torsdag den 21. maj 2015

Stegte bønner m. hvidløg, sesam og solsikkekerner

I aften havde vi besøg af en god kammerat, der kom til middag :) Vi ses jævnligt, og han kan godt lide god mad - så er det jo en fornøjelse af stå i køkkenet :) Han har ofte en god vin med, som vi nyder til et stykke godt kød og lækkert tilbehør :) 

I aften fik vi flankesteak (tilberedt som her), stegte asparges og denne skønne bønnesalat. Til dessert fik vi jordbær-trifli, og jeg tør godt afsløre, at vi dårligt kunne rokke med ørerne efter dén menu :)

mandag den 18. maj 2015

Tærte m. kartoffel, bacon og porrer

Det er ikke så længe siden, at jeg skrev et indlæg om tærte - og om, hvor glad manden er for tærte. Jeg skrev også lidt om min egen skepsis, men at tærten den aften fik mig overbevist om, at det er en spise, der må lidt oftere på menuen herhjemme. Det smagte nemlig brand godt. Derfor har vi dag fået denne lækre sag - en tærte med kartoffel, bacon og porrer :) Den er virkelig lækker og jeg er altså pjattet med samspillet af lige netop de tre ting.



torsdag den 30. april 2015

Bønnesalat m. bagte løg og peberfrugter

Jeg synes godt det kan være svært, at spise nok af de grove grøntsager. Hvis jeg skal indrømme det, så synes jeg bare en let salat er mere lækker, men det er jo altså vigtigt at huske sine grove grøntsager også :) Derfor synes jeg, det er vigtigt at lave noget ekstra lækkert, når det er dét der er på menuen. Som i aften, hvor vi fik hakkebøffer, bagt sød kartoffel m. purløgscreme og denne utroligt lækre bønnesalat :)


Varme hveder

Traditionen med varme hveder stammer fra den tid, hvor Store Bededag var en arbejdsfri bede- og bodsdag.

Når kirke klokkerne ringede, var det ensbetydende med, at alle skulle holde fri fra arbejde, samt at al handel skulle ophøre. Det betød således også, at bagerne ikke kunne bage brød. I stedet bagte de masser af hvedeknopper dagen før bededagen, så folk kunne købe dem og varme dem op på selve dagen. De varme hveder blev således traditionelt spist om morgenen på Store Bededag.


Traditionen ændrede sig med tiden, så man i dag “snyder” og spiser de varme hveder allerede aftenen før store bededag. Jeg kan sagtens forestille mig, at det er som følge af, at folk har haft svært ved at holde sig fra de velduftende hvedeknopper, og derfor har set sig nødsaget til at tyvstarte :) Dét kender vi vel allesammen? :)


Har du selv lyst til at bage dine hveder, så kan jeg varmt anbefalde denne opskrift.

onsdag den 29. april 2015

Kartoffeltærte m. bacon og asparges

Manden her i huset er svært begejstret for tærte - i alle afskygninger - og han bliver så dejlit glad, når tærte er på frokostbuffeten på arbejdet. Jeg derimod er ikke særlig begejstret for tærte... eller det troede jeg i hvert fald ikke før jeg prøvede denne..

Det ville være synd at sige, at jeg ofte serverer tærte herhjemme - faktisk har det aldrig været på bordet; og det er synd og skam både for manden, som er så glad ved det, og fordi det er sådan en nem og dejlig spise. Men jeg skal være den første til at indrømme, at det er svært at servere noget, man ikke selv er særlig begejstret for. 

Jeg har dog længe gået og tygget lidt på, hvordan jeg kunne glæde manden med tærte, men samtidigt lave den med noget, jeg selv synes er lækkert at spise. Svaret måtte være, at lave en tærte af nogle af de ingredienser, jeg holder aller mest af; kartofler, bacon, løg og asparges <3 Det smagte fortræffeligt, og manden er så glad så glad så glad for, at der i fremtiden bliver serveret (og ekspermenteret) meget mere end hidtil :)

tirsdag den 28. april 2015

Baconruller m. revet æble

Der findes een ingrediens, der til hver en tid kan optimere en ret - og det er bacon. Og det er egentligt også udgangspunktet for denne ret; tanken om, hvordan man mon kunne optimere de klassiske frikadeller. Straks tænkte jeg, hvorfor ikke blot pakke dem ind i bacon? :) Så det gjorde jeg, og på den måde blev der faktisk tale om en fusion mellem en frikadelle og et farsbrød... i miniformat.

Jeg fik ikke taget billeder af selve delen, hvor farsen vikles ind i bacon - simpelthen fordi jeg åbenbart arbejdede med hovedet under armen og glemte det :) Det retter jeg selvfølgelig op på, næste gang retten kommer på menuen :)

Spinatsalat m. hindbær og røde druer

Jeg kan rigtig godt lide Babyspinat. Det smager dejligt og ser lækkert ud... og så er det hammer sundt. Det er sprængt fyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter; herunder folat, jern, jod, kalcium, natrium, C-Vitamin og A-vitamin.

Vi spiser meget spinat herhjemme og vi tilsætter mange forskellige ingredienser; Sidst vi fik spinatsalat var det i en udgave med brøndkarse, avocado og pinjekerner. Denne gang blev det med hindbær og druer. På billederne herunder blev den serveret med nogle lækre frikadeller :) 

søndag den 26. april 2015

Hyggelig aftentallerken

Vi kender det alle sammen, klokken slår otte og så melder lysten til noget sødt sig. Herhjemme forsøger vi, at holde igen med søde sager og guf. Ja faktisk forsøger vi at gøre det til en vane, ikke at skulle spise alt muligt efter aftensmaden.

