onsdag den 30. december 2015

Pizza med parmaskinke, salat og parmesanost

I dag holder min bedre halvdel og hans bedste kammerat årets sidste Fifa-aften. 2015 har budt på mange af slagsen, men slet slet ikke nok, hvis du spørger de to mandfolk :-)

Det er simpelthen så hyggeligt, når de to spiller holder herrer-aften. De er noget så sjofle, den ene vittighed afløser den anden, og når aftenen rammer de sene timer, og de begynder at blive trætte, så synes de simpelthen, at de er hamrende morsomme; og den ene klukker mere hjerteligt end den anden. Jeg selv holder mig på afstand og jeg griner noget så frygteligt af deres vittigheder og jokes (men sig det ikke til dem). Jeg ELSKER, når de hygger sig!

Mandeaften er oftest lig med mande-mad, og i dag ønskede de sig hjemmelavet pizza og pommes fritter. Den ene pizza blev med to slags ost og pepperoni - helt enkelt og klassisk. Den anden blev denne her udgave med parmaskinke, salat, tomat og parmesanflager. Simpelthen så lækker!

Tomatsauce til pizza

Hjemmelavet pizza er noget af det skønneste der findes. Til en god pizza hører sig en god tomatsauce. Jeg har købt gud ved hvor mange forskellige slags tomatsauce, og været utilfreds med dem alle. Så besluttede jeg mig, at dét kunne jeg lave bedre selv, og dét kunne jeg også. Det tager ingen tid at lave, men smager til gengæld tusinde gange bedre end de færdigkøbte.

Saucen her laver jeg af "Mosede tomater" fra Urtekram - som består af solmodne tomater og havsalt. Man kan sagens bruge helt almindelige tomater, men de der mosede tomater fra Urtekram smager bare så lækkert at sol og sommer.

tirsdag den 29. december 2015

Hvid chokolademousse med glaskaramel

Så lakker året mod ende - og sikke et vildt år, det har været. Det har været et år med masser af oplevelser og rejser. Vi fejrede nytåret 2014/2015 i udlandet (det foretrækker vi), denne gang i Bruxelles. Det var et fantastisk nytår. Derefter ventede en tur til Paris et par måneder senere, hvor jeg blev forlovet med min kæreste gennem 11 år. Det var, og er, en enorm lykkefølelse, og jeg glæder mig sådan til at blive gift. Så kom sommeren og vi tog en tur til Bodrum og Kos - vi blev fyldt med fornyet energi og var for alvor klar til at planlægge bryllup, da vi returnerede til Danmark :) Efteråret bød derfor på bryllupsplanlægning, bryllupsplanlægning og bryllupsplanlægning - og året sluttede tiltrængt af med et nyt job til min bedre halvdel. 2015 var et fantastisk år, og jeg kan slet ikke vente med at finde ud af, hvad 2016 byder på udover et maj-bryllup og en eksotisk bryllupsrejse :)

søndag den 27. december 2015

Kyllingebryster m. vinterfyld

Den opmærksomme læser har måske opdaget, at der ikke ligger så forfærdeligt mange opskrifter med kylling her på bloggen. Det gør der ikke af den grund, at jeg i en laaaang periode har haft svært ved kylling - jeg synes det voksede i munden på mig af en eller anden årsag. Det har jeg mildest talt været SÅ ærgerlig over, idet kylling, for nogle år tilbage, var min yndlingsspise :) Ja, jeg har aldrig påstået, at jeg ikke er lidt sær :)

Jeg forsøger dog - og har gjort et rigtig godt stykke arbejde med, at få kylling tilbage på menuen - for det ér jo dejligt og nemt med kylling :) Aller helst, så vil jeg gerne have kylling på Rotisseriet, som min far laver den (*savle*), men når jeg ikke lige kan få dét serveret, så kan jeg smadder godt lide ovnbagt kylling med fyld af en eller anden art :) Det her fyld er super lækkert og passer lige til årstiden. Jeg kan godt have en tendens til at lave aaaalt for meget fyld til sådan en kylling - jeg glemmer lige, hvor lidt der egentligt kan være i den, når det kommer til stykket. Hi hi.

tirsdag den 22. december 2015

Hjemmelavet rødkål

Der kan vidst ikke være nogen uenighed om, at rødkål hører sig til i julen; den 24. december som tilbehør til flæskesteg og and, samt i 1. og 2. juledag oven på flæskestegs- og frikadellemadderne, når der holdes julefrokoster :)

Jeg elsker rødkål - og jeg elsker hjemmelavet rødkål. Det er super nemt at lave, men jeg skal være den første til at indrømme, at jeg køber den færdige slags til hverdag. Der ynder jeg at købe den økologiske fra Løgismose; simpelthen fordi den smager fremragende :) Men til jul og påske og, hvornår der ellers dækkes op med det helt store kolde bord, der laver jeg gerne den hjemmelavede version :)

