Kæresten havde lyst til en Curry, så jeg hev en kokos-karry suppe ud af ærmet. Men, min krop har brug for både fedt, protein og grøntsager for at blive mæt, så der måtte jo selvsagt trylles, så suppen indeholdte alle komponenter. Resultatet blev slående godt! :)
Virkelig nem og utroligt velsmagende suppe ♡ |
500 g. kylling
2 spsk. rød karrypasta
1 mellemstort løg
2 mellemstore gulerødder
2 dåser kokosmælk (ikke light)
1 rød peberfrugt
3 forårsløg
1/4 lille blomkål
Pynt:
Rød peberfrugt i tynde strimler
Forårsløg i tynde strimler
Ærteskud
Tørristede cashewnødder
Fremgangsmåde:
- Kyllingen renses og skæres i mundrette stykker.
- Imens opvarmes lidt olie i en wok. Når olien er varm tilsættes karrypastaen og 'brændes af'.
- Kom kyllingen i wokken og lad det stege til det er gennemstegt.
- Imens kyllingen steges skrælles gulerødderne og skæres i skiver. Løget pilles og skæres i mundrette stykker. Løg og gulerødder kommes i wokken til den stegte kylling og steger med 1-2 minutter.
- Kokosmælk tilsættes, og blusset skrues ned på halv varme.
- Peberfrugt og forårsløg renses, skylles og skæres i mundrette stykker og blomkålen deles i små buketter. Det hele kommes i wokken som småsimre i 5-7 minutter.
- Suppen kommes i skåle og pyntes med tyndtstrimlet rødpeber, forårsløg, ærteskud og tørristede cashewnødder.
Kylling steges med karrypasta. |
Den stegte kylling |
Gulerødder og løg kommes ved. |
Kokosmælken tilsættes. |
Peberfrugt, forårsløg og blomkål er tilsat og suppen simrer nu 5-7 minutter. |
Den færdige suppe. |
Pyntet med tyndtstrimlet peberfrugt og forårsløg, ærteskud og tørristede cashewnødder. |
Klar til servering! |
Ha' en dejlig dag!
- Camilla
Hej Camilla
SvarSletDet ser rigtig lækkert ud og helt sikkert en ret jeg skal prøve. :-) Men kan det passe at der skal bruges 4 dåser kokosmælk..?? der står 2 dåser kokosmælk to gange. :-)
Hilsen Søren
Hej Søren
SletNej det kan selvfølgelig ikke passe. Der skal kun bruges 2 dåser :) Lækkert at du lige fik gjort mig opmærksom på fejlen, den skulle meget gerne være rettet nu :)
Ha' en dejlig regnvejrsdag!
- Camilla