onsdag den 30. maj 2012

Chili Con Carne a'la Jamie Oliver (med et twist Camilla)

Jeg synes det er hammer svært at finde en god opskrift på chili con carne! Så er det sagt! Jeg er i vildrede - og i aften har jeg kastet mig over en opskrift fra Jamie Oliver, så må vi se, om den er bedre end de andre jeg har prøvet :) .. Opskriften fandt jeg her - jeg tilføjede nogle ting og udelod nogle andre (måske er det ikke så smart, når man prøver at finde en god opskrift på noget :P Men sådan er jeg nu engang :P) ..

Retten blev rigtig fin og bestemt også en af de bedre jeg har lavet :) .. Men jagten på den perfekte Chili Con Carne er ikke slut endnu :)



Jeg skriver opskriften som jeg lavede den:

Ingredienser:
500 g. oksekød
1 stor gulerod
1 mellemstort løg
1 rød peberfrugt
2 fed hvidløg
1 rød chili
1 dåse majs
1/2 dåse røde kidneybønner
1 dåse hakket tomat
1 tsk. chili pulver
1 tsk. stødt kanel
1 spsk. rød balsamicoeddike
Salt&peber

Fremgangsmåde:

  1. Skræl og hak løg, hvidløg og gulerødder.
  2. Halver peberfrugt og chili, fjern frø og hak groft.
  3. Opvarm en spsk oli på en sauterpande eller i en gryde og steg alle grøntsagerne heri (inkl. majs)
  4. Tilsæt chili pulver og kanel og krydr med salt og peber.
  5. Tilsæt de drænede kidneybønner og dåsetomaterne.
  6. Tilsæt det hakkede oksekød
  7. Fyld den tomme tomatdåse med vand og hæld det i gryden.
  8. Tilsæt balsamico og krydr igen med salt og peber.
  9. Bring retten i kog og lad simre i cirka en time - rør i gryden engang i mellem
  10. Serveres med ris og evt. lidt totilla-chips 
Grøntsagerne er klargjort - ja, i opskriften stod der også at gulerødder skulle hakkes - men ehm, jeg stod i mine egne tanker og i stedet blev de revet :) Og det fungerede altså rigtig fint :)
Grøntsagerne er kommet på panden og bliver nu stegt.
Krydderi tilsættes sammen med bønner og tomat.
Oksekødet kommes ved sammen med vandet og retten får lov at simre i ca. 60 min. Imellemtiden koges risene :)
Retten er færdig, når man med sin grydeske eller spartel kan skrabe kødet væk fra bunden, uden denne dækkes af væsken/saucen. 
Serveres med ris, tortilla-chips og en skefuld cremefraishe :) .. Bon appetit!

Hvad er din bedste opskrift på Chili con Carne? 

Ha' en dejlig aften!
- Camilla

mandag den 28. maj 2012

Anmeldelse: Restaurant Indian Flavour


Som i måske ved, er vi et par med en gentagen trang til indisk mad - og derfor har vi da også en yndlings indisk restaurant; nemlig 'Indian Flavour'.

Når vi spiser på Indian Flavour bestiller vi faktisk Take Away - det er bare så hyggeligt med en god film og en omgang indisk mad :) .. Hihi.. Men de skulle eftersigende også have en fantastisk buffet.


Personalet er altid smadder høflige og imødekommende hos Indian Flavour, og maden er simpelthen fantastisk! :) .. Indisk mad er aldrig billigt, og som hos de fleste indiske restauranter koster en ret hos Indian Flavour derfor også som minimum 119,- men så får man altså også et lækkert stykke brød med til retten..

Jeg har for det meste fået Butter Chicken, og kæresten har spist Chicken Tikka Masala et hav af gange, men i aften ville vi begge prøve noget nyt.

Jeg fik en omgang 'Chicken Shahi Korma', som er krydret kylling med karry og mandler i en sauce af safran. Det smagte simpelthen SÅ lækkert, og er måske noget af det mest velsmagende jeg LÆÆÆÆNGE har fået. Nøj hvor var det godt - jeg nærmest slikkede tallerknen ren :P .. Dertil fik jeg et Naan brød med hvidløg - og dét var også godt(!) .. Der var ikke tvivl om, at det var et hvidløgsbrød.. Hele hytten duftede af hvidløg, hvilket jo aldrig er skidt for sådan en hvidløgs-elsker som mig :) .. Når det så er sagt, så var det perfekt krydret og altså ikke så voldsomt i smagen som det duftede :) ..


