Når man spiser 'rent' mad betyder det, at man undgår præfabrikerede produkter, der er fyldt med E-numre og tilsætningsstoffer. De fleste produkter, man køber i supermarkedet, er tilsat massere af sukker - tit står der ikke sukker, men en fin og fancy kemisk betegnelse, der kun er til for at forvirre forbrugeren. Jeg nævner i flæng; Glukose, Fruktose, Maltose, Glukose sirup, Mannitol, Xylitol, Laktitol, Sorbitol, Maltitol etc.
En af de ting, som jeg elsker, men som indeholder rigtig meget af den her hvide djævel (Sukker), er Ketchup. Jeg eeeeelsker ketchup (næsten lige så højt som remoulade), og derfor har jeg gået og grublet over, om jeg kunne lave det selv, så det stadig smagte godt, men var fri for at det der skidt :) Det kunne jeg. Jeg googlede lidt rundt på nettet og fandt frem til, at ketchup altid indeholder 3 ting; tomat, løg og æble. Derefter varieres ingredienserne i det uendelige. Min opskrift får i her:
1 kg tomater på stilk
4 æbler
2 røde peberfrugter
1 dåse hakkede tomater
Salt
Peber
150 g. honning
½ dl vand
1 dl rødvin
Et skvæt citronsaft
Krydderier: Kanel (ikke mere end 1 tsk), Paprika, Røget paprika, Cayennepeber.
1 dl rødvin
Et skvæt citronsaft
Krydderier: Kanel (ikke mere end 1 tsk), Paprika, Røget paprika, Cayennepeber.
Fremgangsmåde:
Ha' en dejlig aften!
- Fjern stilken fra tomaterne og del dem i kvarte (fjern skrællen, hvis du gider, ellers lad vær' - jeg gad ikke). Æblerne skrælles og kernehusene fjernes. Løgene pilles. Peberfrugten skylles og kernerne fjernes. Det hele kommes i en blender eller foodprocessor og fintdeles.
- Kom det hele i en gryde sammen med de øvrige ingredienser og lad det koge stille i en times tid under låg.
- Når ingredienserne er kogt godt møre blendes de til en jævn masse (evt. ad flere omgange).
- Hæld tilbage i gryden og kog ketchuppen til den er tilpas tyk.
- Smag til! Måske mangler der lidt krydderi, måske ønsker du at tage en portion fra og lave til chiliketchup - i alle fald er det vigtigt at bruge sine smagsløg.
- Kom ketchuppen på flaske eller glas (skold for bakterier inden du hælder ketchuppen i) og kom i køleskabet. Ketchuppen tykner lidt når den sættes på køl.
- Serveres til...... ALT :)
Grøntsagerne. |
Grøntsagerne er fintdelt i en foodprocessor og er nu klar til at blive kogt helt møre. |
Grøntsagerne er kogt møre og blendet endnu engang. Ketchuppen er nu klar til at reducere og blive tyk og kraftig i konsistensen. |
Det færdige produkt!! Yum! |
Ha' en dejlig aften!
- Camilla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kom gerne med dine tanker om opskriften..