Computeren og skrivningen kan jeg ikke gøre ret meget ved, men jeg prøvet at begrænse min aktivitet i køkkenet - for det er her jeg også virkelig belaster håndledene. Derfor tager manden over når det er værst, bærer de tunge ting, og ordner opvaskemaskine :) Jeg forsørger derimod at få maden til at lave sig selv.. Man skulle jo ikke tro, at det kunne lade sig gøre, men det kan det faktisk...næsten! :) I hvert fald hvis man har en slowcooker eller stegeso :)
Aftenens menu bød på langtidstilberedt gryderet med smørmørt svinekød, og sprøde grøntsager - alt i en gryde! :)
Langtidstilberedt gryderet med smørmørt svinekød - Kærlighed til ganen ♡ |
500 g. svinekød
5-6 gulerødder
4 pastinakker
3 løg
4 fed hvidløg
1,5 dl. fond
1,5 dl. rødvin
Krydderier - jeg brugte røget paprika, All around krydderi, BBQ-blanding
1 spsk. kokospalmesukker (eller hvad du søder med)
Fremgangsmåde:
- Skræl gulerødder, pastinak og løg og skær dem i mundrette bider. Smid dem i bunden af slowcookeren (eller stegeso). Hæld væden ved.
- Skær det værste fedt af kødet. Krydr det godt med de valgte krydderier.
- Læg kødet oven på grøntsagerne og drys med knust hvidløg.
- Indstil slowcookeren til 'High' og sæt timeren til 5-6 timer :)
- Lad nu gryden gøre sin magi! :)
- Når der kun er 30 minutter tilbage af tilberedningen fiskes nogle af grøntsagerne samt lidt væde op af gryden. Blend det til en ensartet sauce, og lad den varme godt igennem.
- Anret grøntsagerne på en tallerken, kom det smørmøre kød ovenpå, og servér med lidt sauce og et godt glas rødvin :) Velbekomme.
Grøntsagerne er klargjort og kommet i gryden. |
Kødet er skåret i tern og krydret. |
Kødet er kommet oven på grøntsagerne. |
Klar til at blive langtidstilberedt. |
Den færdige tallerken. |
Ha' en dejlig dag!
- Camilla
Hvordan kan grønsager være sprøde efter langtidsstegning ??????
SvarSlet