Kæresten fik 'Kawa Chicken' som er Kyllingebryst tilberedt med løg, tomater, peberfrugt, hvidløg og frisk grøn chili. Jeg smagte det ikke - men det skulle efter sigende også være rigtig lækkert! :) .. Men han hoppede og dansede da ikke af vellyst, som jeg gjorde af min ret :) .. Kæresten fik, vanen tro, også en omgang Papadums med mynte raita - og dém ELSKER han simpelthen bare! Jeg er også tosset med papadums, men hos Indian Flavour kommer de kommen i - og hvis der er noget, jeg ikke han fordrage, så er det altså kommen - så dem holder jeg mig fra :) .. 

Meeen, som altid var det fantastisk hos Indian Flavour, og de får mine bedste anbefalinger! :) .. Prøv det - det smager sgu' godt! :)

Beliggenhed:
Indian Flavour
Jyllingevej 42, 2720 Vanløse.

Stjerner:

søndag den 27. maj 2012

Anmeldelse: Café Victoria

Det er Sommer, det sol, det er søndag! Det skulle fejres med et Café besøg på mandens yndlingscafé - Café Victoria i Hvidovre. Vi har været der en million-milliard gange, og nu er det altså tid til en anmeldelse. Denne anmeldelse bygger udelukkende på deres cafe-menu og ikke deres ala carte, idet jeg aldrig har prøvet denne (som dog skulle være rigtig god).

Café Victoria et hyggeligt lille sted med både udendørs og indendørs borde i en rigtig afslappet og casual stil. Derudover rummer cafeen et tilstødende lokale til den lidt finere betjening og store selskaber.

Victoria er et sted man kommer, hvis man skal have god cafe-mad til billige penge, og som ikke er noget helt vildt ekstraordinært. Maden bestiller man selv ved disken, hvor man ligeledes betaler med det samme - og selvom personalet ikke tager i mod bestilling nede ved bordene, så er de altid søde og rare på Victoria.

Maden er også altid velsmagende og varm vel at mærke. Især må en anbefaling gives til deres 'Wok med dagens grøntsager og cashewnødder' (måske er det nr. 76 på kortet - jaja, man er vel en kender :P) .. Endvidere er deres nachos gode - salsaen er dog ikke salsa i min verden. Den Græske bøf m. fritter og bearnaise er også velsmagende - og faktisk er der smag i den! Hvilket ikke altid er tilfældet på alle cafeer. De har også massere af lækre pastaretter, dog kunne jeg her godt mangle en klassisk 'Kylling, bacon og karrysauce' - den er altså ikke at finde på menukortet.

Alt i alt er Victoria et hyggeligt sted med billig mad! Og der bliver ikke kigget skævt til en, hvis man kommer i søndagshabitten og ligner en god omgang tømmermænd :) .. Er man til det lidt finere, skal man ikke vælge Victoria - i hvert fald skal man besøge brasseriet i stedet for cafeen - men er man til afslappet hygge i solen med et slag backgammon så er Victoria et dejlig sted :)

Vi har som sagt været der en million-milliard gange - og der er nok lige så mange besøg i vente for vores vedkommende :)

Beliggenhed:
Café Victoria
Hvidovrevej 261c, 2650 Hvidovre

Stjerner:

fredag den 25. maj 2012

Salat af Jordbær, vandmelon, avokado og friske asparges

Er det ikke skønt så mange lækre grøntsager og frugter der findes i øjeblikket? :)

Jeg er fan af salat - mest om sommeren :P - og jeg er endnu mere fan af frugt i salater :) .. Jordbær, melon, mango, vindruer ect. Det giver alt sammen sådan et frisk pift! :D ..

Her til aften får vi et vennepar på besøg til grill i gården - jeg har lavet kartoffelsalat, der er grillpølser og marinerede nakkefilet - og så er der den her salat! En gang hjertesalat m. friske grønne asparges, avokado, vandmelon og jordbær :) ..

