onsdag den 1. februar 2012

Fondant


Fondant er en fantastisk opfindelse og kan både bruges til at betrække en kage, men også til diverse figurer, blomster o. lign. Fondant er meget sødt som følge af det høje indhold af sukker, og nogle mennesker elsker det, mens andre eksempelvis piller det af kagen.

Fondant kan købes færdigt, men det er for det første smadder dyrt, og så synes jeg også personligt, at det smager bedre hjemmelavet (kan tilsættes alverdens smagsessenser).



Ingredienser:
15 skumfiduser (Jeg bruger dem fra Haribo)
4 spsk vand
2 spsk olie (kan udskiftes med citronolie - det giver en dejlig frisk smag)
ca. en pakke flormelis (kom lidt i af gangen - hellere for lidt end for meget)

Fremgansmåde:

  1. Skumfiduser, vand og olie varmes 30-60 sek. i microovnen til skumfiduserne er blevet godt bløde - de må ikke blive brune. 
  2. Massen piskes til den er ensformig med en elpisker, hvorefter flormelis tilsættes lidt efter lidt indtil elpiskeren næste ikke kan klare mere. Fondanten skal føles lidt ligesom modellervoks :) .. 
  3. Lad fondanten hvile i en lufttæt beholder eller frysepose på køkkenborde 30 minutter.
  4. Når fondanten skal udrulles drysser jeg lidt majsmel på bordpladen og redskaberne - på denne måder hænger fondanten ikke fast og har er nemmere ved at 'slippe' udstikkerne.
Tip: Fondanten kan farves i alle tænkelige farver - jeg bruger selv pastafarver, men frugtfarver kan også godt anvendes, så skal massen blot tilsættes lidt mere flormelis, da frugtfarven gør fondanten klistret. Jeg putter pastafarverne i før jeg tilsætter flormelis :)

Endnu et tip: Kan tilsættes smags-essens - f.eks. rom, citron, vanilje o.lign., men kom essensen i før flormelisen, det er altså det smarteste :)



God fornøjelse!

3 kommentarer:

  1. hvor køber du pastafarver henne ? Kunne godt tænke mig at prøve og lave en kage med fondant og flotte motiver/ figurer. Er det svært at arbejde med og lave figurer i ?

    Ps: super blog du har her, faldt over den via facebook

    SvarSlet
  2. Hejsa :)

    Pastafarver kan købes flere forskellige steder - De fleste 'Kop og Kande' butikker har et stort udvalg og der koster de omkring 35,- for en bøtte :) .. Ellers sælger Specielkøbmanden og Kagekompaniet dem.. Billigst er de (så vidt jeg lige er orienteret :P) på www.dinkage.dk :)

    Fondant er super nemt at arbejde med efter min mening - massen er lidt a'la modellervoks :) .. Det kan dog godt klistre lidt - men der er maizena-mel altså din bedste ven :D ..

    Tak for rosen - jeg er glad for, at du kan lide bloggen! :) .. Kig endelig forbi en anden gang - og spørg løs! :D .. Måske kan jeg svare :D

    Ha' en dejlig dag!
    - Camilla

    SvarSlet
  3. Hej
    Skal lave fondant til lagkage. Men hvordan kan det være det er ok at komme citron i , når man laver opsmørring på kagen for at undgå frugtsyre i moussen smelter fondanten man kommer på lagkagen ?

    SvarSlet

Kom gerne med dine tanker om opskriften..