lørdag den 14. september 2013

Bønnefritter - lækre og sprøde

Efter en periode på omkring 2 uger, hvor vi har været syg på skift herhjemme, er vi ved at være nogenlunde ovenpå. Appetitten har været sparsom, og mest af alt har vi vidst levet af suppe herhjemme.. Efter en lang periode uden smagsløg, og mangel på spændende mad overmandede lysten til en god bøf mig. Så jeg købte nok virkelig lækre og virkelig møre Rib Eye steaks af Entrecôte - det synes jeg lidt, at vi havde fortjent :) Til dem serverede jeg hjemmelavet bearnaise og bønnefritter.

Det er efterhånden ved at være meget længe siden, jeg hørte om bønnefritte første gang; og egentligt har jeg syntes, at det lød en lille smule mystisk. Meeen, til en god bøf-bearnaise er det altså lækkert med fritter, så jeg tænkte - hvorfor ikke prøve de der bønnefritter? 

Fritterne er utroligt lækre og smager meget lig almindelige pommes fritter faktisk :) Jeg lavede mine af friske bønner, men man kan fint bruge frosne bønner i stedet :)

Bønnefritter - næsten som rigtige pomfritter ♡
Ingredienser (2 pers.)
500 g. friske/frosne bønner
Oliven olie
Salt

Fremgangsmåde:
  1. De friske bønner skylles grundigt og enderne nippes af (dette er ikke nødvendigt, hvis du bruger frosne bønner).
  2. Bønnerne vendes i lidt olivenolie og kommes på en bageplade. Drys med salt og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter - til de er sprøde og knasene.
  3. Serveres evt. som her med en god bøf og hjemmelavet bearnaise.

De friske bønner er klar til at komme i ovnen. 
De færdige bønnefritter.
Aftenens tallerken.

Ha' en dejlig dag!
- Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med dine tanker om opskriften..