Smagen af Sommer....
Ingredienser:
2 hjertesalathoveder
1/2 bk. modne jordbær
Vandmelon
1 bt. grønne asparges
2-3 modne avokadoer

Fremgangsmåde:
  1. Salaten skylles og skæres i passende stykker. Det samme gør avokadoen.
  2. Aspargesne knækkes og skæres i fine skiver. 
  3. Skrællen fjernes på vandmelonen og denne skæres i mundrette stykker.
  4. Jordbærene skylles og toppen fjernes og jordbærene skæres i kvarte.
  5. Det hele vendes forsigtigt sammen.
Aspargesne er knækket.
Avokadoen er skåret i mundrette stykker.
Jordbær og melon er skåret i passende tern og er blandet i salaten.
Den færdige salat - rigtig lækker og frisk.

Ha' en dejlig dag!
- Camilla

Hjemmelavet kartoffelsalat (den eneste opskrift du behøver)

Grill-sæsonen er over os, og det er tid til salater i alle afskygninger. Hvis der er noget vi danskere elsker, så er det kartofler - og kartoffelsalat er bestemt ingen undtagelse.

Kartoffelsalat bliver ofte forbundet med den der kedelige omgang miks-maks med slatne kartofler og massere af E-numre, som man kan købe i butikkerne. MEN sådan behøver det ikke at være! Kartoffelsalat er nemt og ligetil at lave selv - mere af det! :) .. Dressingen til denne salat, er i øvrigt den samme, som jeg bruger i min Kartoffel-broccolisalat (som også er VIRKELIG lækker) :P ..

Kartoffelsalat er desuden sådan en ret, som man kan komme alle mulige forskellige ting i, men her får i min grundopskrift.'


Ingredienser:
1 kg. nye kartofler
1 bundt radiser
3-4 forårsløg
1 bundt purløg
4 spsk. mayonnaise
2,5 dl cremefraishe (eller græsk yoghurt)
Et skvæt balsamico
Et skvæt sødemiddel
Salt&peber

Fremgangsmåde:
  1. Kartoflerne: Skrub eller pil kartoflerne og kom dem i letsaltet vand. 
  2. Bring kartoflerne i kog, skru ned indtil kartoflerne koger let og lad dem koge i ca. 10 min. eller til de er møre. 
  3. Hæld vandet fra kartoflerne, skær dem i ikke alt for små stykker og stil dem i fryseren eller køleskabet mens du tilbereder dressinge
  4. Dressing: Skær radiserne i tynde skiver og læg dem i iskoldt vand.
  5. Hak forårsløg og purløg.
  6. Bland mayo, cremefraiche, og eddike og smag til med sukker, salt og peber – dressingen må gerne være lidt sød i smagen
  7. Vend forsigtigt kartoflerne, radiser, forårsløg og purløg i dressingen og stil retten på køl indtil servering.

Dejlige danske radiser.
Radiserne er snittet i tynde skiver.
Cremefraishe, mayo, balsámico, sødemiddel og Salt&peber er klar til at blive blandet til en lækker dressing. 

Grøntsagerne blandes i dressingen.
Den færdige kartoffelsalat.

 Ha' en dejlig dag!
- Camilla


torsdag den 24. maj 2012

Sommersalat

Åhh du kære kære kære KÆRE sommer! Hvor har du været? Og hvor har jeg dog savnet dig!!

Sommeren er over Danmark og jeg er (så godt som muligt) ved at være frisk! Min far siger altid, at helt rask bliver jeg jo aldrig - ja han er vittig er han - og måske har han ret :) .. I hvertfald er der kun en snert af lidt slim tilbage i hals og lunger som følge af allergien :) ..

Kæresten og jeg besluttede os, at gå ned i gården og grille i dag - i aller bedste hygge-stil! :) .. Pølser må jo aldrig glemmes, når der grilles, så dem fik vi en af hver, og ellers stod den på Grill-spyd m. kylling og hjemmelavet marinade og denne lækre sommersalat :) .. Jeg laver et andet indlæg med de der grill-spyd med tilhørende marinade - ellers bliver det her jo tosse-langt! :) ..



Ingredienser til Sommersalat
1 bk. Babysalat
1/4 Vandmelon
1-2 Appelsin(er)
5-6 jordbær
Citronolie (kan udelades)
Evt. nødder
(Salaten kan fyldes med alt muligt - vindruer, mango, rosiner, nødder m.v.)

Fremgangsmåde:
  1. Skyld babysalaten og skær vandmelonen og jordbær ud i passende stykker. 
  2. Skær hver ende af appelsinen og skræl siderne, så du lige nøjagtig skærer alt det hvide af. 
  3. Derefter skæres ned langs hver af lamellerne i appelsinen, så du får nogle fine delikatebåde/fileter. Brug de hele fileter eller skær dem over et par gange, for mere mundrette stykker. 
  4. Bland frugt og babysalat og vend det hele sammen med en god citronolie inden servering. 

