Jeg valgte ikke at komme ost på min meatza, idet jeg holder lidt igen med mælkeprodukter i øjeblikket - men det vil man med fordel kunne komme på, hvis man er til den slags :) .. En anden meget brugt topping til meatza er svampe i alle afskygninger - jeg brugte, hvad jeg lige havde i køleskabet. Nemlig nogle tomater, der virkelig trængte til at blive brugt, løg, gulerødder og peberfrugter.
Meatza! Den alternative pizza, af KØD! |
Ingredienser (2 pers.):
Bund:
400 g. økologisk oksekød
2 fed hvidløg
1 æg
1 forårsløg
Tørret oregano
Tørret basilikum
Topping:
Langtidsbagte cherrytomater
Langtidsbagte peberfrugter
1 løg
1 gulerod
Fremgangsmåde:
- Cherrytomaterne halveres på midten. Peberfrugten skulles og skæres i fire stykker - det hvide fjernes. Det hele placeres på en bageplade, dryppes med olie og krydres med salt&peber, oregano og timian og bages i ovnen ved 130 grader i 1,5-2 timer.
- Kødet kommes i en skål sammen med ægget, det pressede hvidløg, det finthakkede forårsløg, oregano, basilikum og salt og peber. Det hele blandes sammen og formes enten til (1) een stor pizzabund på en bageplade, som bages i ovnen i 20 minutter ved 200 grader til det er godt brunt og lækkert - (2) Eller som jeg har gjort til to bunde, som brunes på en pande til de har fået lækker stegeskorpe, og er gennemstegte.
- Når kødet er færdigt smøres det med lidt pesto. De langtidsbagte grøntsager kommes oven på, sammen med løget og gulerodden. Kommes herefter i ovnen ved højeste temperatur, hvor de gives en ordentlig tur et par minutter.
Tomater og peberfrugter er klar til at komme i ovnen. |
Kød, æg, forårsløg,hvidløg, salt&peber og oregano blandes sammen til en lækker fars. |
Kødet formes til to store bøffer, som steges på panden. |
Imens kødet steger, ristes løg og gulerødder på panden. |
De færdige tomater og peberfrugter. |
Bøfferne smøres med pesto og grøntsagerne kommes på. Bages i oven i ca. 5 minutter. |
Den færdige tallerken! |
Ha' en dejlig aften!
- Camilla
Hvormeget skal ovnen stå på når kødet bages
SvarSletBum bummelum - så er opskriften rettet. Kunne se, at jeg da vidst havde skrevet den med armen under hovedet :) ..
Slet