Der findes utallige af opskrifter på hjemmelavet rødkål rundt om på nettet, og her får i min yndlingsversion. Atamon kan fint udelades, såfremt rødkålen skal spises inden for et par dage - skal den opbevares i længere tid, så er det altså nødvendigt for at forhindre bakterievækst.

mandag den 21. december 2015

Saftig flæskesteg med SPRØD svær

Flæskesteg er en vanvittig lækker spise, hvis den tilberedes ordentligt. Jeg bryder mig ikke om et tørt og trevlende stykke flæskesteg, men foretrækker derimod at det er mørt og saftigt - men det kræver altså, at man anvender et stegetermometer under tilberedningen. Den gamle opskrift med bare at give stegen 1,5 - 2 timer ved 200 grader virker altså ikke i dette tilfælde.

Jeg tager min flæskesteg ud af ovnen et par grader før de gængse opskrifter - og det er simpelthen fordi jeg bedst kan lide, når stegen har en svag antydning af rosa i midten. I gamle dage troede man at svinekød skulle være gennemstegt for at slå salmonellabakterierne ihjel, men de salmonellabakterier der findes på hovedsageligt svinekød, de sidder på ydersiden af kødet og ikke i centrum. Det betyder, at til forskel fra hakkekød, behøver en flæskesteg ikke at være gennemstegt :)

Den opmærksomme læser vil opdage, at flæskestegen tilsyneladende er vokset under tilberedningen :P Hi hi, det er den altså ikke - men jeg havde problemer med kameraet, da den første flæskesteg var færdigtilberedt, og måtte derfor vente med at tage billeder af det færdige resultat, til jeg havde lavet en ny flæskesteg.

tirsdag den 8. december 2015

Koteletter i fad med paprika, bacon og perleløg

I 'gamle' dage fik vi jævnligt koteletter i fad derhjemme, men pludselig var det som om, det dødede helt ud - i hvert fald i min omgangskreds. Det synes jeg er ærgerligt - både fordi de smager dejligt, men også fordi det kan varieres alt efter, hvad man nu lige har i køleskabet.

Når vi fik koteletter i fad, da jeg var barn, var det altid i karrysauce med champignons og ris til. Jeg har i dag lavet mine med paprikasauce, bacon, champignons, løg, perleløg og rød peberfrugt - sådan kan jeg nemlig godt lide det :-)

fredag den 4. december 2015

Vaniljekranse - sprøde og lækre

Herhjemme eeeeelsker vi vaniljekranse. Det er sådan en lækker og aromatisk småkage med skøn sprødhed. Jeg har i de seneste par uger fået rigtig mange henvendelser på, om jeg ikke har en god opskrift på vaniljekranse, som kan sprøjtes med sprøjtepose, og som ikke flyder ud :) Det har jeg, og den får i selvfølgelig her.

Når man laver vaniljekranse, er det altså vigtigt at bruge en god frisk vanilje - ikke pulver eller vaniljesukker, men vaniljekorn fra en vaniljestang. Som navnet antyder er essensen af en vaniljekrans jo vaniljen, og derfor er det ikke her man vil gå på kompromis. Jeg foretrækker polynesisk- eller bourbonvanilje for de er fede og har godt med korn i sig.

Derudover er det vigtigt at bruge rigtig smør og ikke et blandingsprodukt som Kærgården eller Bakkedal, og hvad der ellers findes på markedet. Blandingsprodukterne bliver alt for bløde, og så er det at vaniljekransene flyder sammen. Smørret skal have stuetemperatur, og jeg tager det ud aftenen før jeg skal bruge det - det kan man sagtens med rigtig smør uden at det bliver dårligt ;)


tirsdag den 1. december 2015

Shepards pie

Herhjemme elsker vi en god kødsauce - sådan en af de der kraftige med rødvin, der har simret i nogle timer. Som oftes spiser vi det til pasta som en god gang Spaghetti Bolognese, men sommetider laver jeg det som Shepards Pie. Det er altså en rigtig lækker ret, og hvis du ikke har fået den serveret før - så er du gået glip af noget virkelig lækkert :)

I dag har jeg serveret min Shepards Pie med en tomatsalat og ærter vendt i smør, timian og oregano (sindsyg lækker udgave af ærter - siger det bare).

søndag den 29. november 2015

Julestokke - en sjov lille småkage

Hvis der er noget der er hyggeligt, så må det være det der små rød/hvide julestokker, som altid hænger på juletræerne rundt om i de danske stuer. Jeg synes de er så søde og bedårende - jeg kan bare ikke lide dem. ØV, ik? Det har jeg selvfølgelig gjort noget ved. Jeg har nemlig lavet småkager formet som julestokke :) Hi hi.. Jeg synes de er så søde.

