Det er mere end et år siden, jeg serverede min berømte
Pulled pork for første gang. Siden har jeg lavet det utallige af gange, og jeg har endda postet endnu en
opskrift, hvor stegen er vendt i krydderier, og som passer bedre ind i vores nuværende livsstil. Jeg elsker pulled pork, og det er da derfor heller ikke helt mærkværdigt, at jeg har haft leget med tanken om at anvende kød fra andre dyr til formålet. Jeg ved at der flere steder på nettet findes opskrifter på både 'Pulled chicken' og 'Pulled beef', og det er sidstenævnte, vi har fået til aftensmad i aften :) Stegen lavede jeg i min fantastiske slowcooker, men en stegeso kan også anvendes. Jeg serverede det med en lækker sky-sauce, rodfrugtmos og stegte rosenkål. Er man til det lidt mere traditionelle, kan kødet sagtens serveres i burgerbolle m. coleslaw, som man gør det med pulled pork :) Jeg var bare i humør til mos og sauce i dag :) (…også i dag). Kødet kan ligeledes også krydres med en såkaldt dry rub, som man gør det med pulled pork - men til mos og sauce, synes jeg ikke, det er en nødvendighed :)
|
Det lækres smørmøre kød - fyld med smag! :)
|
Ingredienser:
1 stk. oksesteg af tykkam eller bov
1 dl. oksefond
1 dl. rødvin
Salt og peber
evt. krydderier efter smag (jeg brugte timian)
Fremgangsmåde:
- Kom kødet i slowcookeren og hæld væsken ved.
- Krydr med salt og peber, og krydderier hvis du synes.
- Sæt slowcookeren på High og sæt timeren til 8 timer.
- Når kødet er tilberedt tages det op af gryden og trækkes fra hinanden med to gafler.
- Hæld lidt af stegeskyen ved og servér straks med valgfrit tilbehør.
- Velbekomme :)
Ha' en dejlig dag!
- Camilla
Det er så lækkert, har selv både lavet pulled beef, chicken og pork :D Kan lide det hele, uhm.
SvarSlet- Anne