Tip: Hvis du vil undgå at komme hjem med en umoden vandmelon, så ligger hemmeligheden i at banke. Når du banker på vandmelonen (og andre meloner for den sags skyld - jaja, ikke damernes selvfølgelig :P), skal den give en rungende hul lyd - så ved du, at den er spiseklar!

Så giv melonen en på skallen og duft til appelsinerne (hvis ikke de dufter af noget, smager de sjældent af noget) - Så er du godt på vej :)

Appelsinen er skrællet

Vandmelon er skåret i mundrette stykker, salaten er skyllen, jordbærene er skåret i kvarte, og appelsinen er skællet og skåret i stykker. Det hele blandes sammen, citronolie hældes ved (kan udelades) og nødder drysses over.

Salaten da den lå på tallerknen - billedet yder den slet ingen respekt! Lyses stod lige på og der må jeg alså indrømme, at min elskede Iphone kommer til kort :) .. Men hold op hvor smagte den lækkert! Super frisk og sommerlig!



Ha' en dejlig dejlig solskins-aften!
- Camilla 

Marinade til al slags kød (anbefales især til kylling)

Her kommer den! Verdens nemmeste opskrift på en god marinade, der smager lidt hen af barbercue! :)

Vi fik den i aften til noget kylling, som vi grillede på spyd med løg! Og det er altså bare anbefalelsesværdigt! :) ..

Opskriften er på slum, men i får den her.

Ingredienser:
Ketchup
Brun farin
Paprika
Salt&peber

Fremgangsmåde:

  1. Ingredienserne kommes i en skål og blandes sammen! Kødet man ønsker at marinere tilsættes og får lov at trække i minimum 30 minutter.

Ingredinserne blandes.
Det marinerede kød sættes på spyd

Grillede kyllingespyd med løg. MUMS!!



mandag den 21. maj 2012

Stilhed på bloggen

Kære skønne skønne læsere..

Nogle af jer undre jer måske over, at der er lidt stille herinde i øjeblikket - det er bestemt ikke fordi, at interessen for bloggen er dalet, jeg er simpelthen bare så syg så syg, at jeg ikke orker at lave mad. Faktisk orker jeg dårligt andet end at ligge under min dyne. I dag skulle jeg have gået Lady Walk med min søster og mor, men - det bliver der ikke noget af :( .. Smadder øv!

Kosten består ikke rigtig af andet en flydende ting - yoghurt, færdiglavet suppe m.v. ! MEN fortvivl ej (:P) .. Jeg har planlagt at komme stærkt igen! Jeg har besluttet, at jeg bestemt ikke gider være syg mere nu, - og hey det må da virke! :) .. Så snart jeg er på benene igen, vil i ikke være i tvivl :) ..

I mellemtiden kan jeg glæde mig over, at bloggen er nået op på over 5000 besøgende siden marts (WAUW) - samt at der er omkring 100 (+/-) besøgende om dagen herinde! Det er jeg virkelig beæret over! :) .. Det er også flere og flere, som smider en kommentar på mine indlæg - og dét er altså dejligt! :) Det er jo lidt sjovere, når man også får noget respons den anden vej fra :) Så bliv endelig ved med det! :) ..

Det var alt min energi rækkede til for nu :)

Ha' det dejligt! Og NYD det gode vejr!!!! :)
- Camilla

torsdag den 17. maj 2012

Verdens nemmeste lagkagebunde

I dag har jeg lavet kage til en konfirmation - og der brugte jeg en ny opskrift på lagkagebunde, end den jeg plejer :) .. Egentligt er det samme ingredienser, som i den anden opskrift, jeg har liggende her på bloggen, og som jeg altid plejer at bruge - men den er bare mere luftig synes jeg :) ..

Ingredienser:
6 æg (str. M/L)
200 g. sukker
100 g. mel
40 g. cacaopulver

Hvis det skal være lyse bunde, udelades kakaoen og istedet bruger man bare 140 g. mel og 4 tsk vaniljesukker.