Jeg har farvet den røde del af dejen med pastafarve, og den hvide den af dejen har jeg krydret med kanel. Jeg tænker at vanilje, kardemomme eller appelsinskal også kunne være rigtig lækkert.

fredag den 27. november 2015

Småkager til kaffen / teen?

Trænger du nogen gange til en lille småkage til kaffen? Ja, så er de her småkager geniale. Egentligt er der bare tale om en enkel jødekager, som både smager godt og som bliver sprød - den har jeg skåret et lille indhak i, så den kan sidde på kanten af et kaffekrus :) Jeg synes selv, at det er ret smart. Hi hi.

Jødekager

Jødekager er en nok den julesmåkage, jeg har bagt flest gange; som lille blev dejen rullet ud, og derefter stukket ud med fine udstikkere i alverdens former og farver, og på den måde bliver det en super fin 'børnesmåkage'. Jeg er kommet mig lidt over trangen til at bruge udstikkere (og dog: se næste indlæg), og ruller dem derfor blot til aflange pølser, som jeg skærer ud i ens tykkelse :)

torsdag den 26. november 2015

Advents-konkurrence; Bagebøger fra Annemette Voss

Kære læsere,

Der skal ikke være tvivl om, at jeg elsker julen og alt hvad der hører dertil - julebagning, julepynt, fælde juletræ, spise god mad, jule ose, kigge på lys, drikke varm gløgg og få kolde kinder, købe gaver... og give gaver :)

Derfor har jeg i samarbejde med Politikkens Forlag lavet en adventskalender til jer i år, hvor i hver søndag i advent kan vinde lækre kogebøger/bagebøger :) Vinderen trækkes hver søndag, og så sættes en ny konkurrence i gang.

På søndag kan i vinde to bagebøger fra Annemette Voss, sidste års vinder af Den Store Bagedyst - og hun er simpelthen bare SÅ knald hamrende dygtig :)

tirsdag den 24. november 2015

Finskbrød m. hakkede mandler

Finskbrød. Hvor stammer navnet fra? Ja, i hvert fald ikke fra Finland ;-) Finskbrødet dukkede op i diverske kogeboger i starten af 1900-tallet og der er uenighed om, hvorvidt det er en dansk eller en svensk opfindelse. Uanset hvor de stammer fra, så smager de forrygende.

I 1921 udgav Frøken Jensen sin første kogebog, og der blev finskbrød lavet på margarine (Ja, faktisk er hele kogebogen fyldt med margarine). Det kommer sig nok af, at prisen på rigtig smør var meget højere dengang i dag. Margarinen, som et erstatningsprodukt, var derimod prismæssigt langt mere tilgængelig for den brede del af befolkningen. Gudskelov kan vi i dag få smør til rigtig fornuftige priser - og det kræver altså rigtig smør, at bage en god småkage. Ikke margarine - det smager ikke godt, og det smelter ikke på tungen ligesom smør; ikke Kærgården eller Bakkedal, som begge er blandingsprodukter, men S-M-Ø-R!

mandag den 16. november 2015

Sandwich m. mozzarella, tomat, avocado og bacon

Jeg elsker sandwiches - de er nemme og hurtige at lave, og så kan de fyldes med alskins lækkerier. I dag havde jeg et daggammelt franskbrød liggende der skulle bruges, en enkelt tomat, en halv avocado, en rest bacon og en pose frisk mozzarella - og vupti, så var der lækker frokost :)

lørdag den 14. november 2015

5 slags Højtbelagt Smørrebrød

I dag har menuen budt på højtbelagt smørrebrød. Det var lige, hvad vi havde lyst til. Når vi en sjældent gang i mellem forkæler os selv (eller min mormor) med smørrebrød, så køber vi det hos en smørrebrødsjomfru, men manden gad simpelthen ikke at køre efter det i dag, og det gad jeg egentligt heller ikke. Derfor blev det den hjemmelavede en af slagsen - og dét er altså mindst ligeså godt, som den købte version.

