torsdag den 4. maj 2017

Vi er blevet forældre

Fredag den 7. april 2017 kom vores lille vidunder til verden med lynets hast, i hvad jeg vil kalde en nem drømmefødsel. Hun vejede 2936 g., og målte 49 cm. og hun har fuldstændigt væltet vores verden. I morgen fylder hun 4 uger, og de uger er gået med at beundre hvert et lille fint karaktertræk hun har at byde på. Mit hjerte smelter hver gang hendes lille fine mund sender os en veltilfreds smil, og jeg græder af lykke, når hun kigger mig i øjnene.

Jeg sagde til Tim en af de første dage, at mit hjerte slet ikke kan følge med al den kærlighed. Jeg var forberedt på, at det var stort at blive mor, men jeg kunne aldrig have forberedt mig på, hvor hurtigt kærligheden til hende og hendes far ville vokse og fylde hver en fiber i min krop. Jeg har ofte sagt til Tim, at jeg ikke tror, der findes en større kærlighed end vores; så skabte og bragte vi hende her til verden sammen og jeg indså, at jeg slet ikke havde oplevet det største kærligheden havde at byde på - for kærligheden til de to, den kan slet ikke måles ♡


 ♡ Mød Isabella ♡



Som sagt er det meste af min tid gået med at være forelsket, kigge hende i øjnene samt lære hende at kende, og derfor har jeg brugt knap så meget tid på at udtænke nye opskrifter til bloggen. Bare rolig - jeg kommer stærkt igen, og med en lille fis på armen eller i strækviklen på maven glæder jeg mig til igen at lege i køkkenet.

Ha' en dejlig dag.
Camilla

1 kommentar:

Kom gerne med dine tanker om opskriften..