søndag den 15. september 2013

Chokoladebrud m. jordbær og nødder

Jeg har længe gået med tanken om at få lave sådan et fantastisk chokoladebrud m. nødder. For noget tid siden kom jeg så til at tænke på chokoladeovertrukkede jordbær, og tænkte; Camilla - der skal jordbær i det dér chokoladebrud! :)

I dag fik jeg så kastet mig ud i projektet - eller det er faktisk meget lige til. Og må jeg tilføje; nødder, chokolade og jordbær er jo lækkert hver for sig, men til sammen er det bare endnu bedre! :)

Chokoladebrud m. friskebær - nemt og lækkert ♡
Ingredienser:
200 g. mørk chokolade 80%
2 tsk kokosolie (kan udelades)
100 g mandler
100 g hasselnødder
25 g græskarkerner
Lidt koldslynget honning
Et lille nip salt (meget lille)
200 g. jordbær

Fremgangsmåde:
  1. Nødder og kerner hakkes groft og kommes på en bageplade m. bagepapir. Drysses med lidt flydende honning og ristes i ovnen ved 200 grader i 10 minutter - eller til de er gyldne :)
  2. Imens nødderne ristes skylles og renses jordbærene og deles i kvarte.
  3. Beklæd en form med bagepapir, læg de honningristede nødder i bunden og fordel jordbærrene ovenpå.
  4. Smelt chokoladen, tilsæt kokosolie og salt og hæld chokoladen i formen. 
  5. Sæt formen på køl i nogle timer. Når chokoladen er godt stivnet skæres chokoladebruddet i mundrette bidder, der nydes kolde :)

Nødderne er klar til at blive ristet i ovnen.
Chokoladen smeltes med en smule kokosolie.
Nødder og jordbær er fyldt i en papirsklædt form.
Ckokoladen er hældt over, og fadet skal nu på køl.
Det færdige chokoladebrud.
Ha' en dejlig dag!
- Camilla

4 kommentarer:

  1. Ej, hvor ser det lækkert ud! Minder mig også lidt om Rocky Road bare en meget sundere udgave af det.. Kan ikke vente med at lave det til, at jeg kommer hjem fra England!

    To små spørgsmål: Hvorfor kokosolie i? Og hvorfor salt? :)) x

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med dig :)

      Du har ret, det er da lidt Rocky Road-agtigt :)

      Kokosolie for smagensskyld :) Det giver en lækker note af kokos.
      Salt for at tage den værste top af det der 'sødt i sødt', som honningristede nødder og chokolade godt kan være :)

      Ha' en dejlig dag :)
      - Camilla

      Slet
    2. Tak for svar og i lige måde! :)) x

      Slet
    3. Weehh, så fik jeg lavet den! Tror dog min overflade var en bette tand for stor, da det var enormt svært, at få chokoladen til at dække det hele lol :)) Jeg undlod også salten, da jeg elsker sødt i sødt ;))
      Og så lavede jeg også en lille ændring med, i stedet for 100g mandler byttede jeg nogen ud med pistacienødder, da de grønne græskarkerner i dit billede sådan mindede mig om pistacie, at jeg bare måtte putte dem i :))

      Men det smagte jo dejligt.

      Slet

Kom gerne med dine tanker om opskriften..