Det blev til 5 forskellige slags, og jeg har skrevet, hvad der er på hver mad her i indlægget. Der er ikke nogen fremgangsmåde tilknyttet, men jeg forestiller mig, at de fleste sagtens kan finde ud af at lægge pålæg på et stykke rugbrød ;-) Derimod tænker jeg, at inspirationen til, hvad man lige kommer på sådan et stykke smørrebrød er rar at få - det synes jeg i hvert fald selv.

torsdag den 12. november 2015

Lækre og luftige kanelsnegle

Kanelsnegle er noget af det mest lækre der findes på denne jord. Ja faktisk er jeg virkelig begejstret for kanel - det smager og dufter fuldstændigt fortræffeligt i bagværk. Manden i huset er meget enig, og elsker når jeg bager en portion kanelsnegle ;-) I morgen skal han have morgenmad med til fredagsmorgenmaden på arbejdet, så jeg har bagt lidt kanelsnegle han kan forkæle sine kolleger med :) Så har jeg gjort mit til, at fredagen (og weekenden) starter godt.


tirsdag den 10. november 2015

Ostebrød m. hvidløg

Jeg elsker et godt stykke brød. Det er sjældent, at vi spiser brød til aftensmaden, men når vi gør, så nyder jeg det noget så frygteligt :) Det smager jo altså bare SÅ dejligt. I aften har vi fået kartoffelsuppe og det her lækre ostebrød m. hvidløg som tilbehør. Mums :-)

søndag den 8. november 2015

Pasta m. Chorizo og tomatsauce

Efter vi stiftede bekendtskab med kødbollerne i tomatsauce, har jeg gået og tænkt på flere forskellige ideer til 'kødboller' eller lignende, som kunne smage lækkert sammen med pasta. Blandt alle ideerne lå denne; pasta med chorizo og tomatsauce.

Det er en smadder lækker og simpel ret, men som mætter helt utrolig meget. Og krydderierne fra  chorizoen givet et ret lækkert pift til tomatsaucen. Jeg har to forskellige favoritter, hvad angår tomater til en god tomatsauce; den ene er hakkede tomater fra Cirio, som er små kødfulde tomater uden skind og kerner og den bruger jeg, når retten skal have et skvæt piskefløde også. I en ret som denne, hvor der ikke skal piskefløde i, da foretrækker jeg mosede tomater fra Urtekram. De er simpelthen så lækre og fulde af smag; alle pengene værd :) Og i en ret, der er så simpel som pasta m. tomatsauce, hvor tomatsaucen udgør noget nær hovedingrediensen i retten, der bruger jeg tomater af god kvalitet - de billige dåser kan altid kommes i en gryderet eller sådan noget ;)

onsdag den 4. november 2015

Tomatsalat

Aldrig havde man forestillet sig, at der skulle ligge en opskrift på tomatsalat her på bloggen - og det havde man ikke fordi jeg aldrig har kunne lide tomater - og heller ikke tåle dem i mine yngre år. Selvom jeg ikke har kunne lide smagen af tomat, har jeg altid synes, at de så noooooget så lækre ud.

Derfor besluttede jeg, at jeg i 2015 skulle lære at elske smagen af tomater ligeså meget, som jeg elsker deres flotte røde farve. Missionen er fuldført - efter mangen en gang, hvor jeg har smagt på dem, tygget i dem og forsøgt at nyde dem, kan jeg nu helt oprigtigt lide dem. Ja, det lyder måske mærkeligt - men ofte er smag altså et spørgsmål om tilvænning, og her vandt min stædighed. Jeg nyder dem så meget, at jeg spontant kan få lyst til en gang klassisk tomatsalat :)

søndag den 1. november 2015

Okseragout m. champignon og perleløg

Forleden morgen lavede David de Silva okseragout i Go'morgen Danmark, og det synes jeg at jeg ville forkæle familien med i sommerhuset. Retten er super nem at lave og passer sig jo for det meste selv. Og som det oftest er med den slags mad, så smager det simpelthen forrygende. Kødet var smørmørt og saucen kraftig og fuld af smag.

Hvis man synes, at saucen er for tynd, så kan man snildt jævne den med lidt mel-jævning, men jeg synes altså ikke, at det var nødvendigt. 

torsdag den 29. oktober 2015

Spaghetti m. kødboller

Spaghetti med kødboller er en ret jeg har tænkt på at lave en million-milliard gange, men som en eller anden grund aldrig rigtig har fundet vej til mit køkken. Det har den så nu, og nu kommer den aldrig herfra igen, for hold da op, hvor smager det bare lækkert! :)


onsdag den 28. oktober 2015

Boller i karry

Herhjemme elsker manden boller i karry - Ja, faktisk alt med karry - og derfor ligger der allerede en opskrift eller to på ret her på bloggen. I den ene opskrift er saucen lavet på kokosmælk og i den anden opskrift er saucen jævnet med grøntsager. Denne her version er lidt mere traditionelt, og måske lidt mere efter mit hjerte :)

Jeg koger mine kødboller direkte i karrysaucen, det synes jeg giver ekstra smag og karakter til saucen, som jeg laver på mælk. Sådan foretrækker jeg retten - og den vækker også altid begejstring hos manden.

