Herhjemme kalder vi Focaccia for 'Fiumisini brød' - og til det hører sig faktisk en ret morsom historie. Kæresten og jeg var i foråret på kærestetur til Rom. Om dagen vadede vi byen rundt og om aftenen slog vi os ned på de forskellige restauranter. Een aften bestilte vi lidt focaccia brød til forret, Spaghetti Bolognese til hovedret (dessereten husker jeg ikke), og kæresten og jeg var i vores ekstra gode hjørne bestilte sådan en hel liter lokalbrygget vin til maden… Dumdristigt ville nogen måske mene :P Den søde ejer i restauranten blev svært begejstret for bestillingen og skænkede os den største kande kan kunne finde…..af den værste rødvin jeg har smagt i mit liv :P Den søde ejer var så begejstret, at vi ikke kunne få os selv til at levne så stor en kande, og vi gav os derfor i kast med rødvinen.. Jeg fik et par glas og kæresten en 8-9 stykker, og så begav vi os hjem ad…. godt berusede - med ham under armen valsede vi gennem Roms gader og pludselig - helt ud af det blå - udbryder kæresten med den skønneste berusede og halv-læspende stemme: "Det var da noget meget godt fiumisini brød" :P Han kunne selvfølgelig ikke helt huske navnet på det dersens brød, vi havde fået at spise, og jeg skrælgrinede! :D Siden har det ikke heddet andet herhjemme… Fiumisini-brød ♡
![]() |
Focaccia m. krydderurter og løg ♡ |