... Men, når lysten melder sig, og ikke sådan er til at slå ud - så findes der ikke noget bedre (jeg lyver her, vi ved alle sammen at marabou og chips slår frugt med længder, men spil nu med) end frisk sød frugt og lækre bær - især ikke i sommerhalvåret.

lørdag den 25. april 2015

Kartoffelsalat m. asparges og radiser

Kære venner, grill-sæsonen er over os! Kan i mærke det??? Jaja, bevares - himlen er sort og det er stadig lidt koldt, men i min optik skydes grill-sæsonen igang, når vi oplever den første hede og solrige dag. Og den oplevede vi, i hvert fald her på matriklen, sidste weekend.

Til grill hører sig unægteligt kartoffelsalat - måske ikke til hver eneste grill-aften, men i hvert fald til de fleste ;) Derfor kommer her den eneste opskrift du behøver. Opskriften på Kartoffelsalat m. asparges og radiser.

fredag den 24. april 2015

Spinatsalat m. brøndkarse, avocado og pinjekerner

Vi har den sidste uges tid rykket lidt om i lejligheden. Vi har etableret et "walk-in closet", og rykket om på kontoret og soveværelset... Og så har vi lavet gjort altanen sommerklar.

Vores altan har aldrig været, som vi gerne ville have den, men det har vi rodet bod på nu. Jeg har samlet et højbed med espalier - og det er jo nærmest blevet en hel køkkenhave :) SÅ dejligt. I højbedet har jeg plantet krydderurter en masse; timian, oregano, basilikum, purløg og brønkarse. Derudover har jeg plantet en chiliplante af middelstyrke - dét bliver spændende. På espalieret har jeg plantet jordbær i potter - og en clematis, der allerede er i fuld sving med at gro godt til :)

Brøndkarsen og purløget især vokser vildt og voldsomt, og begge dele er anvendt til aftensmaden i aften. Dét er ren lykke <3

Vi har fået et lækkert stykke flankesteak - tilberedt som i opskriften her. Derudover bagte kartofler med purløgscreme, og så denne lækre spinatsalat m. brøndkarse, avocado og pinjekerner :)

Purløgscreme - det perfekte tilbehør til din bagte kartoffel

Denne her creme - eller dressing om man vil - er simpelthen så enkel, at det næsten er pinligt at lave en opskrift på den, men den smager som englene synger...især i en god bagt kartoffel eller lignende.

fredag den 17. april 2015

Tapas

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg elsker tapas; ost og forskellige slags pølse. Vi er især pjattede med tapas i sommerhalvåret, hvor det kan nydes på altanen i eftermiddags/aftensolen - specielt når det akkompagneres af en god flaske rødvin. Vi handler vin hos Skovgaard Vine, hvor udvalget er enormt og betjeningen i særklasse :)

... Vejret i dag har været SKØNT her hos os, og det passede fint med, at jeg havde planlagt en lækker fredags-tapas :) Jeg handler ind hos Nemlig.com, og der er altså virkelig mange gode oste (og andet lækkert). Faktisk lod jeg mig rive mere med end hvad jeg liiige havde set. Jeg handler til en uge ad gangen, og da det søde bud leverede varerne i tirsdags, ja der blev jeg alligevel lidt overrasket over, at få leveret hele 8 forskellige oste :P Hov, for jeg havde egentligt ikke planlagt at det var noget vi skulle spise i flere dage, men ehmmmm; det skal vi altså så nu. Det gør mig nu ikke så meget, først og fremmest fordi ostene er virkelig lækre, men mest af alt fordi det er så hyggeligt og lækkert :)

torsdag den 16. april 2015

Broccolisalat m. kartofler og bacon

Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg elsker broccolisalat. Viiiirkelig. Især hvis den tilberedes, så der stadig er bid i broccolien - jeg bryder mig ærlig talt knap så meget om, når en broccoli er blød, så smager den også mere af prut, end hvad godt er ;) Hi hi.

Jeg tilsætter kogte kartofler til min broccolisalat - simpelthen fordi jeg synes, at det harmonerer smadder godt sammen. Salaten kan sagtens stå alene, som en let frokostsalat - men den er vidunderlig som tilbehør til kød og grill. Her spises den oftes til et par Frække deller ;)

Frikadeller - min yndlingsopskrift

Frikadeller er både en spise, jeg er knap så glad for (når den serveres med brun sovs), og som jeg eeeeeeeeelsker, når de serveres med en sprød og lækker salat :) Dét synes jeg passer så uendeligt godt sammen, og derfor serverede jeg i aften de herlige dunser med en sprød og skøn kartoffel-broccolisalat.

Jeg kan godt lide smagen af all-around krydderi i mine frikadeller, men er du ikke så meget til det stads, så kan de snildt udelades, så skal du blot huske at tilsætte lidt salt til farsen.

onsdag den 15. april 2015

Pasta Carbonara

Carbonara er simpelthen bare en tilbagevendende klassiker her på matriklen :) Det er en skøn og nem ret - uden så mange dikkedarer :) Derfor ligger der selvfølgelig også allerede en opskrift på carbonara her på bloggen. Den er med kylling og har efterhånden nogle år på bagen. Der er dog ingen tvivl om, at jeg bedst kan lide den, som lavet her i opskriften. Så må jeg præsenterer; min udgave af den velkendte pastaklassiker.