Jeg fik simpelthen ikke taget billeder af kødbollerne - hverken som fars, eller da de kogte i saucen. Ja, sådan er det når man engang i mellem laver mad med hovedet under armen :P Beklager, jeg får taget de billeder en anden god gang.

lørdag den 17. oktober 2015

Pasta m. butternutsquash og tre slags ost

Herhjemme elsker vi pasta! Ja, det kan vidst næppe komme som en overraskelse for nogen :) Hi hi. Vores ultimative favorit er stadig denne super simple "to-die-for-pasta-med-tomatsauce" - men den kan vi jo ikke spise hver gang. Men variation er også skønt. Især når man så kan få lov til at mæske sig i den her suuuuuuper lækre pastaret med butternutsquash og tre slags ost <3

mandag den 12. oktober 2015

Granola - hjemmelavet ristet müsli

Granola, hvad er nu dét for noget? Jo, det er egentlig blot en honningristet udgave af en traditionel müsli. Jeg elsker granola på min yoghurt. Ja faktisk siger yoghurt mig absolut ingen ting uden granola. Det relaterer sig i aller højeste grad til konsistensen  på yoghurt - der er ikke noget at tygge, ingen sprødhed (og jeg ELSKER sprødhed), skal den synkes med et samme, eller vendes rundt i munden? De problemer løser granola fuldstændig! Tænderne får lov at arbejde, og det smager himmelsk.

Det tager ingen tid at lave en portion hjemmelavet granola, og så smager det altså bare langt bedre end det man køber. Det har selvfølgelig også den fordel, at man kan komme lige nøjagtigt det man selv kan lide i sin blanding - og udelade det man synes knap så godt om.

søndag den 11. oktober 2015

Osso Buco

Der kan ikke være nogen tvivl om, at efteråret er over os. Det blæser, er køligt og træerne begynder at blive de skønneste gule og orange farver. Efteråret er for mig lig med simreretter, såsom Osso Buco. 

Osso Buco betyder knoglens hul - og det er jo egentligt et meget passende navn til retten. Traditionelt serveres retten med Risotto Milanese, som er en rissotto med safran og parmesan, men jeg må altså indrømme, at vi herhjemme fortrækker den med kartoffelmos.

lørdag den 10. oktober 2015

Oksesteg i slowcookeren

Jeg har nævnt min slowcooker før her på bloggen, og der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg er virkelig virkelig glad ved den. Det er det perfekte 'værktøj', hvis man skal lave nem og velsmagende mad. Den kan indstilles til "High" eller "Low" og så x-antal timer. På den måde har man mulighed for at smide ingredienser i gryden inden man tager på arbejde om morgenen, og så komme hjem til færdiglavet mad - der smager som englene synger. Uanset hvilken indstilling man sætter maskinen på, så fungerer det bare; smørmørt kød og grøntsager med let bid (også efter 8 timer). Det er som om maskinen giver kødet et dejlig omgang massage og gør det virkelig mørt - men kun nusser grøntsagerne blidt, så de stadig har bid :D Det er magi siger jeg jer!! Hi hi.

I dag har vi fået en oksesteg m. blandede rodfrugter i skøøøøønne farver. Farverne forsvandt dog under tilberedningen, pudsigt nok, men smagen var stadig helt intakt.


fredag den 9. oktober 2015

Lette, luftige og lækre fødselsdagsboller

Der er en ting, der unægteligt hører sig til et fødselsdagsbord - og det er boller. Jeg tror, at de fleste familier har en eller anden bolle-opskrift, som de sværger til fordi den stammer fra mormor eller olde - og det er faktisk en meget rar og fin tanke, ikke :)

Herhjemme sværger vi til denne opskrift. Den er super let, men vigtigst af alt så bliver bollerne simpelthen så luftige og lækre. Det er som at bide af et stykke himmel :) Jeg bryder mig meget lidt om tunge boller. Jeg synes, at de ligger i maven på sådan en ubehagelig måde. Det gør de her ikke (eller jo, hvis du spiser for mange. Hi hi) og de høster altid et væld af komplimenter fra gæsterne. Så kæreste læsere, her bringer jeg opskriften på mine absolut favorit boller.

torsdag den 24. september 2015

Bløde og luftige burgerboller

I dag er FIFA 2016 udkommet - og for nogle er det måske fuldstændig uvæsentligt, men for de to dejlige mænd, der sidder i min stue, der er det noget nær årets vigtigste dag, og der er dømt mandehørm for fulde drøn - både i dag og i morgen. Ja, sådan et vigtigt spil lader sig altså ikke kun spille en dag, når de lige er udkommet. Næ, der må to dage til.

