onsdag den 23. juli 2014

Tarteller m. kylling, ærter og grønne asparges

Kender i det der med, at man pludselig - sådan ud af det blå - får lyst til tarteletter?? :) Ja, det gør jeg i hvert fald. Min hofret er tarteletter, og min store hemmelighed er, at jeg ALDRIG selv har lavet det....før i dag! :)

Min far laver det vildeste tarteletter, og når han serverer dem, spiser jeg til det står mig ud af ørerne. Vi spiser altid tarteletter sammen med hønsekødssuppe. Så koger han suppe på hønen, og bruger kødet til tarteletfyld. Jeg siger jer, at de er gode :)

Jeg fik en pludselig lyst til tarteletter sent i går aftes, og da mine forældre ikke er hjemme om onsdagen kunne det ikke lade sig gi' sig at charmere min far til at byde på suppe og tarteletter i dag. Øv! Men det gav mig jo så den udfordring, at jeg selv måtte kaste mig ud i det. Mine evner udi madlavning rækker ikke rigtig til det helt traditionelle mormor-mad, så derfor blev mine tarteletter også tunet lidt :) Opskriften, ja den får i her :)

Tarteletter med kylling, ærter og friske grønne asparges :)
Ingredienser (10 tarteletter)
Tarteletfyld:
400 g. kyllingefilet
1 liter vand
1 bt. grønne friske asparges
100 g. grønne ærter
2 grøntsagsbouillonterninger
1 løg

Sovs:
25 g. smør
3 spsk. hvedemel
2 dl. af kogevandet fra kyllingen (plus/minus efter ønsket tykkelse på sovsen)
2 dl. piskefløde
Salt og peber

Tarteletter:
10 luksus tarteletter

Fremgangsmåde:
  1. Tarteletfyld: Vandet kommes i en gryde med bouillonterningerne og bringes i kog.
  2. De træde bundstykker knækkes af de friske asparges - gem toppen og smid den træde bund i gryden med bouillon. Løget pilles og skæres i kvarte og kommes i gryden til de grønne asparges. 
  3. Kyllingen renses og koges mør i bouillonen i ca. 15 minutter.
  4. Når kyllingen er kogt skæres den i mundrette bidder og stilles til side. 
  5. Si asparges og løg fra bouillonen og kassér dem. Gem væsken til sovs.
  6. Sovs: Smelt smørret i en gryde. Når smøret bruser tilsættes melet - lad det stege et par minutter. 
  7. Tilsæt den varme kyllingefond lidt af gangen. Pisk grundigt for at undgå klumper. 
  8. Når kyllingefonden er tilsat kommes fløden ved. Lad sovsen simre nogle minutter.
  9. Tilsæt kyllingekød, asparges og ærter og lad det varme godt igennem - smag om sovsen mangler salt og peber.
  10. Tarteletter: Lun tarteletterne i ovnen i 4-7 minutter ved 200 grader. 
  11. Hæld den varme tarteletfyld i tarteletterne og top med lidt friskkværnet peber.
  12. Server straks - velbekomme :)








Velbekomme! :)

Ha' en dejlig dag!
- Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med dine tanker om opskriften..