søndag den 1. december 2013

Dadelkugler - med smagen af J U L ♡

Det er endelig blevet december. Der er slet ikke grænser for, hvor M E G E T jeg elsker den her måned. For nogle handler december om gaver og papir, men for mig (og min nærmeste familie) handler det i høj grad om at hygge om hinanden, hygge med hinanden - se hinanden. Lige præcis den del af julen, burde vi overføre til årets resterende 11 måneder. Vi kan alle blive bedre til at hygge om hinanden og vise, at vi sætter pris på hinanden.

For os danskere er hygge som oftest lig med mad - jamen det er det altså! - Når vi skal hygge os så propper vi hovedet, hvad enten det er alene om aftenen foran TV'et, eller når vi inviterer gæster. Julemåneden er ingen undtagelse - tværtimod. I julen propper vi måske endnu mere i hovedet end vi plejer, og der er også skruet godt op for indtaget af godterne. Jeg personligt har ikke godt af det - for det første pga. figuren, men også fordi min krop simpelthen ikke er gearet til alle de kornprodukter, raffineret sukker og e-numre, som julens godter er stoppet med. Derfor er det godt med nogle alternativer til de almindelige julegodter - f.eks. dadelkugler m. kanel ♡ 


Dadelkugler med kanel - smagen af JUL ♡
Ingredienser (25-30 stk.)
Dadelkugler
140 g dadler
50 g mandler
50 g. hasselnød
1 spsk kokosolie
1-1,5 tsk kanel

Fremgangsmåde:
  1. Fjern stenene fra dadlerne (det er så ærgerligt at få dem smidt med i foodprocessoren..) og kom alle ingredienserne i foodprosessoren.
  2. Kør alle indregienserne til en fin ensartet masse.
  3. Tril massen til kugler og rul dem i kokosmelet.
  4. Opbevares på køl i lufttæt beholder i op til 3 uger (men bare rolig, der er altid en nisse der sørger for, at de ikke når at overskride holdbarheden :P).
Friske dadler.
Friske udstenede dadler. YUM!
De færdige dadelkugler 
Glædelig 1. søndag i advent 
- Camilla

2 kommentarer:

  1. Lækkert - jeg elsker også bare daddelkugler. Og god ide med kanel. Måske en gang kardemomme ville være en idé her til jul, og en gang revet appelsin!

    - Anne

    SvarSlet
  2. Jeg har netop fundet din blog, da jeg søgte efter dadelkugler, så du har nu en ny fast læser :-)

    Jeg glæder mig til at prøve opskriften af om lidt.

    SvarSlet

Kom gerne med dine tanker om opskriften..