fejrede at jeg blev jurist :)

Torsdag:
L.O.C koncert med søs - spiste ude.

Fredag:
Culottesteg, sød kartoffel salat m. granatæble, rosenkålsalat og hjemmelavet bearnaise.

Lørdag:
Fejrede titlen som Cand.jur. med pigerne.

Søndag:
Efter en hård bytur blev det til en tur på MacD.


Ha' en dejlig søndag!
- Camilla

Vinderen er fundet

Så blev det tid til at trække vinderen af konkurrencen om et eksemplar af "Palæo - stenalderkost og træning" af Thomas Rode Andersen og Thilde Maarbjerg :) Læs mere om den her.


Konkurrencen har foregået på min bloggens Facebook-side, og kravene var, at man skulle like facebook-siden, samt like og dele giveaway'en :) Jeg har selvfølgelig fundet en vinder, der har opfyldt alle kravene, og den heldige blev…..

Mia Vildbrad :)

Stort tillykke til Mia, i andre må følge med her på siden, hvor der er flere give-aways på tegnebrættet! :)

Ha' en dejlig søndag!
- Camilla