Menuen her i huset står derfor på Pulled Pork med coleslaw, hjemmelavet BBQ og så de her bløde og luftige burgerboller. Det er selvsagt et hit, det er den menu altid :) Opskriften på burgerboller er den samme som denne her gamle version, hvor jeg har skiftet mælken ud med vand, simpelthen fordi jeg synes at mælk godt kan gøre brød lidt tungt :)

lørdag den 19. september 2015

Rosenkål m. bacon og appelsin

Jeg elsker rosenkål, og jeg synes mildest talt, at det er en overset grøntsag. Jeg tror det handler om, at mange har dårlige minder fra deres barndom, om rosenkål der var kogte til ukendelighed. Men ærlig talt, så er det altså ikke klædeligt for nogle grøntsager, at være overtilberedt.

Rosenkål stegt på panden er derimod smadre lækre - de er møre, men alligevel med bid, og når de så får selskab af bacon, et dryp appelsinsaft, og lidt revet appelsinskal, så er der næsten ikke et øje tørt :)

fredag den 18. september 2015

Fyldte bagte kartofler m. bacon og purløg

De her kartofler er virkelig en klassiker herhjemme. Jeg har serveret dem utallige af gange, og det har aaaaaltid vakt stor glæde hos mine gæster. Min søster mener faktisk slet ikke, at hun behøver spise andet for at leve :) Hi hi.

Chiagrød

Det er ikke nogen hemmelighed, at de små chiafrø efterhånden er hædret som små super-frø, der bliver markedsført som sådanne ud over alle grænser. Jeg siger altid at; "Når det ligner en and, siger som en and og lugter som en and....så er det nok en and" :) Derfor er min holdning omkring chiafrø også, at det skal tages med et gran salt.

Når det så er sagt, så har chiafrøene mange gode egenskaber og indeholder både proteiner, kostfibre og gode fedtstoffer - og så har de en super evne til at suge væske. Det betyder, at såfremt du blander dem med mælk, ja så bliver de til en lækker grød, der er genial som morgenmad. Du kan bruge lige nøjagtigt den mælk, du synes; alm. komælk, mandelmælk, kokosmælk, rismælk etc.

Frøene er ret pebrede i pris, men lad dig ikke slå ud af det - Chiafrø suger 10-12 gange deres egen vægt, så man bruger ikke så mange frø ad gangen, og sådan en pose holder altså længe.

torsdag den 17. september 2015

Inspiration til frokost - Spejlæg m. oksekød og rosenkål

Jer der har fuldt med på bloggen de senere år ved godt, at jeg er hamrende dårlig til at huske at spise frokost (og morgenmad). Men dét skal være en gammel løgn. Nu har jeg taget mig selv i nakken, og husker som minimum et af de to måltider om dagen - målet er selvfølgelig begge to.

Der er jo mange muligheder at spise til de to måltider - men jeg må indrømme, at jeg går helt død, hvis jeg skal spise rugbrød hver dag :) Misforstå mig ikke, jeg elsker rugbrødsmadder(!), men lidt variation gør ikke noget.

I dag har jeg fået 3 spejlæg med en rest oksekød fra i går og nogle stegte rosenkål (Mhm, elsker stegte rosenkål). Det behøver jo ikke at være besværligt, bare fordi det skal være varieret :)


søndag den 13. september 2015

Pandekager - verdens bedste!

Sikke da et søndagsvejr, hva'? Regn og rusk.. Liiiige vejr til pandekager. Og det var lige nøjagtig hvad vi fik til aftensmad. Verdens bedste pandekager.

Nu er det sådan med pandekager i min familie, at de bliver lavet efter én opskrift, og kun den ene. Den er fra en gammel 'God mad - let at lave' bog, og jeg tror måske, at det er den eneste opskrift i bogen, der nogensinde er blevet brugt. Den er så til gengæld også blevet lavet flittigt. Bogen havde vi også dengang jeg var en lille pige, og siden med pandekageopskriften er efterhånden så nusset, at man ikke er i tvivl om, hvilken side opskriften er på, når bogen er lukket. Jeg har smagt mange pandekager efterhånden, men I N G E N slår dem her. Opskriften er blevet modificeret lidt med tiden og tilpasset til familien smag - i får selvfølgelig min version. 

lørdag den 5. september 2015

Skovbærsnurrer

Kanelsnurrer er efterhånden et 'gammelt' fænomen indenfor brød og bagning - og det var vidst nok Mayer, der bragte den norske spise til Danmark. Snurrerne minder jo meget om de klassiske kanelsnegle, men med en smule mere æstetisk udtryk.

