onsdag den 15. februar 2012

Valentines-Cupcakes

Valentines-day... Ja, det er jo ikke noget, kæresten og jeg har fejret i de 8 år, vi har været sammen, men(!) - for der er jo altid et men ;) .. Det var da heller ikke meningen, at dagen skulle have været fejret i år, og vi havde da også begge to andre aftaler.. Begge vores aftaler måtte dog aflyse, og det kunne jo kun været et tegn på, at vi i år måtte fejre kærligheds-dagen :) .. Så det gjorde vi!

Jeg stormede i Fona i eftermiddags for at købe manden en lille gave, og så gik jeg ellers i gang med at lave Valentines-cupcakes og - selvfølgelig - brændende kærlighed til aftensmad. Kæresten kom sent hjem, han har nemlig været i Jylland hele dagen med jobbet :)

Men da han kom hjem ventede ham dette syn:




Ckokolade cupcakes med vaniljetopping - og skumfidus-hjerter ej at forglemme :)

Chokolade Cupcakes (12 stk):
115 g blødt smør
115 g sukker
2 æg
85 g mel
3/4 tsk bagepulver
25 g kakaopulver

Fremgangsmåde:

  1. Ovnen forvarmes til 180 g. 
  2. Smør og sukker piskes sammen til det er luftigt og cremet. 
  3. Æggene piskes let sammen og tilsættes lidt ad gangen - pisk godt efter hver tilsætning. 
  4. Mel, bagepulver og kakaopulver sigtes i og vendes i blandingen med en ske. 
  5. Dejen fordeles i formene.
  6. Kagerne bages i 15-20 minutter, eller til de er pænt hævede og virker faste, når man trykker på dem.

Vaniljetopping:
85 g blødt smør
175 g flormelis
1 spsk mælk
2-3 dråber vaniljeessens
skumfiduser og krymmel

Fremgangsmåde:

  1. Smøret kommes i en skål og piskes til det er cremet. 
  2. Flormelis kommes i og massen piskes godt til det hele er blandet. 
  3. Mælk og vaniljeessens tilsættes og cremen piskes endnu en gang - jo mere der piskes, jo mere luftig bliver 'cremen'.
  4. Når kagerne er kolde tylles toppingen på

OBS: Der bliver ikke en særlig stor portion topping, så hvis man godt kan lide et pænt lag med top, så skal man lave en dobbelt portion.

Opskriften er fra bogen "Cupcakes, nemt og hurtigt" af Susanne Tee.

God aften!
- Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med dine tanker om opskriften..