søndag den 9. marts 2014

Gateau marcel (verdens bedste chokoladekage)

Jeg var som bekendt til Chokoladefestival 2014 i går - og vi fik købt godt ind af lækkerierne! :) Derfor var det oplagt for mig, at lave denne helt fantastiske chokoladekage… og selvfølgelig dele opskrifen med jer! Gateau Marcel er en intens og ekstravagant chokoladekage - som simpelthen er to die for!  Kagen er fransk, og bagmanden er den franske kok Michel Michaud, som bl.a. har været køkkenchef på Falsled Kro, Kong Hans Kælder, Søllerød Kro (Michelinbelønnet i 1987) og senest Ruths Hotel i Skagen. Kagen er semibagt, hvilket vil sige, at dejen deles i to, hvoraf den ene del bages let, og den anden smørres ovenpå. Den er fryseegnet, og skal blot tages ud af fryseren ca. 20 minutter før servering. Jeg har selvfølgelig lavet den stenaldervenlig, men hvis man er til den helt traditionelle kage, bruger man blot alm. sukker og smør.

Verdens bedste chokoladekage - Gateau marcel  
Ingredienser (1 springform):
200 g. mørk chokolade 80%
200 g. kokossukker (eller alm. sukker)
200 g. klaret smør
200 g. æggeblommer
200 g. æggehvider

Pynt:
Raw kakaopulver
Frysetørret hindbær og solbær

Fremgangsmåde:
  1. Smør, chokolade og kokossukker smeltes over vandbad. Kokossukkeret har en lidt anden struktur en almindeligt sukker, hvorfor det ikke smelter helt, men derimod efterlader massen en smule grynet - men fortvivl ej, sådan skal det se ud! :)
  2. Når massen er smeltet og klumpfri piskes æggeblommerne i lidt ad gangen.
  3. Pisk æggehviderne stive og vendt dem forsigtigt i dejen ad flere omgang. 
  4. Smør en springform og fordel 2/3 dele af dejen heri. Bag kagen ved 175 grader i 20 minutter. Kagen vil ved endt bagetid være hævet, men virke ubagt - og det skal  den altså være. Tag den ud af ovnen og sæt den til afkøling (her vil kagen falde sammen, og det skaaaal den altså).
  5. Når kagen er afkølet fordeles resten af dejen ovenpå. Kom lidt kakaopulver i en finmasket si og drys i et fint lag ud over kagen. Top med de frysetørrede hindbær og solbær.
  6. Kagen stilles koldt i nogle timer, gerne natten over.
  7. Server portionsanrettet m. lidt hjemmelavet is og/eller bærcoulis. 

Ha' en dejlig dag!
- Camilla

6 kommentarer:

  1. Lyder så godt med den mørke chokolade i - jeg kan nemlig ikke særlig godt lide gateau marchel normaltvis, da den smager meget mælkechokoladesødt, det er ikke lige mig. Men den her, yum!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen Anne, så er jeg slet ikke i tvivl om, at den her udgave falder lige i din smag! :) Den er så lækker og intens - uden at være hverken 'to much' eller bitter!

      -- Camilla

      Slet
  2. Den ser simpelthen så mega lækker ud! Den kunne jeg sagtens spise et stykke eller 3 af lige nu ;)
    Knus Anna
    - anna-mad.blogspot.dk

    SvarSlet
  3. Er der nogen som har erfaring med at lave denne kage med andet sødemiddel end kokossukker? Evt sukrin eller stevia eller flydende sød fra isis? Jeg har pco og kan derfor ikke tåle kokossukker men vil virkelig gerne kunne bage kagen :-)

    SvarSlet
  4. Hejsa :-)
    Hvorfor palmesukker, er det sundere, feder det ikke?
    Hilsen
    Gitte

    SvarSlet

Kom gerne med dine tanker om opskriften..