Fremgangsmåde:
  1. Æg og sukker kommes i en skål og piskes... og piskes.... og piskes.... og piskes.. De skal være stive og luftige og helt hvide! :) .. Det tager 10-15 minutter (alt efter hvor kraftig en elpisker man har sig) - og så føles det som noget nær en evighed :) ..
  2. Mel og kakaopulver (eller mel og vaniljesukker) sies for klumper og vendes i dejen med en metalske. Det er vigtigt at luften ikke bliver rørt ud af æggemassen - da det er luftboblerne i æggen, der sørger for, at bundene hæver i ovnen, når der nu ikke er bagepulver i.
  3. Bundene hældes i en form/bradepande/hvad man nu bruger i et jævnt lag på ca. 1/2 - 1 cm. tykkelse og bages i ovnen på 200 grader (175 grader varmluft) til de er gyldte (6-8 minutter).

Æg og sukker piskes.
.... og piskes
.... og piskes..

Mel og kakaopulver blandes.

Blandingen sies i æggemassen og vendes rundt.
Dejen er klar til at blive bagt.
Jeg fik ikke noget billede af bundende lige da de var kommet ud - men jeg har da et billede her, hvor bundende er lagt sammen med to lag mousse :) .. 

Ha' en dejlig dag!
- Camilla

Computer-kage

Så er det tid til igen at bruge lidt tid på bloggen. Den sidste tid har virkelig været hektisk! I tirsdags var jeg til eksamen i Forbrugerret, så i tiden op til det - der var mine tanker fokuseret på det alene, og det betød at jeg måtte stå lidt mindre i køkkenet :) .. Men hey, hvem har sagt, at rugbrødsmadder ikke også kan være en lækker aftensmad? :)

I dag har jeg så afleveret en Computer-kage til Thomas og Tobias, som skulle holde deres konfirmations-fest sammen i dag :) .. De er begge hammer computer-glade - og derfor skulle kagen jo selvfølgelige også have computertema :) ..

Kagen voldte mig nogle problemer - jeg havde ikke prøvet at lave sådan en før, og jeg er nok også bedre venner med smukke blomster, end jeg er med sådan noget teknik-fis (også selvom den var af sukker :P) .. Jeg var utrolig spændt på, om skærmen ville stå op, og jeg sikrede mig da også med 12 spyd - men selve det at få skærmen til at stå op, det var faktisk næsten det letteste :P .. Jaja! Al den urolighed for ingen ting..
Derudover skulle jeg betrække den med fondant - og kagen var rimelig stor, så fondanten måtte rulles ud til 60x60 cm - det er immervæk noget af et stykke fondant! - specielt at få båret over på kagen uden at det knækker :) .. Men efter nogle forsøg, så lykkedes det da :) .. Og den ene af konfirmandernes søster, en veninde fra gymnasiet, synes da også, at den var smadder flot, da hun kom for at hente den :) ..

Resultatet endte med at se sådan her ud:


        
Nu håber jeg, at den bringer glæde hos konfirmanderne :)

Ha' en dejlig aften!
- Camilla

onsdag den 9. maj 2012

Svensk pølseret

I dag er sidste dag hos mine forældre, kæresten kommer hjem fra kursus i udlandet og ham har jeg altså savnet! :) .. Men det er jo også sidste dag, hvor min søster kunne vælge, hvad hun ville have til aftensmad - og hun var ikke til at rokke ud af beslutningen om, at vi skulle have svensk pølseret! :P .. Men det smager nu altså også himmelsk, så det gør mig ikke så meget! :)

Retten fik jeg første gang da jeg var barn, og var en tur på Sejer Ø med min kusine og hendes mand - en fantastisk tur, og retten har jeg elsket lige siden! :)


Ingredienser (4 pers.)
10-15 kartofler
1 pakke pølser (de brune 'party pølser' er bedst efter min mening)
2 dåser hakket tomat
1 dåse tomatpuré
2 store løg eller 4 små
1/4 l piskefløde
2,5 dl. cremefraishe
Salt&peber
Purløg til pynt

Fremgangsmåde:

  1. Kartoflerne skrælles og skæres i tern - herefter sættes de på komfuret i passende mængde vand og koges til de er færdige.. Ca. 20 minutter (alt efter størrelse selvfølgelig). Vær' ikke bange for, at kartoflerne bliver færdige først og derfor når at blive kolde - de bliver varmede i den varme sovs.
  2. Løgene pilles, hakkes og svitses i lidt olie i en gryde
  3. Tomatpuréen og den hakkede tomat tilsættes og retten koger lidt.
  4. Cremefraishen og fløden tilsættes og retten krydres med salt og peber.
  5. Pølserne skæres i passende stykker og kommes i gryden med de andre ingredienser.
  6. Når kartoflerne er færdige hældes vandet fra, og kartoflerne kommes i pølseretten. 
  7. Serveres med friskhakket purløg.
Kartoflerne sættes over.