Jeg har længe gået og spekuleret over, om man i stedet for kanel kunne komme en lækker bærkompot i sådan nogle kanelsnegle eller snurrer. De fik jeg afprøvet i dag - og jeg må indrømme, at resultatet blev rigtig lækkert. Jeg vil indrømme, at processen nok er en smule nemmere (pga. fyldets konsistens) at lave dem som snegle - men snurrene er sjove, så kast dig endelig ud i dem, hvis du har mod på at få lidt snavsede fingre.


torsdag den 3. september 2015

Kartoffelsuppe m. porrer- og bacondrys

Det begynder så småt at blive efterår.... ja, det gør ondt at skrive, men buske og træer taber så småt deres blade, og vejret; ja, det behøver vi ikke snakke mere om. Til efterår hører sig unægteligt suppe, så det er dét, menuen har budt på i dag. Kartoffelsuppe med porrerdrys og sprødstegt bacon.

Der ligger efterhånden ret mange opskrifter på suppe her på bloggen. Det kommer sig blandt andet af, at jeg for 2 år siden kørte et søndags-tema over vinteren, der hed: "Søndags-suppedasen". Otte søndage i træk serverede jeg nye, sjove, spøjse og lækre supper. Tag endelig et kig, hvis du mangler inspiration til supper :)

onsdag den 2. september 2015

Spaghetti Bolognese

Opskriften her er en klassiker herhjemme - og jeg har skrevet om den for nogle år tilbage også; se her. Vi eeeeeeeelsker bolognese :) Nogle gange spiser vi det med rå squash-spaghettier og andre gange med fettuccine som her.

Selve bolognesen tager nogle timer at lave, det kan man altså ikke komme uden om. Til gengæld så slår den Dolmio med LÆNGDER. Den har dybte, er cremet og virkelig virkelig lækker! :)

onsdag den 5. august 2015

Tarteletter m. kylling, gulerødder, friske asparges og lilla blomkål

Jeg vil slet ikke begynde at fortælle, hvor meget jeg elsker tarteletter (igen), det har jeg nemlig allerede fortalt indtil flere gange; se bare her og her.

Så uden yderligere forklaring vil jeg bare fortælle, at vi fik tarteletter til aftensmad - det fik jeg sådan lyst til i går aftes, da jeg så "Go' Appetit" på TV2 med Claus Holm og Christian Bitz - jeg er ikke fan af nogle af dem, og slet ikke af programmet, men da jeg så at de skulle lave 'sunde' tarteletter, måtte jeg alligevel se med med et halvt øje. Du gode gud - lad mig blot sige så meget, at da jeg så deres halvbrændte tarteletter UDEN sovs, der stod det klart, at vi i aften måtte have den ægte vare.... MED sovs!

mandag den 3. august 2015

Flæskestegssandwich

I dag har vi fået flæskestegssandwich - noget man (læs: vi) får alt alt for sjældent :) Rigtig mange mennesker laver flæskestegssandwich af resterne fra stegen, når de har fået "flæskesteg med det hele". Problemet er bare, at herhjemme spiser vi kun "flæskesteg med det hele" den 24. december - det er sådan et princip vi har. Hi hi. Men altså, princippet siger jo ikke noget om, at man ikke godt kan lave en hel flæskesteg KUN med det mål for øje, at lave flæskestegssandwich :) 

Svinekød og æble går rigtig godt sammen, det har jeg vidst skrevet om en gang eller to før, og derfor er det også rigtig lækkert med et par sprøde skiver æble i sin flæskestegssandwich :) Derudover har jeg kommet mayo, syltede agurker, rødkål og timian i - en totalt lækker kombi. 

Syltede agurker / agurksalat

I aften står menuen på flæskestegssandwich, og til det hører sig unægteligt en omgang agurksalat - i hvert fald, hvis du spørger min bedre halvdel. Agurksalat er hamrende nemt at lave; og det har den fordel, at du kan tilsætte lige nøjagtigt det, du har lyst til. Jeg har kommet et teskefuld knus chilifrø i min agurksalat, men er man mere til en anden slags krydderi - eller den helt klassiske udgave for den sags skyld, så kan man fint gøre, som man har lyst :)

fredag den 31. juli 2015

Tærte m. skinke

I går fik vi skinke, og vi er jo som bekendt kun to her i hustanden, så det sker altså bare ikke, at vi få spist sådan en hel fætter. Heller ikke selvom den 'kun' var på 800 gram, samt krøb lidt under tilberedningen. Men det gør nu ikke så meget. Normalt spiser vi det bare i to dage - så laver jeg ekstra tilbehør. Denne gang har jeg dog puttet resterne i en tærte; og dén spiser vi så til gengæld i to dage.

onsdag den 29. juli 2015

Kalvefrikassé m. timian

Man må i den grad sige, at sommervejret lader vente på sig. Men det er ikke så skidt at det ikke er godt for noget - regnvejr er nemlig en god anledning til, at lave noget lækker mormor-mad. Kalvefrikassé er en gammel klassiker, og egentlig en ret overset ret, hvis du spørger mig. Der er tonsvis af muligheder i en frikassé, hvad angår grøntsager.

søndag den 12. juli 2015

Cæsarsalat m. bacon og kyllingelår

Selvom sommeren har taget sig en lille pause, så er min appetit altså stadig, som den altid er om sommeren. De fleste dage har jeg lyst til noget let og lækkert - frisk og sprødt, som denne her cæsarsalat med bacon og kyllingelår.

