Manden her i huset er svært begejstret for tærte - i alle afskygninger - og han bliver så dejlit glad, når tærte er på frokostbuffeten på arbejdet. Jeg derimod er ikke særlig begejstret for tærte... eller det troede jeg i hvert fald ikke før jeg prøvede denne..
Det ville være synd at sige, at jeg ofte serverer tærte herhjemme - faktisk har det aldrig været på bordet; og det er synd og skam både for manden, som er så glad ved det, og fordi det er sådan en nem og dejlig spise. Men jeg skal være den første til at indrømme, at det er svært at servere noget, man ikke selv er særlig begejstret for.
Jeg har dog længe gået og tygget lidt på, hvordan jeg kunne glæde manden med tærte, men samtidigt lave den med noget, jeg selv synes er lækkert at spise. Svaret måtte være, at lave en tærte af nogle af de ingredienser, jeg holder aller mest af; kartofler, bacon, løg og asparges <3 Det smagte fortræffeligt, og manden er så glad så glad så glad for, at der i fremtiden bliver serveret (og ekspermenteret) meget mere end hidtil :)