Løgene svitses.

Tomatpuréen og de hakkede tomater kommes i gryden og koges op.

Fløden og cremefraishen tilsættes.

Pølserne skæres i passende stykker og kommes i gryden.

Kartoflerne kommes i retten.

Den færdige ret - velbekomme!

Ha' en dejlig dag!
- Camilla

tirsdag den 8. maj 2012

Mango-Cheesecake med kokos

I dag har jeg været sammen med min kæreste i 8 år! Wow.. Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg, at de år er fløjet afsted.. Selvfølgelig virker det som længe siden, at vi mødte hinanden, men 8 år? .. Hold da op.. Det har i hvert tilfælde været 8 rigtig dejlige år! :) ..

Kæresten er desværre i Tyskland i øjeblikket, og derfor måtte jeg jo forkæle forældrene i stedet for :P .. Det gjorde jeg så med en mango-cheesecake :) .. En dejlig frisk kage - jaja, det behøver jo ikke være sødt-i-sødt hver gang det er kage :P .. Opskriften er fra "Spis bedre" nr. 5 2012.



Ingredienser:
Bund:
8 Digestive kiks
2 dl kokosmel (70 g)
100 g. smør

Fyld:
1 stor moden mango (ca. 300 g.)
2 spsk. presset limesaft
200 g. friskost naturel
2 dl. græsk yoghurt
2 dl. flormelis (120 g.)
1 tsk. vaniljesukker
5 blade husblas
2 dl. piskefløde

Pynt:
1/2 blad husblas
1 stor moden mango
1. spsk. flormelis
1 spsk. presset limesaft

Fremgangsmåde:

  1. Bund: Smuldr kiksene fint, og rør dem med kokosmel. Smelt smørret og rør det i.
  2. Klem et stykke bagepapir fast i bundene af springform ca. 24 cm. i diameter. Tryk blandingen ned i formen.
  3. Fyld: Skræl mangoen, skær frugtkødet løs, og del det i mindre stykker. Blend mangoen glat med en stavblender. Bland med limesaft. Pisk friskost, yighurt, flormelis og vaniljesukker glas med mangopureen.
  4. Læg 5 blade husblas i blød i koldt vand ca. 5 minutter.
  5. Opvarm ca. 2 dl. af mango/yoghurtblandingen. Tag af varmen. Tag husblassen op, dryp af og lad den smelte i den varme blanding under omrøring. Pisk husblasmassen ned i resten af mangoblandingen.
  6. Pisk fløden til flødeskum, og vend den i mangocremen. Bland godt og hæld blandingen i formen.
  7. Pynt: Læg det halve blad husblas i koldt vand ca. 5 minutter. Skræl mangoen, skær frugtkødet løs og del det i mindre stykker. Blend mangoen glat sammen med flormelis og limesaft. Hæld halvdelen op i en lille kande.
  8. Opvarm resten af mangopuréen. Tag husblasbladet op, og smelt det heri. Bland derefter med den resterende mangopuré. Hæld det i to runde ringe oven på mangocremen i formen. Rør rundt med skaftet af en ske til et smukt mønster. Stil kagen i køleskabet ca. 3 timer - til den er stivnet.
  9. Smær med en tynd kniv rundt langs kanten. Sercer med mangsosaucen ved siden af.

Kiks og kokosmel er knust.

Bunden er presset ned i formen.

Mangoen er pureeret, og blendes nu sammen med yoghurt, friskost, flormelis og vaniljesukker.

Mangoen er blendet med yoghurt og friskosten.
Flødeskummen vendes med mango-yoghurt massen.
Fyldet er klart til at kommes i formen.
Fyldet er kommet i formen og pynten er kommet på.  Min mango var desværre ikke helt moden - og derfor ikke helt orange, som den skulle have været :) .. Derfor blev 'mønstret' ikke så pænt, som jeg gerne ville have haft.

Den færdige mango-cheesecake. Velbekomme!


Ha' en dejlig aften!
- Camilla