Jeg har udeladt den klassiske cæsar-dressing, og i stedet serveret salaten med en god vinaigrette. Derudover har jeg tilføjet barbecuemarinerede kyllingelår til retten, fordi jeg synes, at det er en virkelig lækker og overset sommerspise :)

mandag den 6. juli 2015

Frisk 'grøn' kartoffelsalat m. jordbær og edamamebønner

Vejret har været fantastisk i den sidste uges tid, og trods skyerne har gjort sit indtog på himlen her hos os, så er temperaturen stadig høj. Det betyder, at lysten til 'tung' og mere efterårsagtigt mad er blevet afløst af lysten til lette og sommerlige retter.

Igår grillede vi et par gode pølser, som vi spiste sammen med denne lækre og friske 'grønne' kartoffelsalat :) Den er fyldt med alt hvad der er godt; jordbær, asparges, kartofler, edamamebønner etc., og så er den bare frisk og lækker.

søndag den 5. juli 2015

Bruschetta m. jordbærsalsa

Sikke et dejligt vejr, hva'? Når solen skinner på denne måde, og vejret viser sig fra sin bedste side, så kan man umuligt være andet end glad og let til mode. Sådan har jeg det i hvert fald. Jeg elsker sol og høje temperaturer - jo højre jo bedre :)

Men, appetiten er ikke voldsom stor, når det er rigtig varmt udenfor. Derfor er disse friske og lækre bruschettaer perfekte til en varm sommerdag.

onsdag den 1. juli 2015

Tærte m. kartoffel og spinat

Vi er gået fra aldrig at få tærte herhjemme til at få tærte rigtig tit. Manden har altid været meget glad for det, og jeg har virkelig også fået øjnene op for, hvor nem mad, det i virkeligheden er - samtidig med, at den kan fyldes med massere af sunde og nærende ting.

Når jeg laver tærte bruger jeg som regel, hvad jeg har i køleskabet - og jeg elsker både at komme løg og bacon i. Det spiller altså max i min verden. Sidste gang jeg lavede tærte, lavede jeg den her med spicy filodej, feta og spinat, og det var et - S T O R T - hit skal jeg lige love for. Den smagte lækkert og så fik jeg øjnene op for, hvor skønt spinat egentlig er. Jeg har aaaaaldrig syntes, at spinat så særligt lækkert ud (jo i frisk tilstand), men det smager jo både dejligt og er fyldt med gode vitaminer og mineraler. Derfor er det en oplagt ting, at fylde i sin tærte, hvis man gerne vil have lidt ekstra grønt :)

onsdag den 24. juni 2015

Hyldeblomstsaft

Hvis der er noget jeg elsker elsker eeeeelsker i denne verden, så er det hyldeblomstsaft. Faktisk er der slet ikke ord for, hvor glad jeg er for den lækre sommerdrik (som drikkes året rundt herhjemme). Manden er knap så begejstret som jeg, men så behøver jeg jo heller ikke at dele :P .. Hi hi.

Når man er så glad for hyldeblomstsaft som jeg, så skal der selvfølgelig også være en opskrift på herligheden her på bloggen. Faktisk er det uhørt, at jeg ikke har del den med jer før :) Men i får den nu, og så er det bare om at komme ud at samle hyldeblomster :)

Jeg hældte en noget af saften på en patentflasken (som forinden var blevet skoldet), som jeg satte i køleskabet til at nyde i de kommende dage. Resten har jeg kommet i isterningeposer. På den måde er det hurtigt at tage et par isterninger op, og komme i et glas vand, når lysten til hyldeblomstsaft skulle melde sig - og dét gør den stensikkert :)

mandag den 22. juni 2015

Honningbagte nye gulerødder, kartofler og asparges

Jeg er vild med den her tid på året - hvor torvet på Israels Plads i København bugner med grønthandlere, der sælger alskens frisk frugt og grønt. Der er bare noget særligt over spæde gulerødder med top, grønne asparges og nyopgravede kartofler. Egentligt er der ikke den store forskel på bagte rodfrugter, som man laver dem i efteråret/vinteren og så denne version, men på en eller anden vis, så er den bare mere let og sommerlig :) (Nå ja, og så må den der sommer altså godt snart vise sig).