Inspirationen til ugens suppe kommer fandt jeg her, men de eneste ingredienser jeg havde i mit køleskab var faktisk porrer og løg. Så jeg brugte hvad jeg havde :) Og det blev altså til denne rigtig lækre suppe :) Novembersuppe m. friteret pastinak :)
Novembersuppe med friteret pastinak ♡ |
Suppen:
2 store porrer
2 pastinakker
1 stort løg
2 fed hvidløg
8 dl. grøntsagsbouillon
Timian
Citronsaft
Salt og peber
Friteret pastinak:
1 stor pastinak
Olie
Fremgangsmåde:
- Suppen: Porrer, pastinak og løg skylles, skrælles og skæres i mundrette bider.
- Varm lidt olie op i en gryde og sauter grøntsagerne sammen med hvidløget.
- Hæld bouillonen ved og lad grøntsagerne koge møre 20-30 minutter (alt efter grøntsagerne størrelse). Krydr med timian, salt og peber.
- Når grøntsagerne er møre blendes suppen til en glat masse.
- Varm suppen igennem og smag til med salt, peber og citronsaft.
- Friteret pastinak: Skræl pastinakken og lav lange strimler med en tyndsskræller/kartoffelskræller.
- Varm olie op på en pande og fritér de tynde strimler pastinak.
- Anret suppen i en skål og pynt med den friterede pastinak.
Grøntsagerne sauteres |
Bouillonen er hældt ved. |
Den færdige suppe. |
- Camilla
Uhm, det ser godt ud. Var det nok til at mætte 2 personer eller spiste i mere bagefter?
SvarSletHej Malene :)
SletVi spiste et par skiver stegt øko flæsk til for også at få lidt protein - ellers var der nok i suppen :)
Ha' en dejlig dag!